Modtaget d. 22.08.09 fra Leif Bork Hansen <LBOH@ km.dk>

Til Kristeligt Dagblads debatredaktion

Jeg modtog igår nedenstående læserbrev fra Johanne Rask.Hun har skrevet det i hånden og bedt mig om at renskrive det og sende det til Kristeligt Dagblad.

Det er mit håb,at I vil bringe det.

Med venlig hilsen

Leif Bork Hansen.

Det gjorde så ondt at jeg kom til at græde

Når jeg denne torsdag d.13.august føler trang til at give udtryk for mine tanker og følelser, så skyldes det at jeg i radioen hørte om hvordan politi i stort tal trængte ind i Brorsons kirke, midt om natten for at fjerne de stakkels mennesker. Det gjorde så ondt at jeg kom til at græde. Det var virkelig mørkets gerninger, der skete dér.

Tænk, at det er i en kirke i Danmark at politiet trænger ind og fjerner børn og mødre fra deres far og ægtefælle. Fædrene får håndjern på og køres bort. Hvordan skal disse børn nogensinde komme over det, de der oplevede. - Det er så forfærdeligt og umenneskeligt. Det var så rystende at se det hele på TV. Se disse fortvivlede børn og mødre, og se at det virkelig kunne ske i Danmark, hvor man dog søger ind for at finde fred og tryghed. Jeg har ikke ord for den smerte jeg føler. - Tænk om det kunne være ens egne børn i et fremmed land. Det eneste jeg synes jeg kan gøre er, at folde hænderne og bede om at disse stakkels bange og fortvivlede mennesker dog måtte finde fred og tryghed på en eller anden måde. Hvor var det godt at Poul Nyrup Rasmussen og præsten fra Brorsons kirke gav udtryk for deres forståelse og kærlige omsorg. For i et retssamfund må der dog være plads for medmenneskelighed og støtte for mennesker i så dyb nød. - Det er mit håb at det også må ske her!

Johanne Rask,

H.I.. Bies Plads 173,

9500 Hobro

Kære Leif Bork Hansen

Tak for indlægget fra Johanne Rask, som vi desværre ikke får plads til i avisens spalter og derfor må afvise. Vi er ved at drukne i debatstof om rømningen af Brorsons Kirke og tvinges derfor til at sende de fleste indlæg retur.

Med venlig hilsen

Jakob Holm, debat- og kronikredaktør

Kristeligt Dagblad, www.kristeligt-dagblad.dk, www.religion.dk og www.kristendom.dk

Kære ARne

Jeg tillader mig at videresende et brev fra Johanne Rask i Hobro. Det vidner om, i hvilken grad det har rystet menensker, hvad der skete den nat i Brorsons kirke, hvor politiet trængte ind.

Mange hilsener

Leif

Og modtog følgende reaktion d. 22.08.09

Helle Degnbol skrev:

Kære Arne Hansen, kære Leif Bork Hansen -

Mange tak for post (det store arbejde) og også for rundsendelsen af dette brev. Hils meget gerne Johanne Rask og sig hende tak.  Jeg fik et lignende rørende brev fra min faster. Også hun græder - og sorgen over at dette svigt sker i "vores" Danmark er så stor.

Jeg tillader mig at klippe nogle afsnit ud og sende dem til jer uden at spørge hende om lov. Hun er et fint menneske, men denne sorg er jo universel.

Min faster skriver:

Det bliver da mere og mere ufatteligt, at det er i Danmark, alt det forfærdelige sker for irakerne. Jeg mangler ord!! Det er hjerteskærende sørgeligt!

"Kirkeasyl" skaber jo lys i mørket. Jeg synes, det er et imponerende arbejde, der gøres. Opmuntrende, at så mange protesterer. Ulykkeligt, at vi alligevel har et politisk flertal, der ikke tør være mennesker.

Jeg er glad for al den orientering, jeg har fået, og jeg tænker meget på de stakkels mennesker. Jeg græder, når jeg tænker på børnene, og jeg græder ikke mindst, fodi det er det gode og fredelige Danmark, der burde være godt at leve i, fordi vi har overskud til det. Det er ubegribeligt, at vi ikke kan hjælpe eller vise medmenneskelighed.

Tilbage til forsiden