D. 14.11.09 Modtaget fra Ihsan Adham ihadham@hotmail.com  fra http://politiken.dk/politik/article835024.ece med ønske om rundsending

Politik 13. nov 2009 KL. 23.51

Jelved anklager SF for at tale med to tunger

SF fører vælgerne bag lyset i udlændingedebatten, mener Marianne Jelved (R).

 

 

AF Mikael Børsting

Falsk melodi?

SF siger ét, men gør noget andet i udlændingepolitikken, mener Marianne Jelved. Her er tre eksempler:

1 Repatriering. I denne uge blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at forhøje tilbuddet til udlændinge, som ønsker sig tilbage til deres hjemland. Udlændinge, der forlader og for evigt frasiger sig ret til permanent ophold i Danmark, kan fremover få 116.954 kroner. For børn er det 35.651 kroner.

SF’s integrationsordfører, Meta Fuglsang, var kritisk og sagde til Berlingske Tidende:

»Det bekymrer mig, at man ikke kan komme tilbage igen. Som det er i dag, har man jo mulighed for at vende tilbage til Danmark«. I en fælles pressemeddelelse med S udtalte Meta Fuglsang senere:

»Det er et godt forslag, som ligger fuldstændig i tråd med Socialdemokraternes og SF’s egne forslag og politik«, og videre:

»Når man har fået de 100.000 kroner i hånden, så skal der selvfølgelig ikke længere være mulighed for at vende tilbage til Danmark. Så skal ens opholdstilladelse bortfalde«.

2 Humanitært ophold. I sidste uge var Enhedslisten, R, SF og S enige om en tekst, som klart definerer, at det er integrationsministeren, der bestemmer, om afviste asylansøgere kan få humanitært ophold i Danmark. Med teksten ville rød blok ifølge R sikre, at man kunne holde Birthe Rønn ansvarlig i sagerne om de afviste irakere, som ikke har fået humanitært ophold. Men både S og SF sprang fra aftalen og stemte for regeringens vedtagelse i stedet for.

3 Brorson Kirke. Villy Søvndal fordømte i hårde vendinger rydningen af kirken. »Engang var Danmark forbundet med en smule storsind over for mennesker, det savner jeg i den her situation«. SF bakkede alligevel op om udvisningerne.

Jeg beklager, at Jelved har behov for at udstille andre for at fremstille de radikale som et humanistisk parti

Meta Fuglsang, SF

Den radikale integrationsordfører, Marianne Jelved, retter en usædvanlig hård kritik mod SF, som hun beskylder for at føre vælgerne bag lyset i udlændingedebatten.

Ifølge Jelved vil SF på den ene side fremstå som et humant venstrefløjsparti, men når det kommer til konkret udlændingepolitik, er SF bange for at gå imod regeringen og Dansk Folkeparti.

»SF kører et dobbeltspil med to forskellige profiler i offentligheden for at få det til at se ud, som om det gamle SF fortsat er der. Men når det kommer til stykket, er SF hele tiden bag Socialdemokraterne i udlændingedebatten. SF tør simpelthen ikke være i opposition til regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne på denne her dagsorden, og det er beklageligt«, siger Marianne Jelved.

Zigzagkurs om repatrieringsordning
Hun peger blandt andet på SF’s seneste zigzagkurs i debatten om den såkaldte repatrieringsordning, hvor regeringen og Dansk Folkeparti vil tilbyde indvandrere en check på 116.954 kroner for at rejse tilbage til deres hjemland – uden mulighed for at vende tilbage til Danmark.

LÆS ARTIKEL Udlændinge får 100.000 kr. for at rejse hjem

En ordning, som SF i første omgang ville ændre for de udlændinge, som fortrød tilbuddet.

Det sagde SF’s integrationsordfører, Meta Fuglsang, samme dag, som VKO havde lanceret sit forslag. Senere på aftenen ændrede SF og Fuglsang dog holdning.

»Når man har fået de 100.000 kroner i hånden, så skal der selvfølgelig ikke længere være mulighed for at vende tilbage til Danmark. Så skal ens opholdstilladelse bortfalde«, udtalte Meta Fuglsang i en fælles pressemeddelelse med Socialdemokraterne.

SF spiller falsk melodi
Og det er lige netop et klassisk eksempel på SF’s dobbeltspil, understreger Jelved.

