Lagt på d. 22.01.10:

 

D. 18.01.10 indsendt til Nordjyske:

 

Åbent brev til Dansk Folkepartis folketingskandidat Rikke Karlsson.

 

Tak for at du værdsætter ytringsfriheden i dit indlæg i Nordjyske d. 18.01.10. (jf her nederst). En ytringsfrihed som i øjeblikket også trues ovenfra 
gennem angreb på den fulde ytringsrets forudsætning, informationsretten. 
 
Tænk bare på den nye mediebetænknig, hvor embedsmændene vil forringe mediernes mulighed for at kontrollere statsforvaltningerne  på vores vegne. 
Det er der jo ellers lige dokumenteret behov for jf Cavlingprisen for afdækning af  uregelmæssigheder i daværende beskæftigelsesminister 
Claus Hjort Frederiksens ministerium i den såkaldte kontanthjælpssag . 
Og vi husker alle militærets og -ministeriets manipulation med Thomas Rathzacks ytringsfrihed og dermed vor alles informationsret i forbindelse med 
bogen "Jæger i krig med eliten".
 
Det var nylige eksempler på hvordan flertallet i et repræsentativt demokrati misforvalter informationsretten og ytringsfriheden, hvilket viser,
 at du har ret i at den er truet.
 
Men pas nu på, at du ikke forveksler ytringsfrihed for alle under ansvar, med det magthavende flertals ubegrænsede ret til at mobbe et forsvarsløst 
mindretal til begå desperate handlinger!. Og det gælder på såvel samfunds- som gruppeplan. Ellers kan det få fatale følger jf det nylige økseoverfald 
og nødværget med kniv. For gør du ikke netop det, når du forbigår, at den vanvittige og afskyvækkende reaktion overfor Kurt Vestergaard antageligt
 skyldes, at det faktisk var ham der tegnede  profeten Muhammed med en bombe påskrevet et citat fra den islamiske trosbekendelse, hvilket gør at 
tegningen  kan opleves af alle muslimer som en hån mod selve deres religion? Og når desuden det store toneangivende dagblad Jyllandsposten i sin 
udbasunering i sin tid brugte ordet hån, som noget muslimerne måtte lære at acceptere?
 
Og husk også Rikke Karlsson - ikke mindst som folkevalgt for Dansk Folkeparti, at også sammenhængen man ytrer sig i, vil være afgørende for læsernes 
fortolkning af budskabet. Undertegnede har faktisk i flere år haft Westergaards karikaturtegning liggende på nettet – side om side med en af nazitidens 
hæslige karikaturtegninger af en jøde med en stabel raketter i favnen – og det helt uantastet.
 
Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn, post@arnehansen.net
 

(Mht optagelse i Nordjyske: Se venligst allernederst)

 

 

Nordjyske Stiftstidendes papirudgave d. 18.01.10 (her fra Nordjyske.dk E-avis)

 

Ud­salg på yt­rings­fri­he­den

Af Rik­ke Karls­son re­gions- og by­råds­po­li­ti­ker, fol­ke­tings­kan­di­dat for Dansk Folkeparti, Bav­ne­bak­ken 41, 9530 Støv­ring

KAMP: Efter at øk­se­man­den for­søg­te at slå mu­ham­med­teg­ne­ren Kurt Wes­ter­gaard ihjel, har fle­re kunst­ne­re stil­let sig op og for­kla­ret of­fent­lig­he­den, at de nu er be­gyndt at på­læg­ge sig selv cen­sur for ikke at bli­ve det næs­te of­fer for en volds­mand. De for­kla­rer sig med, at de er ban­ge for føl­ger­ne, hvis de skri­ver el­ler ma­ler det, de egent­lig hav­de tænkt sig. Man må håbe, at det ikke er no­get af stør­re vig­tig­hed, de bræn­der inde med.

