Fra Michala
C. Bendixen d. 23.08.08
Oplæg til
asyl- og indvandringspolitik for SF juni 2007.
Netværkets medlemmer er p.t.: Michala
C. Bendixen (kontaktperson), Trine Pertou Mach, Carsten Vesterager, Claus
Knudsen, Lotte Thiim Bertelsen, Evin Cilgin, Anna Konstantelos Birke, Zacha
Whyte, Jonas Hansen, Annemarie Madsen, Anne Marie Pedersen, Stinne Maria
Thomassen, Trine Ingemansen, Kristina Andersen, Jalila Rachdi Bührmann, Katrine
Clausager.
København juni 2007.
INDLEDNING:
Asyl- og
indvandringspolitik handler om et grundlæggende menneskesyn og respekt for
menneskerettighederne, og i løbet af få år har Danmark på dette område ændret
sig fra humant til uanstændigt – et af de største skred i samfundet i vores
levetid. Det handler om at tage ordentligt imod mennesker, der har brug for
beskyttelse, men også om at behandle alle individer i samfundet med samme
respekt og give dem lige muligheder.
Stramningerne, som
startede under Nyrup-regeringen, er gået helt amok: Danmark har nu en
lovgivning og et system, som er udtryk for den dybeste menneskeforagt og
smålighed. En total mangel på forståelse for, hvad det vil sige at frygte for
sit eget og sine børns liv, at flygte fra sit land, at have været udsat for
krig og tortur. SF mener, at asylansøgere har krav på at blive modtaget med
hjælp og respekt fremfor mistænksomhed og forhør. Derfor har vi udarbejdet en
række konkrete forslag til en helt anderledes modtagelse og behandling af
udlændinge, der søger til Danmark.
Kravene til
statsborgerskab, familiesammenføring og offentlige ydelser udgør efterhånden et
apartheid-system, hvor nye danskere aldrig kan opnå samme rettigheder som gamle
– diskrimineringen af indvandrere er åbenlys. For SF er det basalt, at alle
borgere skal have samme rettigheder og muligheder, og det skal være muligt for
alle at opnå dansk statsborgerskab. God integration vil aldrig komme i stand
med så negativt et udgangspunkt, som lovgivningen har i dag – man skal føle sig
velkommen, hvis man nogensinde skal blive en aktiv, velfungerende del af et
samfund.
Den øgede migration
skal ses som et velkomment, frisk pust. Problemer med integrationen vil aldrig
helt kunne undgås, men de fleste kan løses. Fokuseringen på disse problemer må
ikke overskygge asylansøgerens ret til beskyttelse og lige rettigheder for alle
borgere, og diskussionerne om asyl og integration skal holdes adskilt. Der er
ingen gyldige argumenter for et indvandringsstop – Danmark har et ansvar
overfor resten af verden, og desuden har vi brug for indvandring som
kompensation for de faldende fødselstal.
Netværket
beskæftiger sig hovedsaligt med den lovgivning, som omfatter asylansøgere,
flygtninge og nydanskere. Den nuancerede diskussion om at sikre en vellykket
integration overlader vi til andre.
SF er som
udgangspunkt tilhænger af en fremtidig fælles asylpolitik for EU – men den
skulle gerne ligge tættere på Sveriges end på Danmarks! Bl.a. derfor skal vi
deltage i debatten om, hvad en god asylpolitik er. I dette oplæg beskæftiger vi
os ikke med problematikken omkring en fælles EU-asylpolitik, som indeholder
mange komplicerede aspekter.
Et udvalg af vores forslag lyder i den korte version:
Asylpolitik:
• Nedlæg
asylcentrene – lad folk bo hos familie, i lejligheder og på små bocentre
• Lad
asylansøgere arbejde og studere, lad børnene gå i folkeskole
• Nedlæg
Flygtningenævnet – erstat det med en domstol
• Luk det
hul i loven, som bl.a. de afviste irakere er faldet ned i: Hvis man får afslag
på asyl men ikke kan tvangshjemsendes pga. forhold i hjemlandet, bør Danmark
give opholdstilladelse i 5 år ad gangen
•
Modtageproceduren skal ændres, så asylansøgerens rettigheder sikres – bl.a.
skal asylansøgeren have tildelt en advokat fra starten
• Faste,
korte tidsgrænser for sagbehandlingen i hele asylproceduren – ingen skal vente
mere end 6 måneder fra ankomst til endelig afgørelse
• Familie-klausul:
forældre/børn op til 18 år/ægtefæller må ikke adskilles: hvis én får ophold,
skal det gælde alle
• Ofre for
trafficking skal have asyl
Diskriminerende regler for indvandrere:
• Al
praksis, som diskriminerer indvandrere, skal fjernes:
- starthjælpen
- de
urimelige krav til statsborgerskab og permanent opholdstilladelse
- 24-års
reglen
- kravene
vedr. tilknytning, økonomi og bolig for familiesammenføring
-
udvisningsdomme skal kun anvendes, hvis der ikke er nogen tilknytning til
Danmark
- indrejseforbud
kun i ganske særlige tilfælde som f.eks. dom for menneskehandel
Asylområdet
Baggrund:
Vores idéer kræver flere udgifter på enkelte områder, men vil
samtidig give mange besparelser på bl.a. politiarbejde og drift af centre via
den korte behandlingstid, en lavere sygelighed og større grad af
selvforvaltning – og ikke mindst selvforsørgelse. Det vil også betyde større
indvandring til landet, og det er faktisk en nødvendig investering i fremtiden
– i øjeblikket er befolkningstallet kraftigt dalende, og ifølge
demografiforskeren Hans Kornø Rasmussen skal indvandringen otte-dobles alene
for at opveje, at de store krigsgenerationer går på pension! Mange flygtninge
har allerede en uddannelse og er meget motiverede for at arbejde. Der gøres alt
for lidt for at bygge videre på de kvalifikationer, de kommer med.
Vi har undervejs kigget meget på praksis i vores nabolande. I
Sverige, som hele tiden har modtaget et meget større antal flygtninge end
Danmark, viste en spørgeundersøgelse sidste år, at 80% af svenskerne ser
indvandringen som noget positivt – i Danmark var tallet omvendt! Det handler
næppe kun om personlige oplevelser – det
svenske samfunds måde at modtage og behandle indvandrere på er radikalt
anderledes end det danske. En asylansøger har en fair chance for at få sin sag
vurderet, indgår i samfundet fra ankomsten, og så snart vedkommende har fået
opholdstilladelse, er han/hun ligestillet med alle andre svenskere. Medier og
politikere har i øvrigt ikke kørt den samme hetz mod indvandrere, som det er
sket her – man har insisteret på et anstændigt niveau i både debatten og
politikken, og man har formået at holde diskussionerne om asyl og integration
adskilt.