»I offentligheden så det ud, som om SF faktisk støttede de radikale, som er modstandere af forslaget. Problemet er, at SF spiller en falsk melodi. Selv om SF støttede de radikale hele dagen igennem, så sendte partiet en pressemeddelelse om aftenen, hvor man pludselig støttede VKO’s forslag. Dagen efter havde flere aviser historien om, at R og SF er enige, men det passer jo ikke«, siger Marianne Jelved.

Jeg forstår udmærket, hvis vælgerne ikke rigtig kan få øje på den store forskel mellem S og SF – og så regeringen og Dansk Folkeparti.

Marianne Jelved

»Derfor er det vigtigt at gøre offentligheden opmærksom på, hvem der egentlig mener noget andet end regeringen og Dansk Folkeparti. Det gør vi nemlig«, understreger hun.

SF: Det er tæt på at være tarveligt

I SF afviser Meta Fuglsang kritikken.

»Det er tæt på at være tarveligt, at Marianne Jelved forsøger at fordreje det, jeg har sagt i udlændingedebatten for at score nogle point. Jeg beklager, at Jelved har behov for at udstille andre for at fremstille de radikale som et humanistisk parti«, siger Meta Fuglsang.

»Hun føler tilsyneladende et vældigt behov for at promovere de radikale som humanister. Det er al ære værd, men det betyder jo ikke, at vi andre ikke er det«.

Taler med to tunger

Socialdemokraterne og SF har med et fælles udlændingeudspil sidste år kopieret regeringen og Dansk Folkepartis politik i forhold til at bremse antallet af udlændinge, der kommer til Danmark. En beslutning Jelved beklager, da vælgerne dermed ikke kan få øje på en opposition, som vil en anden vej.

»Jeg forstår udmærket, hvis vælgerne ikke rigtig kan få øje på den store forskel mellem S og SF – og så regeringen og Dansk Folkeparti. Der er selvfølgelig en række områder, blandt andet forholdene for asylansøgerne, hvor vi vil noget andet, men alt for ofte ender S og SF med at mene det samme som regeringen og Dansk Folkeparti i udlændingepolitikken«, siger hun.

Ifølge Jelved er der flere eksempler på, at SF taler med to tunger i udlændingedebatten. I sidste uge var alle partier i rød blok enige om en fælles betænkning om humanitære opholdstilladelser, men både SF og S sprang i målet og endte med at stemme for regeringens forslag. Under sommerens rydning af Brorsons Kirke efterlyste Villy Søvndal mere storsind over for de afviste irakere, men omvendt bakker SF samtidig op om udvisningerne.

Forarget over opbakning til skrub-af-check

Men det er især opbakningen til en skrub-af-check, der forarger den tidligere radikale leder. Hun mener, det er uanstændigt, at så bredt et flertal i Folketinget er med til at stemple og definere befolkningsgrupper, som man helst så rejse ud af landet.

»Flertallet i Folketinget definerer nu, hvem man ønsker i landet, og hvem man ikke ønsker. Det er et stort etisk problem. Vi skal altså ikke hjælpe indvandrere, som har det svært, men motivere dem til at rejse hjem og aldrig komme tilbage. Det er endnu et skridt på vej ind i et ubehageligt overvågningssamfund, hvor der sker en ensretning, så alle, der er anderledes og ikke passer ind i billedet, skal have penge for at forlade Danmark. Jeg fatter overhovedet ikke, at Socialdemokraterne og SF kan gå med til det her. Jeg fatter det ikke«, gentager Jelved.

Men i SF føler Meta Fuglsang sig ikke ramt af kritikken.

»Vi beklager, at der er nogle partier, som tror, at man kan forklare udlændingepolitikken i en sætning for at få det til at lyde nemt og udstille os andre. I forhold til Brorsons Kirke beklagede vi jo i stærke vendinger den måde politiet ryddede kirken på. Vi var enige i, at irakerne skulle forlade Danmark, medmindre der var grundlag for humanitært ophold eller asyl, og derfor opfordrede vi til, at myndighederne undersøgte sagerne grundigt. Kritikken er ikke fair«, siger Meta Fuglsang. (citat slut)

 

Efterskrift af Arne Hansen:

Og Lørdag d. 14.11.09 ved midnat nåede jeg følgende foreløbige konklusioner – dog inklusive i form af en del spørgsmålstegn:

 

