Lissabontraktaten
ville afskaffe medlemsstaternes neutralitet.
D. 25.04.09 Modtaget fra Colin Ashey <doctorashey@gmail.com>
I dette uddrag af en artikel,
der for nylig blev bragt i avisen Irish
Times, påpeger en årvågen
irsk universitetslærer, at Lissabontraktaten
ville afskaffe
medlemsstaternes neutralitet.
Derfor stemte irerne NEJ, og
derfor stemmer de nok NEJ igen næste gang
- medmindre der indføres en
undtagelsesprotokol, der bevarer Irlands
neutralitet.
Stor hilsen
Coilín.
Beskyttelse af neutraliteten
i et militariseret EU
En protokol til
Lissabontraktaten, der undtager neutrale stater fra
EU's sikkerheds- og
forsvarspolitik (ESDP), er den eneste effektive
måde at bevare aktiv eller
militær neutralitet, skriver Karen Devine.
... <klip> ...
Udarbejdelsen af udkastet
til Lissabon-traktatens maksimalistiske
sikkerheds- og
forsvarspolitik (ESDP) på konventet om Europas Fremtid
i 2003 var kraftigt
omstridt, fordi traktatens ubegrænsede omfang i
militær henseende
underminerer både aktive og militære
neutralitetsbegreber
alvorligt. Alle de repræsentanter for de neutrale
stater, der deltog i
konventet, gjorde indsigelser mod forslagene.
Ifølge undersøgelser
gennemført på vegne af det irske
udenrigsministerium var
neutralitet også et vigtigt punkt i den irske
folkeafstemning om
Lissabontraktaten.
Selvom den irske regering
har hævdet, at den militære neutralitet ikke
ville blive påvirket takket
være en bestemmelse i den irske
forfatning, der forbyder
medlemskab af en kommende militær
EU-alliance, er det værd at
bemærke, at akademiske analytikere, der
har set på traktaten, i
lighed med europæiske borgerretsgrupper
konkluderede, at traktatens
ESDP-bestemmelser ville afskaffe staternes
neutralitet.
En ny traktatprotokol, der
opsummerer de neutrale landes undtagelser
fra ESDP, er den eneste
effektive måde at bevare militær eller aktiv
neutralitet på. Nedenstående
analyse sammenholder status for
elementerne i aktiv
neutralitet med Lissabontraktatens
ESDP-bestemmelser.
Det primære element af
"ikkeindblanding i [andre landes] krige"
undergraves af artikel 28b,
der ikke sætter nogen grænser for militære
EU-missioner. Begrebet kun
at gribe til våben i tilfælde af
selvforsvar fjernes, idet
artikel 28b fastsætter en kapacitet til
forebyggende aktioner (som
forudset i den europæiske
sikkerhedsstrategi).
Selvom Irland ikke deltager,
kan staten blive forbundet med
"højintensive EU-operationer".
Hjørnestenene
"ikkeaggression" og "fremme af fred" ser ud til at være
truede, idet de bestemmelser
til begrænsning af militære EU-aktioner
og afvisning af krig, der
blev foreslået af de neutrale lande, blev
forkastet på mødet.
Den overordnede stilling for
FN og denne organisations fredsbevarende
indsats afskaffes i artikel
28a stk. 1, hvorefter EU-missioner ikke
kræver et FN-mandat. De
neutrale landes forslag om, at EU-missioner
skulle kræve et FN-mandat,
blev forkastet.
De indbyrdes tæt forbundne
kendetegn ved neutralitet som
"upartiskhed",
"afvisning af stormagtspolitik" og "uafhængig
beslutningtagen trods
stormagtspres" undergraves i artikel 10 og 280e
stk. 2, der afskaffer
forbuddet mod øget samarbejde som led i
europæisk sikkerheds- og
forsvarspolitik.