Selve måden at definere en flygtning på er også meget forskellig
fra Sverige til Danmark – vi anbefaler igen at følge den svenske model, som
ikke i lige så høj grad kræver dokumentation for personlig forfølgelse, men
anerkender at man kan være forfulgt som gruppe. Sverige har desuden for nylig
indført, at seksuel orientering og kønsbaseret forfølgelse er asylgrund.
Asylsager behandles af en domstol, og afslag kan ankes helt til Højesteret.
I Tyskland, Finland og Norge får asylansøgeren tildelt
advokathjælp fra ankomsten – et meget væsentligt element til at sikre
asylansøgerens rettigheder.
Udover udenlandske forhold har vi kigget på, hvilke anbefalinger
og kritikpunkter, som bl.a. Amnesty International, UNHCR, UNCERD og ECRI er
fremkommet med overfor Danmark.
FNs Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har i starten af 2007
udsendt en skarpt formuleret anbefaling til Europa om at give asylsøgende
irakere opholdstilladelse, idet forholdene i Irak er voldsomt usikre og på vej
mod det værre, og mange lande følger opfordringen. Sverige gav i 2006 asyl til
7.245 irakiske flygtninge – tallet for Danmark var 47! I 2005 fik kun 369
personer asyl i Danmark – udover de 483, vi har forpligtet os til at tage imod
via FNs kvoter. Chancen for at få asyl i Danmark er forsvindende lille i
forhold til resten af Norden, og tilstrømningen er med god grund nærmest stoppet.
De danske myndigheders udgangspunkt er hele vejen, at flygtningen
lyver og snyder – og hun/han skal selv, med et minimum af advokatbistand,
modbevise tesen. Altså en slags omvendt bevisbyrde. Hele modtageproceduren er
præget af mistroiskhed og behandler flygtningen som en kriminel – det første
forhør bliver således også foretaget af politiet. Grotesk, specielt fordi en
del er flygtet fra totalitære, undertrykkende styrer, som de har kæmpet imod,
og nærer en stor mistro overfor politiet.
Flygtningenævnets konstruktion sikrer ikke asylansøgeren en fair
behandling, og nævnets afgørelser kan som de eneste afgørelser i Danmark ikke
ankes til en højere instans. Da der oven i købet er tale om afgøresler, der kan
betyde liv eller død, er denne konstruktion ikke et retssamfund værdigt.
Der er tre overordnede problemer:
• Det er næsten umuligt at opnå asyl
• Ventetid og usikkerhed er ødelæggende for mennesker
• Asylcentrene er uegnede som bolig
En ny asylpolitik i Danmark
1) Kriterierne
for asyl skal tage klarere udgangspunkt i UNHCRs flygtningedefinition:
“en
person, der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin
race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller
sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land i hvilket han/hun har
statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af velbegrundet
frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse”.
Definitionen
tolkes generelt alt for stramt i Danmark, og det skal være tilstrækkeligt at tilhøre
en forfulgt gruppe. Som asylgrundlag skal yderligere tilføjes: Forfølgelse pga.
seksuel orientering, visse tilfælde af voldtægt, og ofre for trafficking. Der
skal også tages mere hensyn til kvinders specielle situation – f.eks. er det
ofte kun manden, der står som medlem af et politisk parti, men konen og børnene
bliver truet.
Post
Traumatisk Stress Syndrom og torturfølger skal veje tungt for tildeling af
humanitært ophold. Asyl og humanitært ophold (bl.a. pga. sygdom) skal give 5
års opholdstilladelse i første omgang, og hvis det derefter kan fornys, skal
det være permanent – som reglerne er nu, får man kun ophold et halvt eller et
år ad gangen, hvilket ikke giver tilstrækkelig tryghed og mulighed for at tage
del i samfundet.
2) Personer, som ikke kan påvises at være forfulgte, men som heller ikke kan
tilbagesendes pga. forholdene i hjemlandet, skal tildeles ophold i 5 år ad
gangen. (Dette vil løse problemet for bl.a. de afviste irakere og for de
kosovarer, der har været her i op til 8 år – det burde man have gjort, da de
ankom).
3) Asylcentrene
skal nedlægges, og i stedet skal vi lade ansøgerne bo hos familie/venner
eller få tildelt et værelse i spredte lejligheder – samt genåbne nogle af de
små centre som bofællesskaber. Børnene skal straks i folkeskoler og børnehaver.
Ansøgerne skal have lov til at arbejde og modtage undervisning efter det første
positive svar (se pkt. 4.). Sådan fungerer asyl-systemet i Sverige.
4) Faste
tidsgrænser hele vejen igennem asylproceduren. Ventetiden er det mest nedbrydende
element i asylproceduren, og de psykiske skader indfinder sig allerede efter et
halvt års tid.
• Det første svar (Åbenbart Grundløs eller ej) inden 1 mdr.
• Dernæst – i tilfælde af, at sagen optages – 3 mdr. yderligere
til at få svar fra Udlændingestyrelsen
• Dernæst – i tilfælde af afslag – 2 måneder til afgørelse i
Flygtningenævnet/domstol.
Således vil ingen vente længere end 6 mdr. Tvangsmæssig udsendelse
må kun ske ved Åbenbart Grundløs.
• Hvis myndighederne ikke overholder fristerne, skal ansøgeren
automatisk tildeles opholdstilladelse for 5 år i første omgang. Det giver ro
til at arbejde, tage uddannelse eller andet, så tiden ikke bliver spildt.
Indhentning af oplysninger må tilrettelægges på nye måder for at overholde
fristerne, men det er ikke umuligt.
5) Familie-klausul:
hvis en ægtefælle/barn/forælder får tildelt asyl/opholdstilladelse, skal det
automatisk give samme status til dennes ægtefælle/barn/forælder (og alderen for
“barn” sættes op fra 16 til 18 år igen). Alt for mange familier splittes ad,
selvom lovgivningen hævder at arbejde imod det. Ægteskaber indgået i
asylsøgningsperioden skal også gælde.
6) Flygtningenævnet
er ikke hensigtsmæssigt på nogen måde – man kunne evt. bruge en “almindelig”,
specialiseret domstol, som i Sverige. Flygtningen er lige nu meget dårligt
stillet overfor Staten, så det bliver ikke en fair behandling. Brugen af
anonyme kilder i hjemlandet skal evalueres – der er ofte mistanke om, at disse
har forbindelse til landets styre. Advokathjælp skal være gratis, tilbydes fra
ankomsten, og også tilbydes ved humanitære sager. Vi anbefaler en uvildig
evaluering ud fra retssikkerhedsmæssige principper af hele retsproceduren.