Når jeg læser om repatrieringsydelse og betingelser på

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/0384F31C-3397-4D56-9E8E-9CDA2E94B72C/0/vejledning_om_hjaelp_til_repatriering.pdf eller hvis det er knækket så brug i stedet

http://linkweb.dk/dbn

 med vejledning af 20.07.2001 som må antages at være gældende og sammenholder med den finanslovsaftale mellem regeringen og DF og som jeg  nu forstår at SF og SD også har tilsluttet sig hvad angår det mangedoblede støttebeløb på  ca. 100.000 kr inklusive regler om fortrydelsesret, så kommer jeg frem til følgende konklusioner:

 

Sammenligning af tidligere/nuværende beløb udbetalt ved repatrieringens start pr voksen person:

På siderne 16-17 fremgår at udover dækning af rejseudgifter så støttes med 19.170 kr til etablering  + 10.650 kr til erhvervsudstyr og  desuden op til 10.650 kr til dækning af transport heraf for hver voksen der opfylder visse betingelser, altså i alt en støtte på op til 40.4770 kr  pr voksen person ved repatrieringens start.

 

Jeg må først bemærke, at af finansforligspapiret fremgår at ” Der er efter gældende regler mulighed for hjælp til etablering ved repatriering (engangsstøtte) på 28.256 kr. for udlændinge over 18 år Altså 12.214 kr mindre end i vejledningen fra 2001 Det må jeg efterlyse en forklaring på?

Og så står der i finanslovsaftalen: Fremover udbetales 16.954 kr. for udlændinge over 18 år ved tilbagevenden

Der er altså tale om en at regeringen og DF og nu også SF+SD vil reducere det beløb der udbetales ved repatrieringens start med 11.302 kr.

Hvis de ovennævnte startbeløb fra den socialdemokratiske-radikale regerings tid i 200140.470 kr kan bruges som sammenligningsgrundlag så betyder den indgåede finanslovsaftale på 16.954 kr en reduktion på hele 23.516 kr og da der hertil skal lægges den årlige regulering med satsreguleringsprocenten, bliver reduktionen snarere på rundt regnet 25.000 kr i det beløb der udbetales ved repatrieringens start.

Men hvordan kommer de i medierne hyppigt gentagne ekstra100.000 kr så ind i billedet?

I den nylige finanslovsaftale i den del SF+SD har tilsluttet sig står:

”… og 100.000 kr. for udlændinge over 18 år efter at muligheden for at vende tilbage er bortfaldet” Altså 100.000 kr oveni de 16.954 kr ved tilbagevenden, så i alt 116.954 kr  og det er jo sammenlagt beløbsmæssigt  klart bedre end selv de 25.000 kr som en person kunne opnå ved tilbagevenden i 2001.

 

Men måske er det æbler og pærer vi sammenligner?

Som allerede nævnt er det maksimale beløb ved tilbagevenden reduceret med 11.302 kr i forhold til nuværende regler ifølge finanslovsaftalen og med ca. 25.000 kr siden 2001.

Men så kommer det for mig at se springende punkt som der er udtrykt forskellige opfattelser af nemlig: hvordan indgår fortrydelsesretten i hele sammenhængen:

 

Sammenligning af fortrydelsesretten i 2001 og i den nylige finanslovsaftale:

I 2001 gjaldt følgende ekstra 12 måneders fortrydelsesregel udover den ordinære på 12 måneder, altså 2 år under visse betingelser. jf side 28-29:
"Der er tillige skabt mulighed for, at en udlænding i perioden herefter og indtil der er forløbet yderligere 12 måneder fra udrejsen, kan søge om at opholdstilladelsen ikke skal anses som bortfaldet.
Ansøgningen skal imødekommes, hvis den pågældende angiver en rimelig begrundelse for at udskyde
spørgsmålet om endelig stillingtagen til spørgsmålet om fortrydelse eller en rimelig begrundelse for at pågældende først vender tilbage til Danmark senere end 12 måneder efter repatrieringen. Som eksempler på en rimelig begrundelse kan nævnes, at den pågældende endnu ikke er endeligt etableret i hjemlandet eller det tidligere opholdsland eller, at den politiske situation i hjemlandet er meget ustabil. ....Ansøgningen kan indgives både før og efter udløbet af den generelle fortrydelsesret på 12 måneder”.(Afskrift af den billedscannede bekendtgørelse slut)

I finanslovsaftalen nov. 2009 står der kun:”og 100.000 kr. for udlændinge over 18 år efter at muligheden for at vende tilbage er bortfaldet – typisk et år.