Artikel 28a stk. 6 giver
mulighed for permanent, struktureret
samarbejde om
forsvarsanliggender og udpeger de større stater til at
gennemføre "de mest
krævende" militære tiltag. Repræsentanter for
neutrale stater argumenterede
for, at større staters missioner, der
blev gennemført i EU's navn
uden hensyntagen til protester fra mindre
stater, ville fremstå lidet
troværdige, fordi de tydeligt ville
demonstrere, at der ikke
eksisterer nogen fælles udenrigspolitik.
Sammen med artikel 15b og
201a om konstruktiv stemmeundladelse gør
disse bestemmelser
enstemmighedsreglen for beslutningstagen til en
falsk varebetegnelse, mens
artikel 280b, 11 stk. 2-3 og 16b, som
repræsentanterne for de
neutrale stater ligeledes gjorde indsigelse
mod, afskaffer
handlefriheden for stemmeundladende stater.
Hjørnestenen
"antimilitarisme" påvirkes af artikel 28a stk. 3, der
pålægger medlemsstaterne
øgede militærudgifter og en fælles
forsvarspolitik inden for
Det Europæiske Forsvarsagentur, der hviler
på artikel 28d.
Endelig afskaffes begrebet
militær neutralitet fortolket som
ikkemedlemskab af en
militæralliance under bestemmelsen om gensidigt
forsvar i artikel 49c stk.
7, der i praksis danner en ny militær
EU-alliance, samt
solidaritetsbestemmelsen i artikel 188r.
Repræsentanter for neutrale
stater forsøgte indledningsvis at få
fjernet disse alliancer og
derefter få disse bestemmelser gjort
uforpligtende, men ingen af
tiltagene lykkedes. Den bestemmelse, der
fastsætter, at den gensidige
forsvarsgaranti "ikke berører den særlige
karakter af visse
medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik", er
så vag, at den reelt er
juridisk tom, og undtagelsesprotokoller er det
eneste middel til at undgå
disse forpligtelser.
Betingelserne for Irlands
deltagelse i det fælles EF-forsvar som
fortolket af politikerne i
Dáil Éireann gennem årene – at det først
ville blive aktuelt, når EF
havde udviklet sig til "en ægte
forbundsstat eller et
statsforbund med en fælles udenrigspolitik"
(Garret FitzGerald, 11. maj
1982), eller når der blev truffet en
"fælles beslutning
mellem Europaparlamentet og Rådet" om at udøve
tilstrækkelig demokratisk
kontrol over ESDP (Proinsias De Rossa, 29.
november 1991) – er ikke
blevet overholdt.
Mens ESDP-strukturerne og
-styrkerne skitseres i Lissabontraktaten,
skulle betingelserne for
deres fremtidige brug og modstandernes
identitet besluttes af Det
Europæiske Råd, og for mange vælgere gør
det totale fravær af
demokratisk kontrol ESDP til et alt for
vidtgående skridt ind i det
ukendte. Sammenlignet med Irlands,
Østrigs, Sveriges og
Finlands traditionelle neutralitet, der har et
to- eller trecifret år på
bagen, og som er en del af disse landes
nationale identiteter, er
ESDP en forholdsvis ny politik undfanget af
en håndfuld eliter under
fravær af den europæiske identitet, der ses
som en forudsætning for dens
accept, legitimitet og succes.
Henry Kissinger bemærkede
engang: "Ingen udenrigspolitik – hvor genial
den end er – har udsigt til
succes, hvis den undfanges i nogle fås
hjerner men ikke bæres i
nogens hjerte."
Hans indsigt illustrerer de
problemer, som fortalere for
Lissabontraktatens fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik står over
for, når denne snarere
overstyrer end indarbejder de neutrale staters
udenrigspolitikker.
Dr. Karen Devine er PhD og
forsker ved Irish Research Council for the
Humanities and Social Sciences (IRCHSS) ved Dublin City University.
Den oprindelige artikel kan
læses her (på engelsk):
http://www.irishtimes.com/newspaper/opinion/2008/1127/1227699545330.html
Eller her:
Tilbage til forsiden