Fra Marianne Jelved d. 16.11.09
Radikalt Forslag til
folketingsbeslutning om at styrke asylansøgeres retssikkerhed
B XX (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om at styrke asylansøgeres retssikkerhed
Fremsat den XX af
Forslag til
folketingsbeslutning
om at styrke
asylansøgeres retssikkerhed
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling, at igangsætte et lovforberedende arbejde. Arbejdet skal munde ud i lovforslag, der indfører et nyt asylklagesystem, som øger retssikkerheden og sikrer asylansøgere ret til at få prøvet deres sag ved domstolene.
Bemærkninger
til forslaget
1. Beslutningsforslagets formål og baggrund
Det fremgår af Grundlovens § 63 stk. 1, at domstolene er berettigede til at påkende ethvert spørgsmål om øvrighedsmyndighedens grænser. Det betyder, at en borger, der er utilfreds med en forvaltningsafgørelse, kan få sin sag prøvet ved domstolene.
I udlændingeloven er der
imidlertid indsat en endelighedsbestemmelse (§ 56 stk. 8), der betyder, at
flygtningenævnet træffer den endelige afgørelse i asylsager.[1] I modsætning
til alle andre forvaltningsafgørelser kan afslag på asylansøgninger, derfor
ikke indklages for en domstol.[2][3] Asylansøgere
er ligeledes afskåret fra at klage over sagsbehandlingen i flygtningenævnet til
Folketingets Ombudsmand (jf. udlændingelovens §
På den baggrund er Danmark blevet stærkt kritiseret af FN, der finder, at asylansøgere bør have ret til at få deres sag prøvet ved domstolene.[4] På linje med FN mener forslagsstillerne, at flygtningenævnets konstruktion truer asylansøgernes retssikkerhed fordi nævnets afgørelser er endelige. Det er der tre grunde til:
For det første har Flygtningenævnet alvorlige habilitetsproblemer. Nævnet har tre medlemmer: en dommer (udpeget af domstolsstyrelsen), en advokat (udpeget af advokatrådet) og en medarbejder fra Integrationsministeriet (udpeget af Integrationsministeren). Det betyder, at ministeren og ministeriet, der afgør sagerne i første instans, også har meget stor indflydelse på den endelige afgørelse. Samtidig er medarbejderne i Flygtningenævnets sekretariat, der bl.a. skal sikre, at nævnets medlemmer er bekendt med retspraksis ved menneskeretsdomstolen, direkte ansat i ministeriets departement, hvilket svarer til at domstolene kun skulle lægge anklagerens fortolkning af lovgivning og retspraksis til grund for deres afgørelser.
For det andet mangler offentligheden kontrol med afgørelserne i flygtningenævnet. Møderne er lukkede, der er ikke åbenhed i sagsbehandlingen og ombudsmanden og domstolene er udelukket fra at kontrollere nævnets praksis. Set i lyset af det massive politiske pres flygtningenævnets medlemmer til enhver tid arbejder under, er den manglende offentlighed undergravende for tilliden til nævnets afgørelser.
Endelig indeholder flygtningenævnets sagsbehandling ikke samme retsgarantier som domstolene. Flygtningenævnet giver nemlig kun i meget begrænset omfang adgang til at føre bevis ved at afhøre vidner, og der eksisterer ikke samme appelmulighed som ved domstolene, hvor landsretten kan genoptage sagen med helt ny bevisførelse.
På trods af asylsagernes alvorlige karakter og afgørelsens enorme konsekvenser for den enkelte, er de almindelige retsgarantier således sat ud af spil for asylansøgerne. For at styrke retssikkerheden i asylsager, foreslår forslagsstillerne derfor, at der igangsættes et lovforberende arbejde, der skal munde ud i et nyt asylklagesystem og at asylsager kan prøves ved domstolene.
Formålet er at skabe øget retssikkerhed og gennemsigtighed i asylsagsbehandlingen, men ændrer ikke på betingelserne for at opnå asyl. Det er ikke hensigten at forslaget skal medføre lange sagsbehandlingstider. Derfor skal hensynet til effektiv sagsbehandling indtænkes i det lovforberedende arbejde.
2. Et nyt asylklagesystem
Det nye asylklagesystem kan tage udgangspunkt i den svenske model, hvor klager over udlændingesager fra ’Migrationsverket’ efter en indledende klagesag kan indbringes for Migrationsdomstolen og i særlige tilfælde Migrationsoverdomstolen.
2.1. Behandling af asylsager og klager
Forslagsstillerne mener fortsat, at Udlændingeservice skal behandle asylsagerne i første instans, ligesom der bør etableres en administrativ klageadgang for de, der får afslag på deres ansøgning om asyl. Den administrative klageadgang kunne være et klagenævn som flygtningenævnet, men den kunne også etableres som en adgang til at klage direkte til ministeren.
Formålet med den administrative klageadgang skal være at sikre, at der hurtigt kan samles op på sager, som måtte være afgjort forkert pga. manglende oplysning, forkert sagsbehandling eller nye oplysninger i sagen.
2.2. Domstolene
Hvis Udlændingeservices afslag bliver opretholdt skal sagen kunne prøves ved en domstol. For at sikre at dommerne har den nødvendige faglige ekspertise, kan det være nødvendigt at oprette egentlige asyldomstole i tilknytning til to af byretterne. Dommerne ved sådanne asyldomstole skal være specialuddannede og af sikkerhedshensyn kan der gives tilladelse til at dele af bevisførelsen efter en konkret vurdering hemmeligholdes. Men der lægges i øvrigt op til at sagerne behandles som civile søgsmål.
Forslagsstillerne lægger op til, at asylsager skal kunne prøves ved den almindelige landsret efter samme regler som øvrige civile sager.
3. Finansiering
Udgiften og finansieringen vil afhænge af den endelige konstruktion.
Skriftlig
fremsættelse
[NAVN] (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at styrke asylansøgeres
retssikkerhed
(Beslutningsforslag nr. B xx).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Tilbage til forsiden