7) Modtage-proceduren
skal ændres radikalt. Ansøgeren skal tildeles advokat fra ankomsten og tilbydes
reel støtte af psykologer, læger og tolke igennem hele forløbet. Politiet skal
ikke som nu foretage det første interview. Hvis sagen optages, skal der
hurtigst muligt udarbejdes en handlingsplan for beskæftigelse, behandling osv.
Som det er nu, får ansøgerne alt for lidt professionel hjælp og støtte, både
til at bearbejde traumatiske oplevelser og tortur, og til at indhente
oplysninger/forberede deres sag. Desuden skal der kun bruges eksaminerede,
neutrale tolke. Ansøgeren skal løbende modtage kopi af alle dokumenter, og alle
interviews skal optages på bånd og arkiveres.
8) Asylansøgere skal ikke frihedsberøves udover almindelig
gældende praksis for alle borgere i Danmark. Det er ikke rimeligt at sætte folk
i fængsel på en mistanke om, at de vil tage et andet sted hen – fx ved
forestående tvangsudsendelse.
9) At kvoteflygtninge udvælges efter deres
beskyttelsesbehov og ikke deres integrationspotentiale.
10) At personer som
udelukkes fra asyl på grund af terrormistanke får mulighed for at
forsvare sig mod mistankerne/anklagerne, og at asylansøgeren og dennes advokat
samt udlændingemyndighederne får indsigt i de oplysninger, som begrunder
udelukkelsen.
11) Danmark skal undertegne Europarådets
konvention om indsats mod menneskehandel (trafficking) og skabe mulighed
for varig beskyttelse af handlede kvinder og børn, som risikerer overgreb ved
en tilbagevenden til deres hjemland.
MIGRATION:
DISKRIMINERENDE LOVGIVNING OVERFOR INDVANDRERE
Baggrund:
På en række områder har Danmark nu en lovgivning, hvor indvandrere
som udgangspunkt ikke har samme rettigheder som danske borgere. Hvis
indvandreren så samtidig har kort eller ingen skolegang bag sig, er
traumatiseret, kommer i konflikt med loven eller bare har dårlig økonomi, så er
rettighederne for evigt uopnåelige. Der er tale om kraftig diskrimination og
efter manges vurdering om overtrædelse af FNs Menneskerettighedskonvention. Med
henblik på at tvinge enkelte mennesker til at opføre sig anderledes, indrettes
lovgivningen på en måde, så menneskerettighederne overtrædes for en stor
gruppe. Forholdene bliver løbende kritiseret af internationale og europæiske
organer.
De fleste danskere er nok
ikke klar over, hvor urimelige reglerne er blevet, og hvor mange mennesker, de
rammer. Op mod halvdelen af alle, der i dag går på de forskellige
danskuddannelser (og 75% af flygtningene), vil aldrig kunne opnå
statsborgerskab – uanset hvor meget de knokler med det danske sprog. De har
mindre end 12 års skolegang fra hjemlandet eller er alvorligt traumatiserede,
og kan derfor ikke komme på Dansk 3. Mange af dem vil ikke engang kunne opnå
permanent opholdstilladelse. Vi kan ikke acceptere, at der skal være første- og
andenrangs-borgere i Danmark – en vis andel af befolkningen, som ikke har
stemmeret, ikke kan rejse udenlands og ikke står under den danske stats
beskyttelse i katastrofesituationer. Desuden indeholder kravene en
kønsdiskrimination, idet kvinder fra tredjeverdenslande gennemsnitligt har
færre års skolegang end mænd.
Indvandrere bliver ofte tildelt indrejseforbud eller udvisningsdom
oveni den almindelige dom, også for mindre kriminelle forseelser. Dette er
udtryk for urimelig diskrimination, idet det får afgørende betydning for hele
dette menneskes liv, og således er en langt hårdere straf. Også her er der tale
om, at alle ikke er lige for loven.
Diskriminerende
lovgivning, som skal afskaffes:
1) 24-årsreglen – når man er 18, skal man kunne gifte sig, uanset ens
etniske baggrund. Tvangsægteskaber kan i langt højere grad forhindres ved
rådgivningstilbud, bo-tilbud og oplysning.
2) Tilknytningskrav, økonomiske krav og boligkrav ved familiesammenføring
skal afskaffes – det er en menneskeret at være sammen med sin ægtefælle, uanset
økonomiske og etniske forhold. Desuden skal kravet om bankgaranti for at få
besøgsvisum fjernes, og reglerne revideres, så man også kan få visum til en
kæreste, en ven eller et fjernere familiemedlem.
3) Starthjælpen – kontanthjælpen må være et eksistensminimum for alle
borgere, og man skal tilbydes hjælp til at komme i arbejde fremfor at blive
straffet.
4) Krav til statsborgerskab som i Sverige: tildeles
automatisk (frivilligt) ved fødslen, hvis den ene forælder er svensk
statsborger. Kan ellers opnås efter 5 års permanent opholdstilladelse. Ved
offentlig gæld og kriminalitet lægges en ventetid oveni. Eneste yderligere krav
skal være et obligatorisk, grundlæggende danskkursus, hvor der også undervises
i dansk lovgivning, rettigheder og pligter.
5) Kravet om beståelse af
Dansk 2 for opnåelse af permanent
opholdstilladelse skal bort-
falde. Ligesom for statsborgerskab må kravene være realistiske for den enkelte
at opfylde.
6) Indrejseforbud kun i ganske særlige tilfælde som f.eks. dom for
menneskehandel. Gives i øjeblikket fx til asylansøgere, som gribes i at arbejde
– og kommer til at betyde, at de derefter aldrig kan få opholdstilladelse.
7) Udvisningsdomme skal kun anvendes, hvis der ikke er nogen
tilknytning til Danmark. Det er en helt urimelig dobbelt straf at blive smidt
ud af sit land.
8) Voldsramte,
familiesammenførte kvinder skal have opholdstilladelse.
Citater og rapporter 2006-2007:
• Sverige modtog 8.951 asylansøgere fra Irak i 2006,
hvoraf 7.245 fik asyl (80,9%)
Danmark modtog
519, hvoraf 47 fik asyl (9%)
• ”Hvis man har regler - uanset hvor gode de måtte
være, eller hvad man mener om dem - som kolliderer med menneskelighed, så er
det jo ikke menneskeligheden man skal lave om, men reglerne!”
Isi
Foighel, dr. jur., tidl. dommer ved Menneskerettighedsdomstolen / 2007
• ”I Danmark bliver FNs Flygtningekonvention i vidt
omfang fortolket på den måde, at man skal være i en personificeret eller
individualiseret risiko for overgreb. Asylpraksis bygger formentlig på en
opfattelse af, at hvis mange er i samme situation – som der jo typisk vil være
i borgerkrige eller borgerkrigslignende situationer (…) falder man udenfor
flygtningebegrebet. Men prøv at tænke på Holocaustofrene – hvor mange af
jøderne var individuelt forfulgt?”