Men jeg har svært ved at for­stå tan­ke­gan­gen. At man som kunst­ner el­ler for den sags skyld som jour­na­list el­ler po­li­ti­ker kan til­ba­ge­hol­de, hvad man vir­ke­lig me­ner, uden at få pro­ble­mer med tro­væ­rdigh­eden. Og hvad med den mo­ral­ske side af sa­gen el­ler so­li­da­ri­te­ten med de kunst­ne­re, som ikke har tænkt sig at svig­te.

Jeg til­ba­ge­vi­ser ikke, at man kan være ban­ge og ængs­te­lig. Mon ikke po­li­ti, brand­folk og sol­da­ter­ne i Af­gha­ni­stan og Libanon er ban­ge in­di­mel­lem. Det vil være na­tur­ligt. Al­li­ge­vel bli­ver de fle­ste på de­res post, og vi an­dre kan hvi­le no­gen­lun­de trygt i vore sen­ge. Og alle vil­le mær­ke føl­ger­ne øje­blik­ke­lig, hvis po­li­ti, brand­folk og sol­da­ter svig­te­de de­res op­ga­ver.

Når kunst­ner­ne nu be­gyn­der at på­læg­ge sig selv cen­sur og skri­ve og male på en måde, som de me­ner, na­bo­en og det hal­ve kon­ge­ri­ge vil sy­nes om, så har de fået et pro­blem på hal­sen. Og det har vi an­dre også. Hvor­for så det, om man må spør­ge? Det er der man­ge gode grun­de til.

For det før­ste kan man spør­ge sig selv, om man kan sto­le på en kunst­ner, po­li­ti­ker el­ler jour­na­list, der væl­ger at for­tie sand­he­den. Hvil­ket sam­fund vil vi få den dag, fler­tal­let af kunst­ne­re, po­li­ti­ke­re og jour­na­lis­ter fyl­der os med hal­ve sand­he­der for ikke at sige løg­ne el­ler for­stil­lel­se? Mon ikke vi vil bli­ve ført til­ba­ge til den mør­ke mid­del­al­der, bli­ve et ån­de­ligt uland el­ler få rus­si­ske
el­ler ki­ne­sis­ke for­hold.

Der­for me­ner jeg, at vi må sige fra over for det mang­len­de ån­de­li­ge mod og den fa­ne­flugt, dis­se kunst­ne­re ud­vi­ser. Hvis vi ikke står sam­men om vo­res fri­heds­ret­tig­he­der, la­der vi dis­se åndsformørkede gal­nin­ge be­stem­me, hvil­ket sam­fund vi skal leve i.

Der er man­ge for­ta­le­re for at be­græn­se yt­rings­fri­he­den og sæl­ge ud af fri­heds­ret­tig­he­der­ne. Hvad sker der ved, at man skæ­rer lidt ned på kri­tik­ken og men­in­ger­ne? Så­dan me­ner i al fald Uffe El­le­mann-Jen­sen og Tø­ger Sei­den­fa­den og man­ge an­dre men­ne­sker i det­te land, at vi bør gøre.

Det me­ner jeg ikke. Tvært­imod me­ner jeg, at de saver den gren over, vi alle sid­der på. Jeg me­ner be­stemt, at men­ne­sker skal bru­ge yt­rings­fri­he­den med om­tan­ke og al­tid un­der an­svar, men be­græn­se den. Nej!
Li­ge­som sand­he­den ikke kan grad­bø­jes og be­skæ­res, har yt­rings­fri­he­den det på nø­jag­tig sam­me måde. Hvis man be­skæ­rer yt­rings­fri­he­den, vil det få sam­me fa­ta­le virk­ning, som hvis man hug­ger ho­ve­det af en høne og tror på, at den sta­dig kan læg­ge æg. Med an­dre ord, hvis man fjer­ner no­get af yt­rings­fri­he­den for at be­græn­se den, vil den være død og ikke-ek­si­ste­ren­de.

