Torsdag, 13. august 2009 kl. 23:26 / 1234, aalborg, brorsons kirke, danmark, demokrati, demonstration, irak, irakere, mennesker, politik, regeringen, samfund, skam, tale, valg

Afstumpethed er et politisk valg (tale ved demonstration for de irakiske asylansøgere)

24 kommentarer

[Tiden var knap, da jeg i eftermiddag blev inviteret til at tale ved demonstration i Aalborg pga. hændelserne i Brorsons Kirke. Efter arbejde havde jeg ½ time til at skrive en tale, men det gik - den skrev nærmest sig selv. Og takket være moderne medier, mødte der næsten 300 demonstranter op med få timers varsel. Flot!].

Der er politik og der er administration. 

Når der er klare entydige regler, klare procedurer og lang tids praksis, så er det administration. Politikere blander sig generelt meget lidt i administration.

I nat gjorde politiet som de fik besked på. De udførte en ordre. Men det var ikke administration. 

Da Brorsons Kirke blev fyldt med politi i nat var det politik. 

Når der er flere lovlige valg og nogle skal træffe afgørelserne, så er det ofte politiske hensyn der afgør udfaldet. 

Hele forløbet fra den dag Danmark var med til at invadere Irak og til i dag, har været politisk. Det er derfor også meget simpelt at udpege de ansvarlige for de hændelser, der i nat skete i Brorsons Kirke. 

Selvom Danmark bærer en stor del af skylden for den forhastede krig i Irak, tager vi langt færre flygtninge end andre lande. Det er et politisk valg, når Danmark kun giver asyl til hver tiende Irakiske asylansøger. I Sverige får 8 ud af 10 Irakiske asylansøgere asyl på baggrund af en vurdering af, at de vil være i konkret fare, hvis de bliver sendt tilbage. 

Vi burde være humanister i Danmark. 

Vi burde være rummelige nok og have brede skuldre nok, til at lade hensyn til flygtede mennesker og i særdeleshed børn gå forud. 

Det er et klokkeklart brud mod børns rettigheder, at de har befundet sig i asyllejre i årevis. Men, faktum er, at de fleste af de Irakere, der i nat blev gennet ud af Brorsons Kirke, de har været på flugt så længe, at de vel knap kan huske, hvordan det er at leve et almindeligt liv i fred og ro. 

Selvom disse ulykkelige mennesker har ofret flere år af deres liv på at forsøge på at få  lov til at bo i Danmark, er der alligevel mange politikere der i dag mener, det var på tide, at politiet hentede dem inde i kirken.

Der var gamle, syge, børn, kvinder og mænd til stede.

Der bliver gået hårdest til mændene. Børnene og resten af familien slipper nådigt ved først og fremmest at skulle overvære, hvordan deres sønner, brødre, ægtemænd og ikke mindst fædre står forrest i køen, når myndighederne sætter ind. Hvis ikke de børn allerede var traumatiserede, så bliver de det da oven på en oplevelse som den de fik, da de blev vækket i nat, og far blev kørt væk! 

Jeg er ked af de i dag. 

Magtesløs. 

Jeg ser ægte mennesker med følelser, med en lille smule håb. Stærke mennesker som er flygtet, som mørket efterhånden samler sig omkring. Det ser ud til at de har tabt kampen til sidst, selvom de gemte sig i guds hus.  

Hvordan trøster mødrene deres børn i dag?  

Jeg kan ikke forstå, at der ikke kan være en anden løsning. 

Jeg føler et medansvar, et lille medansvar, men alligevel et medansvar, fordi jeg og de, der mener det samme som mig, ikke har fået væltet det styre, der de seneste 8 år har gjort Danmark til et stadig mere inhumant og afstumpet samfund.  

Der er politikere, der fremhæver det vigtige i, at vi skal stå fast og vi skal vise omverdenen, at man ikke bare kan true sig til asyl. At reglerne overholdes. At vi ikke er blødsødne i Danmark.  

Disse politikere fra Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og desværre også alt for mange socialdemokrater, kan være helt rolige! Uanset om alle Irakerne fra Brorsons kirke, der allerede har lidt mere end rigeligt, de fik asyl i morgen, så ved man godt ude i verden - i mange år frem - at Danmark ikke er et godt land at tage til som udlænding. Man ved godt, at vi ikke tager godt imod udlændinge. Man ved godt, at det er meget svært at få asyl.  

Regeringen har i 8 år baseret sig på et flertal, hvor politikken dikteres af et meget højreorienteret parti, der har måttet ekskludere snesevis af medlemmer, fordi de er kommet med rabiate udtalelser. Andre har fået racismedomme, men er stadigvæk eksempelvis valgt til Europaparlamentet. 

Det er et politisk valg, at man fortolker asylreglerne så snævert, at selvom udenrigsministeriet skriver på deres hjemmeside, at det er farligt at rejse til Irak, så udviser man de fleste Irakiske asylansøgere.  

Og det er et politisk valg, når man lægger direkte eller indirekte pres på politiet for at gå ind i en kirke til børn og gamle mennesker midt om natten.  

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og andre følelseskolde højrefløjspolitikere, de siger ulidenskabeligt, at de "henholder sig til den og den skrivelse" - som om de ikke havde noget ansvar. Som om de ikke har noget valg.  

Men netop disse politikere kunne nemt træffe et andet valg. 

Det ville være både muligt og nemt for regeringen at beslutte sig for, at vise et menneskeligt ansigt.

Men de vil ikke.

Regeringen vælger at være inhumane og i nogle tilfælde på grænsen af menneskerettighederne.  

Den smerte, som de irakiske asylansøgere oplever, kunne en snes danske politikere forvandle til glæde, ro og taknemmelighed hos mange lidende mennesker i en håndevending.  

Men disse politikere. Regeringen. De tør ikke. De kan ikke overskue at se menneskerne og handle som mennesker. 

Der er et lille håb om, at noget sker.

Der er tvivl om og hvornår og evt. hvor mange afviste, som man vil tage imod i Irak. Meldingerne er ikke entydige. Men det ender jo nok med, at irakerne sidder i Sandholmlejren på ubestemt tid, indtil de enten rådner op eller bliver sendt hjem til utryghed lagt i håndjern af den danske regering.

Vi kan kun håbe, at en eller anden minister vågner op og beslutter sig for at være et menneske. - Ellers er den eneste chance, at de sidder i Sandholmlejren indtil der kommer en ny regering i Danmark. 

Jeg føler med Irakerne.

Jeg sender en tanke til dem.

Jeg ønsker de afviste Irakiske asylansøgere en lys fremtid.

Tilbage til forsiden