Jens
Vedsted Hansen, juraprofessor ved Århus Universitet / 2007
• ”I Danmark er der en tendens til at blande
flygtninge, indvandring og islam sammen i én stor grød af fordomme og
lovgivning, og det er på den baggrund, man bygger sin flygtningepolitik. I
Sverige er alle partier enige om at forsøge at leve op til de principper, som
vi har underslrevet internationalt, og som vi vil forsvare indædt.”
Luciano
Astudillo (S), medlem af Riksdagen i Sverige / 2007
• ”Sverige har i månedsvis forsøgt at råbe de andre
europæiske lande op for at få dem til at tage deres del af ansvaret for de
irakiske flygtninge, hvoraf Sverige har modtaget næsten halvdelen af dem, der
kom til hele Europa sidste år. Det er da helt klart en stor udgift for det
svenske samfund. Men vi bliver nødt til at klare det. Så enkelt er det.”
Tobias
Bilström, svensk integrationsminister (borgerlig) / 2007
• ”De sanktioner, som man presser ned over afviste
asylansøgere, ødelægger familierne. (…) at det er skammeligt, at afviste
asylansøgere ikke har nogen økonomi, at de kun får udleveret naturalier og tøj,
og at de ikke må lave mad. Dermed er vi med til at administrere en praksis, der
er skammelig. Sandholm er blevet symbolet på Danmarks asylpolitik, men opgaven
for Røde Kors er at lindre, uanset om det er her eller på Guantanamo.”
Jørgen
Chemnitz, asylchef i Dansk Røde Kors / 2007
• ”Politikerne i Danmark bør have en mere gavmild
attitude og udvise ansvarligt lederskab, når det gælder en flygtningekatastrofe
som i Irak, snarere end at fiske efter stemmer i en befolkning, der ikke er så
positivt indstillet. Folk, der er på flugt for at redde livet, skal altid
hjælpes.”
Hans
Blix, tidligere chef for FNs våbeninspektion / 2007
• Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) påviser i
en rapport I 2006, at mere end hver anden på starthjælp har problemer med
helbredet, de fleste skyldes psykiske problemer som traumer. En del har været
udsat for tortur. Starthjælpen stresser dem, holder dem udenfor samfundet og
giver depressioner. Starthjælpen for en enlig er 5.640 kr (for en kontanthjælpsmodtager 8.750,-).
Introduktionsydelse og starthjælp er samme beløb, retten til kontanthjælp opnås
først efter 7 år.
• Selvmordsforsøg på asylcentrene er steget eksplosivt. I
første halvdel af 2006 har lige så mange forsøgt selvmord som i hele 2005, og
antallet af asylsøgere er oven i købet en hel del mindre. Tal fra Røde Kors,
bragt i Politiken og Information.
• Rapport fra Socialforskningsinstituttet 2006 påpeger, at opholdet på asylcentrene
nedbryder børn og voksne psykisk. Næsten alle de 14 undersøgte familier var
velfungerende da de kom, efter et par år har de alle sammen alvorlige
problemer.
• ECRI
(Europarådets komité mod racisme og diskrimination) udsender rapport om
Danmark og inviterer til rundbordssamtale med myndigheder og NGO’er 2006.
Kritiserer bl.a. starthjælpen, 24-årsreglen, kravene til opnåelse af
statsborgerskab og til familiesammenføring, asylbørnenes manglende skolegang og
mange andre forhold. Udtrykte også stor bekymring over den udbredte xenofobi og
generelle diskrimination af især muslimer.
Recommendations, asylum seekers and refugees :
57. ECRI recommends that asylum seekers be assisted by a lawyer when
they submit their claim to the competent authorities and during the entirety of
the asylum procedure.
58. ECRI strongly recommends that Denmark ensures that asylum seekers
are able to fully put their case before the authorities by providing them with
equal access to all the legal remedies afforded to everyone living in Denmark,
including the right to appeal before an independent court.
59. ECRI recommends that asylum seekers have access to employment and
professional training as well as to Danish schools for their children in
mainstream Danish society in order to avoid their total isolation. ECRI also
strongly recommends that asylum seekers be provided with adequate care in
accordance with national and international human rights standards.
ECRIs third report
on Denmark 2005:
• Amnesty
International udsender rapport 2006 om voldsramte kvinder fra etniske
minoriteter, som kritiserer Danmark for ikke at yde disse kvinder nogen
beskyttelse – ved reelt at give dem valget mellem vold og udvisning.
Amnesty Danmarks rapport: ”Valget mellem vold og udvisning” –
dilemmaet for voldsramte familiesammenførte kvinder i Danmark (2006)
http://www.amnesty.dk/log/D2095-da.pdf#Page=7
• UN Committee
on the Eliminination af Racial Discrimination (UNCERD) udtrykte i deres
gennemgang af Danmark 2006 bekymring over det faktum, at asylansøgere, som får
afslag ved Flygtningenævnet ikke kan anke deres sag til domstolene. Desuden
kritiseres det, at asylansøgere opholder sig i årevis på asylcentrene, og at
deres muligheder for at deltage i sociale, professionelle, uddannelsesmæssige
og kulturelle aktiviteter er begrænsede, og at flygtninge ikke har adgang til
samme sociale ydelser som andre borgere. Starthjælpen og samtlige krav til
familiesammenføring kritiseres ligeledes for at være diskriminerende.
UNCERDs rapport om Danmark 2006:
http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf/(Symbol)/CERD.C.DEN.CO.17.En?Opendocument
• Amnesty
Internationals internationale rapport for 2006 nævner Danmark, bl.a.
refereres til kritikken fra ECRI og UNCERD (se ovenfor). Den danske afdeling
udfærdiger en sammenfatning af anbefalinger på asylområdet – se appendix.
http://www.amnesty.dk/default.asp?page=23&lang=da
UNHCR comments on Denmark's draft bill on foreigners 2002: (FNs Flygtningehøjkommissariat)
”UNHCR said
Tuesday that, despite good cooperation between its international law experts
and government representatives during their lengthy consultations in Copenhagen
and Geneva, the agency remained very concerned that certain aspects of the bill
and accompanying commentary appear to be "inconsistent with international
refugee and human rights law." In addition, UNHCR said it continues to be
concerned about the tone of the current policy-making process and political debate
in Denmark, which seem to take the reduction of numbers as their main starting
point, rather than the protection of refugees.”
http://www.unhcr.org/cgi-bin/texis/vtx/country?iso=dnk&expand=news
APPENDIX 1:
UNHCRs retningslinjer og anbefalinger, kort
sammenfatning v/netværket:
Dansk version af kritikken
fra 2001 af den nye Udlændingelov:
http://www.flygtning.dk/fileadmin/uploads/pdf/unhcrdk.pdf
Ifølge UNHCR bliver man
anerkendt som flygtning med deraf følgende rettigheder – man får ikke tildelt
flygtningestatus. Det er altså ikke den danske stat, der bestemmer om man er
flygtning eller ej. Den skal blot identificere og beskytte flygtninge.