De­mo­kra­ti­et le­ver og be­står af frie me­nings­ud­veks­lin­ger. Selv kri­tik af sam­fun­det er vig­tigt, for at det kan be­stå. Yt­rings­fri­he­den er vig­tig for sam­fun­det og vo­res be­hov for me­nings­ud­veks­ling. Den er også en for­ud­sæt­ning for et de­mo­kra­tisk sam­fund. Når vi bli­ver for­hind­ret i at ytre os, vil vi op­le­ve, at de­mo­kra­ti­et bli­ver me­nings­løst og grin­ag­tigt, og valg og af­stem­nin­ger vil være uden be­tyd­ning. Der­for skal vi vær­ne om yt­rings­fri­he­den med næb og klør og ikke lade no­gen i den­ne ver­den tage den fra os. Selv ikke ra­di­ka­le fun­da­men­ta­lis­ter skal kun­ne vris­te den ud af hæn­der­ne på os.

 

 

Frederikshavn d. 21.0110 af Arne Hansen

 

til Nordjyskes debatredaktør og chefredaktør.

 

D. 18.01.10 indsendte jeg et svar på Rikke Karlssons læserbrev Ud­salg på yt­rings­fri­he­den” fra samme dag med overskriften:

 

Åbent brev til Dansk Folkepartis folketingskandidat Rikke Karlsson.

 

D. 21.01.10 bragte Nordjyskes papirudgave dog kun 1/8 af teksten under rubrikken ”på nettet”:

”Ytringsfrihed – mobning?

Åbent brev til Dansk Folkepartis folketingskandidat Rikke Karlsson: … pas nu på, at du ikke forveksler ytringsfrihed for alle under ansvar, med det magthavende flertals ubegrænsede ret til at mobbe et forsvarsløst mindretal til begå desperate handlinger! …. Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn.” (citat slut)

 

Det vil jeg bogstavelig talt kalde for amputeret ytringsfrihed i praksis.

 

Når der kun var plads til de 10 spaltelinjer det fyldte, så er udplukket med min almene formaning, dog velvalgt. Men det er jeg forhåbentligt ikke den første der har påpeget. Det udeladte om nødvendigheden af  at forsvare informationsretten for at sikre åbenhed i flertallets forvaltning i et  repræsentative demokrati,  som er forudsætning for reel ytringsret, vil jeg heller ikke hævde, at jeg er den første i Danmark der har fremført, men måske nok den første i Nordjyske?.

 

Derimod erindrer jeg altså ikke andre end  Rune Engelbreth, der har fremført, at karikaturtegningens citat på arabisk, som man ser på bomben på profeten Muhammeds hoved, faktisk er fra den islamiske trosbekendelse. Dette faktum gør at tegningen  kan opleves af alle muslimer som en hån mod selve deres religion? Efter at have hørt om det  i Runes foredrag  i 2007 og haft foredraget  liggende på Dialogs hjemmeside siden( jf http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/070324runeengelbrethl64kbps.htm sidste del), så  har jeg altså aldrig set dette  væsentlige fakta nævnt i Nordjyske Stiftstidende.  På trods af  at det er en forudsætning for at forstå sine modparter i debatten og dermed gøre deltagelse i debatten konstruktiv.

Derfor føler jeg min ytringsret beskåret, når jeg prøver at informere Nordjyskes læsere om et ukendt men væsentligt faktum i karikatursagen og ikke får lov til at bruge min højstbesungne demokratiske ytringsret  hertil i monopolavisens debatspalter!

 

Nordjyske kan dog undskylde sig med at hele mit indlæg kan læses på nettet. Ja men det kan de fleste ældre nordjyder vel ikke og måske 1 % af læserne gør det. Men hvis der skulle være balance i debatten , hvorfor gjorde man så ikke det samme med  DF-indlægget?

Men så falder al begrundelse for at betale over 4.000 kr for papirudgaven jo væk.

 

I øvrigt er det ikke første gang. Mit tidligere svar til Carsten Lauritzen, dolkestødslegenden, fik samme behandling og det sker også at korte indlæg helt ignoreres – i modsætning til de daglige indlæg fra debatredaktørens  Carl Salomon?

