Om Jan Guillous nazisme-prøve.
D 19.08.09 fraMarianne Olsen, Næstved
Danske værdier?
I februar i år fortalte Jan Guillou i TVs udsendelse Univers, hvordan han ved et middagsselskab sammen med folk fra den svenske overklasse havde fået dem til at indrømme at det var ham muligt på ti minutter at gøre dem til nazister. Han havde bedt dem om at betale 1000 kroner hver, hvis det lykkedes ham.
Han fik 1000 kroner fra hver eneste af dem.
Han havde båret sig således ad: Gæsterne skulle forestille sig at de ikke var født i Saltsjöbaden i 1944 men i Bremen i 1918. De havde været søspejdere og var blevet opdraget til at være medlem af Tysklands bedste ungdom. Nogle var blevet sendt på specialopgaver i Polen, andre var blevet faldskærmsjægere, men de var da alle sammen blevet nazister, ikke?
.
Årsagen til at Guillou fortæller den historie er at intervieweren beder ham sige sin mening om hvorvidt vi alle kan blive onde, eller om det kun er ’de andre’, der har den mulighed. Jo, det mener Guillou nok at vi kan.
Hver enkelt gæst i det fine aftenselskab måtte give Jan Guillou 1000 kroner i erkendelse af at han kunne have gjort dem til nazister ved at opdrage dem til selvtillidsfuld selvovervurdering. I den livsforståelse gjorde de alt i den bedste mening, og vi, der lever så længe efter og har set hvad der kom ud af de nazistiske misgerninger, må spørge os selv: hvorfor skete det, og vi må spørge om det er tendenser til det samme vi ser ske igen.
For det var den risiko den danske regering løb den 13. august.
Og jeg spørger derfor netop ved evakueringen af Brorsons Kirke, hvor folk havde søgt tilflugt, fordi de troede på at Danmark var et humant land, ligesom Brorsonskirkens folk har vist sig gæstfri og omsorgsfulde: er vores demokrati virkelig så småligt og snæversynet?
Og jeg tænker på radioen den 12. august. Det var som om man på orienteringsredaktionen havde anet hvad der ville ske, for der kunne man høre et langt udsnit af Anders Fogh Rasmussens tale i Mindelunden i maj 2005, hvor han undskyldte den danske politik, der sendte jøder til det nazistiske Tyskland, så de kunne blive udryddet der.
Anders Fogh Rasmussen sagde bl.a.: ”Heldigvis var der nogle, som gjorde aktiv modstand. De spurgte ikke om, hvad der kunne nytte. Men om, hvad der var sandt. De nøjedes ikke med at hytte sig. De handlede. De gav deres liv for vores frihed.
Det danske folk skylder en stor tak til frihedskæmperne. De reddede Danmarks ære. Og de sikrede det danske folks selvrespekt.”
I det hele taget får vi et levende og varmt billede af det kæmpende Danmark midt i det land som i øvrigt blev ved med at fungere i samarbejde med besættelsesmagten. En lille tapper flok.
Og talen fortsætter: ”(…) Det kan være tungt at tænke på. Værre er, at vi i dag ved, at danske myndigheder i nogle tilfælde var medvirkende til at udvise folk til lidelse og død i koncentrationslejrene. Det var personer, der søgte tilflugt her i landet fra de nazistiske forfølgelser af det jødiske folk. Danske myndigheder udleverede disse mennesker til nazisterne.
Også andre, uskyldige mennesker blev med danske myndigheders aktive medvirken overladt til en uvis skæbne i det nazistiske regimes hænder. Der er tale om skamfulde begivenheder. En plet på Danmarks i øvrigt gode omdømme i denne sammenhæng. (…)
En undskyldning kan ikke gøre historien om. Men den kan tjene til at erkende historiske fejltagelser. Så nuværende og kommende generationer forhåbentlig undgår lignende fejl i fremtiden. (…)”
Ja, det sagde Statsministeren virkelig for fire år og tre måneder siden! Skal vi le? Skal vi græde?
Har regeringen så lært noget? Man må selvfølgelig, når man har forbrudt sig, erkende at man kun kan håbe på tilgivelse, sådan som statsministerens tale fra 2005 uudsagt tilkendegiver. Derimod kan man, inden man forbryder sig, bedømme situationen med ubønhørlig strenghed og det klarsyn, som fortidens lære har forsynet én med, så man ikke falder tilbage i den samme forbrydelse.
For det er den samme slags forbrydelse, hver gang ’vi’ med vilje lader hånt om medmenneskers liv og velfærd.
Igen er vi vidne til at folk, der søger tilflugt her i landet med danske myndigheders aktive medvirken bliver overladt til en uvis skæbne. Der er tale om skamfulde begivenheder. En plet på Danmarks omdømme.
Ethvert menneske har en integritet som skal respekteres. Den grænse overskred politiet natten til den 13. august. Det hjælper ikke at man stiller sig an som myndighed og leger magtfuldkommen, når prisen er andre menneskers liv og velfærd. Der må gribes ind nu.
Tilbage står Jan Guillous middagsselskab. Jeg kan ikke lade være med at spørge min læser og mig selv, om denne kloge og erfarne forfatter kunne have gjort en uvurderlig indsats, hvis han havde deltaget i en middag med den danske regering og tilbudt den samme prøve. Måske havde det ændret regeringens indstilling, for vi har lov til at tro på at den udøver sin magt i den bedste mening.
Han var i hvert fald blevet meget velhavende.
Marianne Olsen
Ringstedgade 67,
4700 Næstved.
Tilbage til forsiden