Juridisk nøglebegreb:
non-refoulement, altså at personer ikke må overdrages til et land hvor de
risikerer forfølgelse – eller til et tredjeland, der vil videregive personerne
til et sådant land.
UNHCR’s kritikpunkter af DK
asylpraksis:
-
Flygtningenævnets
nedskæring (særligt udelukkelse af Dansk Flygtningehjælp)
-
Subsidiær
beskyttelse skal også gives til folk der ellers risikerer udvisning til lande
hvor man risikerer vilkårlig vold (f.eks. Irak)
-
Afskaffelse af
mulighed for at søge om asyl fra danske repræsentationer i udlandet (tidligere
fremhævet af UNHCR som ”best practice”)
-
Tager for lang
tid at få tidsubegrænset ophold (anbefaler 5 år, som ser ud til at blive en
europæisk standard – men fra ankomst til DK)
-
Udvidelsen af
Åbenbart Grundløs procedurer til at omfatte andet end klare tilfælde af
bedrag/misbrug eller tydeligt manglende forbindelse til definitionskriterierne.
-
Detention (ikke
mindst da der i Danmark ikke er sat grænser for hvor længe asylansøgere må
tilbageholdes)
-
Ikke nok tid til
at appellere afgørelser efter afslag fra Flygtningenævnet
-
Tonen i dansk
debat under al kritik, ikke mindst pga. parlamentarikere
UNHCR’s anbefalinger:
-
Voldtægt
anerkendes som grundlag for asyl, og asylproceduren gøres mere lydhør overfor
kvindelige asylansøgere
-
Subsidiær
beskyttelse bør også indbefatte personer, der risikerer vilkårlig vold og andre
menneskeretlige overgreb, selvom der ikke er tale om individuel forfølgelse
-
Der skal i højere
grad findes alternativer til detention, og asylansøgere bør som udgangspunkt
aldrig fængsles
-
Asylansøgere skal
have adgang til juridisk bistand under ansøgningsperioden, og skal have
proceduren forklaret så de kan forstå det
-
Tolke skal være
kvalificerede og neutrale
-
Sagsbehandlingen
skal være hurtig, men asylansøgeren skal have tid til at udfærdige sin
ansøgning
-
Mulighed for
ansøgninger i danske repræsentationer som tidligere (kun for folk med særlig
tilknytning til DK)
UNHCR: REFUGEE PROTECTION: A
Guide to International Refugee Law (page 51)
Fair procedures: A checklist
The 1951 Convention sets no specific requirements for national refugee
determination systems. The questions below are based on the Executive
Committee’s guidance and UNHCR’s experience and expertise and can be used to
assess fair procedures for an asylum-seeker.
Access:
Does the
asylum-seeker have access to a determination procedure, i.e., is he/she allowed
to submit a claim?
Before the interview:
- Has the
asylum-seeker received guidance on the procedure?
- Has the asylum-seeker
been given the opportunity to contact UNHCR?
- Is enough time
allowed for the asylum request to be prepared?
The interview:
- Does a qualified
official of the authority competent to determine refugee status conduct a
complete personal interview?
- Is the
interpreter qualified and neutral?
- Does the
applicant have access to legal representation?
- Is there a
qualified female interviewer, and interpreter if needed, when the asylum-seeker
is a woman?
- What arrangements
have been made for interviewing children who are separated from their families?
Appeals:
-
Is there a formal appeal mechanism in case of a
negative decision in the first instance?
-
Does another authority handle the appeal?
- Except when a case
is clearly abusive, is the asylum-seeker allowed to stay in the country while
his/her appeal is pending?
UNHCR’s
supervisory role:
-
Does UNHCR have full access to information on the
asylum-seeker and to the proceedings?
APPENDIX 2:
Amnesty Internationals anbefalinger vedr.
udlændingeretlige spørgsmål i Danmark.
I
forhold til asylansøgere og flygtninge er det første og vigtigste mål altid - i
overensstemmelse med de internationale konventioner, som Danmark har
undertegnet [1] - at sikre, at ingen
udsættes for ’refoulement’. Det vil sige, at ingen mod deres vilje sendes
tilbage til et land, hvor de risikerer at blive fængslet uden rettergang eller
at blive udsat for fysiske overgreb, tortur, ’forsvindinger’, eller
henrettelse. Derudover er det vigtigt at
sikre, at asylansøgere og flygtninge (og andre udlændinge) i Danmark bliver
behandlet med værdighed og ikke udsættes for diskrimination.
Den danske regering bør til
stadighed bestræbe sig på at sikre, at Danmark overholder de internationale
konventioner om asylansøgeres og flygtninges rettigheder, og især at
myndighedernes praksis i henhold til reglerne vedblivende har dette for øje.
Konkret betyder det efter
Amnesty Internationals opfattelse, at der bør arbejdes for:
·
At enhver har ret til at søge asyl og har adgang til retfærdige procedurer,
der skal undersøge og afgøre, om ansøgeren er flygtning.
·
At asylansøgere får advokatbistand under hele asylproceduren.
·
At Flygtningenævnet føres tilbage til sin oprindelige sammensætning for
at styrke Nævnets sagkundskab og uafhængighed.
·
At kvoteflygtninge udvælges efter deres beskyttelsesbehov og ikke deres
integrationspotentiale.
·
At personer som udelukkes fra asyl på grund af terrormistanke får
mulighed for at forsvare sig mod mistankerne/anklagerne, og at udlændingen og
dennes advokat samt udlændingemyndighederne får indsigt i de oplysninger, som
begrunder udelukkelsen.
·
At asylansøgere ikke frihedsberøves, med mindre der er tungtvejende
grunde til det, og at domstolskontrollen med frihedsberøvelsen forbedres.
·
At lægernes tavshedspligt også respekteres i asylsager og sager om
humanitær opholdstilladelse.
·
At adgangen til betinget udvisning afskaffes.
·
At man ikke vedtager de fremlagte forslag om sprogprøver og 2,5 års
arbejde som betingelse for varig opholdstilladelse.
·
At opnåelse af dansk indfødsret ikke gøres så vanskelig, at syge og
traumatiserede udlændinge reelt afskæres fra at opnå dansk indfødsret.
