16.07.09

Gyldne kæder og forvaltning af liv

 

Åbent brev til Birthe Rønn Hornbech, der før valget i 2007 mente, at strandede asylansøgere kunne få humanitær opholdstilladelse efter loven

 

Kære Birthe Rønn Hornbech

I din bog ”Ret og rimeligt” fra 2004 skriver du, at ”Vi folkevalgte er ikke blot forpligtet til at værne om retsstaten, herunder den vigtige tredeling af magten. Vi bærer gyldne kæder. Det forpligter. Vi må til enhver tid beskytte og redegøre for demokratiet. Vi er også folkeoplysere i folkestyrets tjeneste.”

 

Det har jeg respekt for, ligesom jeg har haft respekt for din ligefremme facon og den klare fastholdelse af grundprincipper, ikke mindst om frihed, demokrati og retsstaten med det opdelte ansvar og de indbyrdes forbundne uafhængige instanser.

 

Men det er ikke længere let at nå frem til dig i din egenskab af folkeoplyser i folkestyrets tjeneste. Du er (med en vis god grund) vred på mange journalister. Du finder nogle af dine kritikere klamme eller kvalmende. Og de mere principielle breve, vi andre dødelige skriver til dig, besvarer du ikke. Travlhed kan forklare en del, men ikke det hele. De gyldne kæder forpligter fortsat.

 

Den direkte anledning til dette brev er din samtale med Kurt Strand i Danmarks Radio her i juli (1). Du forklarede mange ting godt og klart, og det var næsten til at tilgive dig den trang til selvretfærdighed, der også præger dine ytringer. Det er de andres fejl, der er problemet, ikke din egen næsten-ufejlbarlighed. Mener du.

 

Alligevel vil jeg gerne påpege en konkret fejl og modsigelse, som har at gøre med den umenneskelige behandling, vi udsætter en række asylansøgere, og ikke mindst børn for.

 

I samtalen understregede du, at du er sat til at forvalte loven. Du talte om risikoen for lovløse tilstande ved særlove, du fremhævede behovet for lighed for loven, og du benægtede, at du som minister kan give humanitære opholdstilladelser til irakerne i Brorsons kirke, som Svend Auken (”kvalmende”) har bedt dig om i en artikel, der også handlede om det kristne budskab..

 

Der var ingen vaklen i din afvisning.

 

Men det svarer ikke til, hvad du sagde, inden du blev minister. Forud for valget i 2007 var du så tilfreds med et valgkampsinterview, at du lagde det på din hjemmeside, hvorfra det efterfølgende citat stammer.  Du angreb socialdemokraternes asylpolitik, men nævnte også problemerne med de 400 asylansøgere, der i årevis har siddet i de danske asylcentre, og kaldte netop dette for en særlig afgrænset sag, der skal løses. Du fremhævede, at du selv havde puffet til statsministeren i den sag og sagde om de 400 mange-årige ansøgere, at ”de ville også på et tidspunkt efter loven kunne få humanitær opholdstilladelse”.

 

Det er en væsentlig del af disse 400, vi taler om i dag. Nu har de blot været her 2 år mere.

 

Det handlede dengang ikke kun om irakere, og det gør det jo som bekendt heller ikke i dag. Det handler om mennesker, der er strandet i et dansk system. Der er tale om en afgrænset sag. Der åbnes ingen ladeporte ved at løse den. Det kan gøres i henhold til loven. Du har ikke blot de gyldne kæder. Du har også den gyldne nøgle til løsningen. Og du har sagt, at den ville blive brugt.

 

I radiointerviewet forfalder du til den gamle frase om, at forældrene har taget børnene som gidsler. Hvis man blot har mødt nogle få af disse fortvivlede og traumatiserede forældre og kender nogle af deres historier, er man næsten nødt til at udbryde, at det argument dog nok er det mest kvalmende, man kan forestille sig. Sådan er virkeligheden ikke. Der er i nogle tilfælde tale om, at flygtninge reelt har ofret deres eget liv i forsøget på at give børnene en bedre fremtid.

 

Jeg er nødt til at påpege endnu en inkonsekvens i din argumentation, selv om jeg ellers synes, du på de fleste områder fastholder din kamp for nogle grundprincipper.

 

I samtalen med Kurt Strand nævner du med glæde, at den såkaldte tunesersag har medført, at du er kommet igennem med, at der kan ske domstolsprøvelse af administrative udvisninger. Ikke mange havde troet, at det ville lykkes at få det gennemført, men det gjorde det, og det var en sejr for dig som politiker og for de principper, der bør gælde i en retsstat.

 

Men Flygtningenævnet er fortsat et administrativt organ uden offentlig adgang. Afgørelser kan som hovedregel ikke indbringes for domstolene, og da VK-regeringen kom til i 2001, besluttede den både at stramme godkendelsesprocedurerne og at svække nævnets uafhængige karakter blandt andet ved at fjerne de medlemmer, Dansk Flygtningehjælp udpegede til nævnet. I dag er nævnet (næsten) regeringens forlængede arm og afspejler den politiske styring af området helt ned i detaljerne. Vilkårene for asylansøgerne er i selve sagsbehandlingen bedre både i Sverige og Tyskland, for at nævne to nabolande. Regeringspolitikernes rituelle gentagelse af, at Nævnet er en domstol eller et domstolslignede uafhængigt organ ændrer ikke kendsgerningerne, som er at nævnet ikke svarer til retsstatsprincipperne.

 

I din bog ”Tale er guld” fra 2006 skriver du om folketingets behandling af indfødsretssager, at ”Man kan med rette stille spørgsmålet om det system, der arbejdes efter, lever op til moderne forestillinger om retssikkerhed for den enkelte ansøger. Jeg mener det ikke.”

 

Vi er mange, der har den opfattelse, at det gør behandlingen i Flygtningenævnet heller ikke. I bogen ”Afvist” skiver professor dr. jur. Jens Vedsted-Hansen eksempelvis, at ”i betragtning af de alvorlige – og i princippet uoprettelige – virkninger af forkerte afgørelser på dette område må retsgarantierne i forbindelse med danske asylmyndigheders afgørelser om at udsende asylansøgere til et ”sikkert tredjeland” siges at være helt utilstrækkelige.”

 

Det er de også ved nævnsbeslutninger som grundlag for tvangsudsendelser til det, man kalder hjemlandet, selv om nogle af de børn udvisningerne vedrører, aldrig har haft andet hjemland end Danmark.

 

Du har understreget, at man som politiker ikke skal lade sig drive rundt i manegen af enkeltsager. Fint nok. Du er sat til at forvalte loven. Godt nok. Men du forvalter også liv. 

 

Knud Vilby

 

Artiklen er bragt i Politiken d. 16.07.09

 

(1)Radioudsendelsen med Birthe Rønn Hornbech som der henvises til kan høres på

http://www.dr.dk/P1/Serier/Politisk_sommer_2009/Udsendelser/20090622141408.htm

 

(2) Dette Birthe Rønn Hornbech-citat kan høres mod slutningen og helt præcist 3:54-4:29 inde på indslaget fra Jyllandspostens valgradio fra før valget i 2007, som kan høres på

http://www.arnehansen.net/090722Hornbechudtalteivalgkamp07-64.mp3

 (som er downloadet d. 22.07.09 fra http://jp.dk/webtv/?movieId=14525&autoplay=1 )

 

En tidligere lydoptagelse af Knud Vilby fra seminar, om hvorvidt børnekonventionen bliver overholdt ved behandlingen af børn i asylcentrene, kan høres her

http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/071027afspermogbenhar64k.htm

 

 

 

 

Tilbage til forsiden