Jeg har også tidligere henvendt mig til chefredaktionen i anledning af at jeg ikke fik optaget et læserbrug der skulle rette misforståelse i en leder vedr. Foghs hustrus udtalelse om behandling flygtningebøn, men uden nogensinde at få noget svar.

 

 

Jeg vil gerne kende Nordjyskes kriterier for optagelse af læserbreve? Udover den nævnte balance og upartiskhed ved udvælgelsen af læserbreve, så håber jeg det især drejer sig om  at læserbreve skal indeholde væsentlige nye facts eller sammenstillinger, der kan bidrage til at vi alle hver dag kan blive lidt klogere på det samfund vi lever i og som vi har et demokratisk ansvar for at deltage i når der er behov. Eller kort sagt: Alle debattens parter bør komme til orde, så længe de tilfører debatten  noget væsentligt nyt. Det er vel derfor vi abonnerer på Nordjyske?

Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35, Frederikshavn.

 

 

 

Svar fra Nordjyskes debatredaktør

 

Mail modtaget d. 22.01.10:

 

Kære Arne Hansen -

 

tak for henvendelsen.

 

Jeg/vi skal se, hvad jeg/vi kan gøre for at gentage indlægget i avisen en af de nærmeste dage.

 

Når nogle indlæg bliver lagt på nettet med et kort uddrag i avisen, sådan som det er sket med dit, skyldes det alene pladshensyn.

 

Ikke alt kan finde vej til avisens spalter, og noget er derfor nødt til at at placeret dér - med et kort uddrag i avisen og hele teksten på nettet.

 

At få noget bragt på nettet - hvor der i øvrigt er en ganske flittig trafik - er et alternativ til at få sit indlæg returneret.

 

Udvælgelsen af indlæg sker ud fra aktualitet og relevans - ikke ud fra nøje fastlagte politiske hensyn.

Avisens politiske holdninger står udelukkende at læse i den daglige leder.

 

 

vh

Ove Nørhave

debatred.

 

SIDSTE:

Dagen efter d. 23.01.10 bragte Nordjyske så svaret fra Arne Hansen til Rikke Karlsson fra Dansk Folkeparti i sin helhed på debatside 4 under overskriften ”Ytringsfrihed - ikke mobning”

 

 

 

 

Og d. 4.02.10 bragte Nordjyske følgende svar til Arne Hansen fra Kirsten Madsen:

 

Ytringsfrihed på vej mod endeligt

Af Kirsten Madsen Overgade 17, 9800 Hjørring kirsten.madsen@lite.dk

MUSLIMER: På vej mod ytringsfrihedens endeligt åbner vejen sig for diktaturets indmarch. Rikke Karlsson, regions- og byrådspolitiker DF skrev en virkelig god artikel (18.1.): ”Udsalg på ytringsfriheden”. ”Ligesom sandheden kan ytringsfriheden ikke gradbøjes”.

Den ytringsfrihed, der blev ramt af en storm, der gik hen over den hjemlige korrekte andegård, da Kurt Westergaard som en faglig opgave i forbindelse med en bogudgivelse af Kåre Bluitgen, fremlagde den humoristiske tegning af en krigsførende m.v. Muhammed, der fik en bombe i sin turban og blev den muslimske Allahs sendebud. Et typisk eksempel på dansk humor, når et hvilket som helst emne er til debat og til tider er ved at løbe af sporet.

I den muslimske verden blev tegningen som bekendt en særdeles kærkommen lejlighed - ved hjælp af imamer med ophold i Danmark - til med hysteriske og voldelige virkemidler at skræmme og true danskerne til underdanighed og dermed befæste islams position i Danmark, som det helt uacceptabelt siden er lykkedes at fastholde med samme midler.

23.1. svarer Arne Hansen Rikke Karlsson: ”Men pas nu på, at du ikke forveksler ytringsfrihed for alle med det magthavende flertals ubegrænsede ret til at mobbe et forsvarsløst mindretal, der så nødvendigvis må begå desperate handlinger”. Yderligere indikerer A.H., at Muhammed-tegningen tangerer nazisme. Mon ikke, at det kan formuleres som at forvilde sig ud af fiktive tangenter, Arne Hansen!