Og bortset fra at et ord som typisk må være en farlig gummiformulering i et forligspapir at tilslutte sig, hvad betyder så hele sætningen?

Gælder ovenstående citat fra 2001 om at "Der er tillige skabt mulighed for, at en udlænding i perioden herefter og indtil der er forløbet yderligere 12 måneder fra udrejsen, kan søge om at opholdstilladelsen ikke skal anses som bortfaldet” stadig væk ? Eller gælder det ikke?                                         

Og hvis det ekstra års fortrydelsesret i bestemte situationer stadig gælder: udbetales de nye 100.000 (som måske kun er 75.000 kr i forhold til 2001-beløbet) så altid efter 1 års repatrieringsophold - eller alternativt under alle omstændigheder først når al fortrydelsesret efter 2001-reglerne (og samtidig nugældende regler?) er udløbet efter en repatrieringsperiode på 2 år?   

Hvilken tolkning af den dunkle formulering af  ”typisk et år” så mon skal gælde flygtninge?

Det er jo også vigtigt for at kunne kontrollere, hvorvidt  kommunerne i deres bonus-iver markedsfører de korrekte oplysninger, (også selv om SF+SD ikke tilslutter sig denne del af finansaftalens udlændingepakke.)

Personligt mener jeg (så vidt jeg kan overskue det),  at det vil være en god ide for SF+SD at sikre sig en underskrevet og offentliggjort fortolkning fra regeringen og vel DF, inden man med fuld ret kan gå ud og sige til sine støtter og offentligheden, at fortrydelsesretten stadig gælder uantastet – uanset hvad andre måtte mene?

Og af denne dokumenterede fortolkning må det så også vise sig hvor stor negativ betydning, udskydelsen af de 11.302 kr (måske 25.000 i forhold til 2001) af det tidligere udbetalte beløb ved tilbagevenden til i stedet at blive en del af de 100.000 kr, kan blive?

Og nu afventer jeg spændt på at få korrektioner fra de mere eller mindre indviede parthavere i finanslovsaftalens udlændingepakke?

- som jeg så vil opdatere med her straks og endelig rundsende ovenstående Politiken artikel som jeg fik d. 14/11 om formiddagen fra Ihsan Adham ihadham@hotmail.com  for rundsending til interesserede.

Med venlig hilsen Arne Hansen mobil 30420818

Sidste:

D. 15.11.09

Meta Fuglsang SFs udlændingeordfører skriver i et svar på ovenstående bl.a.

Jeg er helt enig med dig, at det er vigtigt at få svar på alle spørgsmål inden vi siger ja eller nej til noget. Vi plejer at stille spørgsmål til de lovforslag der kommer, indtil vi føler os sikre på, hvad konsekvenserne er, og jeg skal nok være meget opmærksom.

Det er vigtigt at forstå, at vi netop ikke er regering - desværre.. - og derfor ikke har adgang til hvad de tænker og tolker, hverken i denne eller andre sager.
Konkret har jeg bare forholdt mig til, at et beløb ved repatriering blev større - og det har jeg svært ved at se et problem i.
Det er efter min mening en "fælde" der stilles op for os, at vi skal forholde os til dunkle detaljer og store armsving, som om vi var regering. Vi kommer bare til at slås indbyrdes - en rigtig dårlig idé. De onde lo og de gode græd..

Så - vi vil gerne forbedre repatrieringen. Vi spørger selvfølgelig ind til det, så vi ved hvad det kommer til at betyde. Vi vil ikke give kommunerne en opgave at finde og forulempe udlændinge. Og lad os så se selve lovforslaget, så vi kan forholde os til det konkrete. - slutter Meta Fuglsang, SF.

Og generelt:

Interesserede med behov for afklaring af spørgsmålet om hvorvidt nogen taler med 2 tunger i udlændingedebatten kan muligvis generelt få hjælp ved at høre et interview med hhv

SFs udlændingeordfører Meta Fuglsang d. 14.09.09 på http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/090914Metafuglsang64.htm fra Frederikshavn Lokalradios Dialog-redaktion http://www.arnehansen.net/dialog/

Og de Radikales Marianne Jelved umiddelbart efter tiltræden som de Radikales udlændingeordfører d. 21.08.09 i Weekendavisen på http://www.arnehansen.net/091114intJelvedudlordf.htm

 

Og fra et noget ældre interview da hun var uddannelsesordfører for Det Radikale Venstre på http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/090119Jelved64.htm

 

Tilbage til forsiden