·
At man styrker indsatsen for reel ligestilling og mod diskrimination,
herunder styrker det kommende klageorgan for diskrimination.
·
At voldsramte, familiesammenførte kvinder opnår beskyttelse i Danmark.
·
At starthjælpen afskaffes.
·
At Danmark undertegner Europarådets konvention om indsats mod
menneskehandel og skaber mulighed for varig beskyttelse af handlede kvinder og
børn, som risikerer overgreb ved en tilbagevenden til deres hjemland.
Aktuel sag (pr. 20 april
2007):
·
At de irakiske asylansøgere, som har opholdt sig på danske asylcentre i 5
år eller mere, får midlertidig opholdstilladelse og mulighed for at bo uden for
centrene og tage arbejde og uddanne sig.
Amnesty International er
bekymret over en række af de senere års stramninger i den danske
udlændingepolitik, som dels svækker den retlige beskyttelse af asylansøgere og
flygtninge, og dels svækker den humanitære indsats. Nedenfor er oplistet en
række konkrete elementer i lovgivninger, som giver anledning til
bemærkninger.
1. Om at søge om asyl ved danske repræsentationer
Siden 2002 har det ikke længere været muligt at søge om asyl ved danske repræsentationer i udlandet. Dette kan afskære
personer, der nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse, fra at opnå
beskyttelse, fordi de ikke har mulighed for at komme ud af deres land. Inden
denne adgang blev afskaffet, fik ca. 65 mennesker årligt beskyttelse i Danmark
på denne måde. Målt i antal er det således en beskeden forringelse, men for de
mennesker, som tidligere ville have kunnet få hjælp ad denne vej, er der tale
om en alvorlig forringelse.
·
Amnesty International anbefaler, at muligheden for at
søge om asyl ved danske repræsentationer genindføres.
2. Om advokatbistand ved indgivelse af asylansøgning
Tidlig advokatbistand til
asylansøgere (i stedet for som nu først ved Flygtningenævnets behandling af
sagen) sikrer, at asylansøgere gøres bekendte med asylproceduren og ikke på
grund af angst eller uvidenhed tilbageholder vigtige oplysninger og dermed
skader deres sag ved senere at ændre forklaring eller komme med nye supplerende
oplysninger, som bevirker, at de kommer til at fremstå som utroværdige.
Også torturofre, som
erfaringsmæssigt ofte kan lide af koncentrationsbesvær og hukommelsestab og
have svært ved at huske datoer og begivenheder, kan have brug for en person,
som kan støtte dem tidligt i processen. Endelig kan advokatbistand sikre, at
alle relevante oplysninger kommer frem så tidligt som muligt i
Udlændingeservices sagsbehandling.
·
Amnesty International anbefaler, at asylansøgerne får
mulighed for advokatbistand allerede tidligt i asylprocessen – dvs. ved
ansøgning til Udlændingeservice.
3. Om Flygtningenævnets sammensætning og uafhængighed
Flygtningenævnets afgørelser
er som altovervejende hovedregel endelige, idet selve asylvurderingen -
beskyttelsesbehovet - kun i få tilfælde kan prøves ved en almindelig domstol.
Hermed er Nævnet den sidste og væsentligste garant for asylansøgeres
retssikkerhed i Danmark.
Ved etableringen af
Flygtningenævnet lagde man i sin tid vægt på, at Nævnet skulle være et
uafhængigt og domstolslignende organ. Flygtningenævnet fik derfor syv medlemmer
og blev bredt sammensat – med en dommer som formand og seks øvrige medlemmer,
som repræsenterede Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Socialministeriet,
Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp. (Dansk Flygtningehjælp havde to
repræsentanter i Nævnet).
I 1995 blev antallet af
Flygtningenævnets medlemmer reduceret til fem, og den nuværende regering valgte
i 2002 at reducere antallet af rådsmedlemmer yderligere - til tre medlemmer,
således at Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet ikke længere er
repræsenteret. Tilbage sidder en dommer, en repræsentant fra Advokatrådet og en
repræsentant for Integrationsministeriet.
Amnesty International er
bekymret over denne udvikling. Især er den uafhængige sagkundskab i Nævnet
reduceret med fjernelsen af Dansk Flygtningehjælps repræsentanter, der skulle
sikre Nævnets viden om asylansøgerne og forholdene i asylansøgernes hjemlande,
ligesom Udenrigsministeriets repræsentant skulle sikre Flygtningenævnets
generelle viden om de geopolitiske forhold i udlandet. Amnesty International
anbefaler derfor, at Flygtningenævnet igen sammensættes på en måde, der sikrer
bred sagkundskab og uafhængighed.
I øvrigt finder Amnesty
International det problematisk i forhold til Flygtningenævnets faktiske
uafhængighed, at det ene af Flygtningenævnets nu kun tre sæder besættes af juridiske
sagsbehandlere fra Integrationsministeriet, som i deres øvrige arbejdstid er
ansat til ministerbetjening, herunder til behandling af konkrete sager om
familiesammenføring og til udarbejdelse af regeringens lovforslag på
udlændingeområdet.
·
Amnesty International anbefaler, at Flygtningenævnets
sammensætning ændres, således at dets sagkundskab og uafhængighed styrkes.
·
Amnesty International anbefaler, at der etableres
mulighed for yderligere prøvelse af særligt principielle asylsager.
4. Om
Kvoteflygtninge
I
2005 ændrede man reglerne om kvoteflygtninge.[2] Ændringerne betyder blandt andet, at langt de fleste
af de 500 FN-kvoteflygtninge som hvert år udvælges af Integrationsministeriet
skal have såkaldt ’integrationspotentiale’ [3] for at få asyl i Danmark. Det betyder, at flygtningene
udvælges efter deres evne til at bidrage til arbejdsmarkedet, deres uddannelse,
arbejdserfaring og alder – snarere end efter deres behov for beskyttelse.
Ændringen betyder omvendt, at personer, som har behov for beskyttelse, men som
på grund af alder eller lignende ikke skønnes at ville kunne komme på det
danske arbejdsmarked mv., fravælges og afskæres fra muligheden for at komme til
Danmark.
Amnesty International finder det problematisk, at lovændringens fokus på kvoteflygtninges integrationspotentiale
indebærer en tilsidesættelse af de svageste flygtninge. Dansk
Flygtningehjælp, som hvert år deltager i de kvoterejser til flygtningelejre
rundt om i verden, hvorfra de 500 kvoteflygtninge udvælges, skriver i deres
Årsberetning 2006, at ”Konsekvenserne af
lovændringen slog klart igennem i 2006, hvor flere flygtninge, der ville have
fået beskyttelse i Danmark under de tidligere regler, fik afslag.”
