d.28.09.09 Fra Helger Holding <hv@FJERNDETTEhelger.dk>

Helger rydder op!

Et velgørenhedsshow til fordel for børn i landets asyllejre

Christians Kirke, Strandgade 1, København K

Søndag den 15. november kl. 20

Billetter koster 170 kr. inkl. gebyr og købes hos www.billetten.dk

 

Et sprudlende Helger-hyl i udbrud! Peter Larsen passer på flanken! Aftenens emne er KLIMA.

Det politiske klima i dagens Danmark er under nulpunktet. Der er hvinende koldt på toppen, og kulden breder sig nedad, så det isner i hjerterødderne. De fremmede, der søger hjælp, går for lud til skurvede hoveder og koldt spildevand. Til gengæld bliver det varmere i vejret. Klimaforandringer truer vores lille, skrøbelige golfbold af en Moder Jord-kugle. Anne Marie Helger og Peter Larsen giver bolden op til VIP-klima-tiptop-mødet. (VIP står, som vi alle ved, for Very Important Persons, hvilket på dansk betyder Vigtige, Intrigante Pralerøve!)

Elith ”Nulle” Nykjær sørger for musikbedækningen på sin poetiske klarinet.

Rød front med flæser! Det luner på en kold vinteraften.

Aftenens overskud går til børn i danske asyllejre, og de har gevaldigt brug for en håndsrækning, så tag lige at få købt en billet eller to!

Skulle man føle trang til at give en skærv ud over billetkøb, skal man være så inderligt velkommen til at indbetale et beløb efter eget valg på 8075-1076615. Husk at mærke indbetalingen Helger/asyl.

På børnenes vegne siger vi på forhånd tak.

 

Hvad: Velgørenhedsshow med Anne Marie Helger, Peter Larsen og Nulle

Hvor: Christians Kirke, Strandgade 1, København K

Hvornår: Søndag den 15. november 2009 kl. 20

Billetter: Koster 170 kr. inkl. gebyr og købes på www.billetten.dk


Anstændighedsmærkater

Anstændighedsmærker sælges!

AM Helger Holding-koncernen har fået produceret to forskellige "anstændighedsmærkater" - vejrbestandige klistermærker, som er lige til at sætte op på lygtepæle, cykelkurve, havelåger....
Hovedbudskab: Vi vil have frihed, lighed og anstændighed i vores lille, eventyrpøliske smørhul i jorden af et drømmerige.
Hovedformål: At få hovedbudskabet ud i det offentlige rum, helst i et antal, så det ikke kan overses, selv ikke af politikere med skyklapper og solbriller!

Teksterne lyder:
1. Mangfoldighed er styrke - Danmark for alle
2. Når uret bliver ret, bliver modstand til pligt - Danmark for anstændighed

Pris: 10 kr. stykket, to for 15 kr. og tre for en tyver. Og bare for en god ordens skyld: Vi ikke ude på at score kassen på projektet! Vi skal bare have udgifterne dækket ind. Et eventuelt overskud ryger direkte i Himmelblåfonden. 

Foreløbig er der kun lavet de to, som man kan se i denne mail, men der er flere i støbeskeen.

Anstændighedsmærkerne kan købes ved henvendelse til Helene Vindsmark, hv@helger.dk .


http://relay.ebrev.info/256362/1357110/12


http://relay.ebrev.info/256363/1357110/13


 

Tilbage til forsiden