Kunne det tænkes, at Arne Hansens såvel som flere andres krampagtige godhed og omsorg for det ”forsvarsløse mindretal”, som den danske såvel som de øvrige europæiske befolkninger ikke har bedt om at få indført ”ad bagdøren” i sine lande - på nuværende tidspunkt kan anslås samlet at være omkring 60 millioner - foruden en selvdyrkelse, bunder i frygten for den konfrontation, der kommer, når synligheden og ikke mindst de omfattende mangeartede følger af EU politikernes gigantiske bedrag i Stormagt-drømmenes tjeneste, islamiseringen af Europa og nu ratificeringen af EURO-MED, den endelige udradering af Europa, som bliver en del af Euriabia, spidser endnu mere til, og de dresserede befolkninger samlet siger nok er nok og går til modstand.

Men så længe man kan stå ved halen af krokodillen og fodre den redder man da sit eget skind! (slut)

 

Kommentar af Arne Hansen:

En efterfølgende opringning til Kirsten Madsen for at påpege en fejlcitering gav anledning til halvanden times åbenhjertig og for det meste fordragelig snak om mange ting og hvor det er en stor fordel at kunne berette om konkrete erfaringer fra mange års kendskab til muslimske flygtninge, når det var relevant, når man ikke som den åbenbart meget belæste Kirsten har læst Lars Hedegaards koranfortolkning, som for hende er blevet den skinbarlige sandhed om hvordan muslimerne er og at der er virkelig grund til at frygte at de vil overtage Danmark og indføre islamisk lov for alle. Og at Kirstens læserbrev er skrevet af et ærligt hjerte der virkelig var blevet skræmt fra vid og sans af at læse Hedegaard og andre af Trykkefrihedsselskabets udgivelser. Derfor må det, at hun prøver at gøre noget ved det, umiddelbart aftvinge respekt.

 

 

 

 

92.01.14.  Westerståhl's model til analyse af massemedier (med tillempninger).

                                           

                                             "OBJEKTIVITET"

                                                  /                     |

                                                 /                       |

             "SAGLIGHED" mht. nyheder         UPARTISKHED i kon­flikter

              /                  |                                       /                      |

             /                   |                                      /                        |

SANDHED         VÆSENTLIGHED   BALANCE           NEUTRAL

- nærhed i tid       Kræver valg af         Hvem er modparter?  PRÆSENTA­TION

 og rum?               Værdipræmis: BØR:                                 Med lige distance

-samsvar med       fremme mod-          -balance i udvalg       til parterne mht:

 andre trovær-      tagers verdensbil-    blandt parternes        

 dige kilder?         lede i realistisk        egne materialetil         -overskrift,

                            retning for at            bud:                         

- går i hak med     øge samfundsbor-                                      -billedbaggrund,

 vores alm. op-     gerens opfattelse      -ligelig fordeling                   

 fattelse af            af virkeligheden       af TV-tid                  -lydbaggrund             

 virkeligheden?    i realistisk ret-          /avisspalteplads

                            ning - for at                                              - og UDEN ensidig

- evt. eksemplers kunne deltage:           - og indholdet er       værdilad­ning

 (stikprøvers)        -alle væsentlige        parternes egen           og virkeligheds-

 repræsentativitet hændelser er         emneprioritering         beskrivel­se?

 i forhold til           bragt frem?                                                   

 hele den gruppe, -og rimeligt prio-                                      - Interview-spørgs-

 som den er taget  riteret ud fra                                            mål er lige

 ud af?                 deres konsekvenser                                kritiske?

                            - også for seere/læsere?

                            -og perspektiveret

                            og analyseret al-

                            sidigt med henblik

                            på at finde bæredyg-

                            tige løsninger, som

                            er både effektive og

                            etisk forsvarlige?                            

 

 

Tilbage til forsiden