Selvom der på verdensplan er et stort antal internt
fordrevne og flygtninge, har EU i de senere år indført stramninger, der gør det
vanskeligere at komme ind i Europa. I Danmark ses det ved et markant fald i
antallet af asylansøgere [4]. I 2006 fik 1.095 i alt meddelt ophold i Danmark
(inklusiv flygtninge/beskyttelsesstatus, kvoteflygtninge og humanitær opholdstilladelse).
Set i lyset af det fåtal, der får beskyttelse i Danmark, mener Amnesty
International, at et land som Danmark burde give beskyttelse til flere
flygtninge. Det kunne gøres ved at hæve antallet af kvoteflygtninge.
·
Amnesty International anbefaler, at man
afskaffer ’integrationspotentialet’ som udvælgelseskriterium for
kvoteflygtninge og alene ser på, hvilke flygtninge der har størst behov for
beskyttelse.
·
Amnesty International anbefaler videre, at
Danmark – og de øvrige EU-lande - som følge af de store fald i antallet af
spontane asylansøgere åbner for modtagelse af flere kvoteflygtninge.
5. Om udelukkelse fra asyl på grund af terrormistanke
Som led i bekæmpelsen af terrorisme vedtog
Folketinget i 2002 § 45b, som betyder, at personer, som af Politiets
Efterretningstjeneste mistænkes for delagtighed i terrorvirksomhed, kan
udelukkes fra at få asyl i Danmark, selv om de risikerer forfølgelse i deres
hjemland, og at det kan besluttes, at hverken udlændingen selv eller
Udlændingeservice eller Flygtningenævnet skal underrettes om de forhold, der
begrunder mistanken og den følgende udelukkelse fra asyl.
Amnesty International finder det ikke
betryggende, at hverken den pågældende udlænding selv eller dennes advokat,
eller udlændingemyndigheder får mulighed for at konstatere, hvad mistanken går
ud på, men alene skal forholde sig til en oplysning om, at justitsministeren
har indstillet til integrationsministeren, at den pågældende udlænding
udelukkes fra asyl i Danmark.
· Amnesty International anbefaler, at personer, som udelukkes fra at få asyl på grund af mistanke om terrorvirksomhed, får mulighed for at forsvare sig mod mistanken.
·
Amnesty International anbefaler, at
udlændingemyndighederne får indsigt i de oplysninger, som begrunder, at
Integrationsministeren efter indstilling fra Justitsministeren meddeler, at en
terrormistænkt asylansøger skal udelukkes fra at få asyl.
Amnesty
International finder, at reglerne om frihedsberøvelse af asylansøgere, afviste
asylansøgere og kriminelle flygtninge, som står til udvisning, er
problematiske.
Frihedsberøvelse
efter udlændingelovens §§ 35 og 36 overlader meget vide skønsmæssige beføjelser
til udlændingemyndighederne om, hvornår det er nødvendigt at frihedsberøve
udlændinge og andre asylansøgere.
Særligt for
afviste asylansøgere, som står til udsendelse til hjemlandet, men hvor den
praktiske udsendelse ikke er mulig, giver procedurerne anledning til bekymring,
fordi der ikke er nogen øvre grænse for, hvor længe en afvist asylansøger kan
være frihedsberøvet. Amnesty International skal særligt pege på den situation,
hvor en asylansøger har fået afslag på asyl, men til trods for
Flygtningenævnets vurdering frygter at blive forfulgt ved en tilbagevenden til
hjemlandet, – for eksempel Iran – og derfor ikke vil medvirke til hjemrejse til
Iran. I denne situation, hvor ansøgeren efter udlændingelovens § 36
frihedsberøves, vil frihedsberøvelsen kunne vare i årevis. Der er ikke – hverken
i lovgivningen eller i praksis – fastsat en grænse på, hvor længe en udlænding
kan være frihedsberøvet.
Institut for
Menneskerettigheder har påpeget, at domstolsprøvelsen af myndighedernes
administrative frihedsberøvelser er kritisabel. Dommerne forholder sig sjældent
til de af politiet givne begrundelser for frihedsberøvelse. Dansk praksis kan i
denne forbindelse hævdes at være i strid med den Europæiske
Menneskerettighedskonventions art. 5, som påbyder medlemsstaterne at sikre
frihedsberøvede asylansøgere og flygtninge en retfærdig og effektiv
domstolsprøvelse.
Det er Amnesty
Internationals opfattelse, at der kan være behov for at skærpe
domstolskontrollen med frihedsberøvelse af asylansøgere og udlændinge uden
lovligt ophold.
·
Amnesty International anbefaler, at
betingelserne for frihedsberøvelse af asylansøgere præciseres.
·
Amnesty International anbefaler, at
domstolskontrollen med frihedsberøvelse af asylansøgere styrkes.
7. Om lægernes tavshedspligt i asylsager
Folketinget
vedtog i 2005 en ændring af udlændingeloven, hvorefter Udlændingeservice uden
udlændingens samtykke kan indhente oplysninger om dennes helbredsforhold i
forbindelse med vurdering af, om humanitær opholdstilladelse er
berettiget. Amnesty International har
kritiseret lovændringen, idet man finder, at lægernes tavshedspligt er
ubetinget og også gælder i forhold til asylansøgere. Amnesty Internationals
lægegruppe har påpeget, at man må frygte, at en tilsidesættelse af lægernes
traditionelle tavshedspligt vil underminere tillidsforholdet mellem læge og
patient og gøre det sværere at hjælpe mennesker i nød.
·
Amnesty International anbefaler, at lægernes
tavshedspligt genindføres i forhold til asylansøgere.
8. Om udvisning af kriminelle
udlændinge i forhold til retten til familieliv
Amnesty International finder,
at kriminelle udlændinge, der udvises til deres oprindelseslande, reelt får
dobbeltstraf.
En ændring i udlændingeloven
i 2006 har gjort det lettere at udvise kriminelle flygtninge og andre
udlændinge. Det skete ved at indføre muligheden for at idømme kriminelle
udlændinge en betinget udvisning i
situationer, hvor der ikke findes at være fuldt tilstrækkeligt grundlag for at
udvise den pågældende, fordi udvisning må antages at virke særlig belastende
for udlændingen, (de såkaldte § 26-hensyn).
Før ændringen byggede de danske udvisningsregler på en
såkaldt trappestigemodel, hvor udlændingens opholdsperiode i Danmark og
udmålingen af den konkrete straf var bestemmende for, om der idømtes udvisning.
Reglerne afspejlede således den konkrete proportionalitetsafvejning mellem
statens interesser for beskyttelse mod grove forbrydelser fra udlændinge og
borgerens ret til at forblive i det land, hvortil han eller hun har tilknytning
(ofte forstået som borgerens ret til familieliv). Jo stærkere tilknytning til
landet en udlænding havde, jo grovere kriminalitet skulle der til for at
begrunde udvisning af ham eller hende.
Med vedtagelsen af lov nr. 473 af 1. juli 1998 og de
senere skærpelser af udvisningsreglerne er der sket en løbende udvanding af
trappestigemodellen, og den seneste ændring har yderligere undermineret
princippet. Efter de nye regler kan en udlænding, som idømmes to betingede
udvisninger, udvises af landet. Amnesty International frygter, at muligheden
for betinget udvisning i situationer, hvor udlændingelovens § 26 ellers ville
forhindre udvisning, vil medføre, at flere udlændinge vil blive udvist ”i to
omgange” med det resultat, at beskyttelsen af retten til familieliv efter bl.a.
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 svækkes.
Amnesty International frygter derfor, at det vil vise
sig, at praksis efter den nye regel om betinget udvisning vil vise sig at være
i strid med den proportionalitetsafvejning (mellem statens interesse i at kunne
udvise kriminelle udlændinge og den enkeltes interesse i at bevare sit
familieliv i det pågældende land), som efter artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention altid skal foretages.
·
Amnesty International anbefaler, at adgangen til
betinget udvisning af kriminelle udlændinge afskaffes.
9. Om
skærpede betingelser for varig opholdstilladelse
Amnesty International kritiserede i november 2006 et
lovforslag der træder i kraft den 1. maj 2007. Efter forslaget vil udlændinge
(herunder flygtninge) ikke længere være berettiget til permanent
opholdstilladelse efter syv års lovligt ophold i landet. Der opstilles efter
forslaget yderligere betingelser om, at ansøgere om permanent opholdstilladelse
skal bestå en dansk- og engelskprøve, og have haft fuldtidsarbejde i mindst 2½ år.[5] Amnesty International finder, at disse forhold er
særlig problematiske i forbindelse med flygtninge, som er i Danmark for at
undgå forfølgelse i deres hjemland, og som på grund af de skærpede betingelser
ofte vil være henvist til at leve i uvished om, hvor længe de kan opholde sig i
Danmark.
·
Amnesty International fraråder vedtagelse af
yderligere betingelser om dansk- og engelskprøve og fuldtidsarbejde for
opnåelse af varig opholdstilladelse.
10. Om opnåelse af dansk indfødsret
Indtil slutningen af 2005 kunne torturofre blive undtaget
fra krav om at bestå en danskprøve, når de ansøgte om statsborgerskab. En ny
aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti [6] har betydet, at traumatiserede torturofre ikke længere kan blive fritaget
for denne prøve. Amnesty International har kritiseret denne ændring, da
traumatiserede torturofre udgør en særlig følsom gruppe, som bør have mulighed
for at opnå statsborgerskab - selvom de ikke er i stand til at bestå en
danskprøve. Ifølge lægelig sagkundskab er det alment kendt at personer, der
lider af PTSD (post-traumatic stress disorder) har en svækket koncentrations –
og indlæringsevne, hvorfor det kan forudses, at de påtænkte prøver kan være
umulige at bestå for personer med PTSD. De vil derfor uden egen skyld være afskåret
fra at opnå dansk statsborgerskab. Dette anser Amnesty International
for stærkt bekymrende og diskriminerende.
·
Amnesty International anbefaler, at man genindfører mulighed for
dispensation fra danskprøve mv. på grund af sygdom til traumatiserede ansøgere
om dansk indfødsret.
11. Om bekæmpelse af diskrimination
Tillægsprotokol nr.
12 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention medfører et generelt og
selvstændigt forbud mod diskrimination, så alle former for diskrimination
bliver forbudt, og muliggør at flere sager om diskrimination vil kunne
indbringes for den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Amnesty
International anbefaler derfor, at Danmark underskriver og ratificerer
tillægsprotokol 12 til den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Amnesty International finder
endvidere, at det nye klagenævn for ligebehandling, som skal erstatte den
tidligere Klagekomité for Etnisk Forskelsbehandling, bør tildeles flere
ressourcer, og bør have udvidet sine beføjelser i forhold til det forslag, som regeringen
har fremlagt.
Amnesty International anbefaler:
·
At Danmark underskriver tillægsprotokol nr. 12 til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention i løbet af 2007, som er Det Europæiske År for Lige Muligheder.
·
At den danske lovgivning ændres, så den sikrer en lige og effektiv
beskyttelse mod alle former for diskrimination.
·
At det kommende Klagenævn for Ligebehandling får flere ressourcer og videre
beføjelser end efter det foreliggende forslag fra regeringen, herunder til at
efterforske og behandle sager af egen drift.
·
At der følges op på den nationale handlingsplan mod racisme, som blev
udgivet i 2003.
12. Om
beskyttelse af familiesammenførte kvinder udsat for partnervold
Amnesty International udgav 13. juni 2006
rapporten “Valget mellem vold og
udvisning – Dilemmaet for voldsramte familiesammenførte kvinder i Danmark”, som
viser, at voldsramte familiesammenførte kvinder i
Danmark ofte står i et dilemma mellem at udholde volden i ægteskabet eller at
blive udvist af Danmark.
Rapporten
dokumenterer, at undtagelsesbestemmelsen i udlændingeloven § 19, stk. 8, der
skulle tage særligt hensyn til voldsramte familiesammenførte kvinders dilemma,
ikke virker efter hensigten. Som undtagelsesbestemmelsen bliver forvaltet i
dag, er resultatet, at Danmark ikke beskytter de voldsramte familiesammenførte
kvinder i tilstrækkelig grad, hvilket har
givet anledning til international kritik fra blandt andet FN og Europarådet. Størstedelen af de voldsramte familiesammenførte kvinder
kan ikke leve op til de høje krav, som bl.a. omfatter dokumentation af volden
og af, at der er en direkte årsag mellem volden og samlivets ophævelse.
Eftersom social isolation ofte er en del af volden, kan kvinderne desuden
sjældent leve op til kravet om tilknytning.
Amnesty er
bekymret over, at de mange høje krav resulterer i, at mange familiesammenførte
kvinder forbliver i voldelige forhold af frygt for at blive udvist til deres
oprindelsesland, hvor de i visse tilfælde risikerer social udstødelse – eller i
værste fald at blive dræbt. Amnesty anbefaler, at der følges op på vores
rapport, som kan downloades på Amnestys hjemmeside:
http://www.amnesty.dk/default.asp?page=2094&lang=da
Amnesty International anbefaler bl.a.:
·
At flere former
for dokumentation af vold accepteres af myndighederne.
·
At der ikke
stilles særskilt krav om, at kvinden også skal dokumentere, at volden er
årsagen til skilsmissen.
·
At det bliver
anerkendt, at tvangsisolation ofte er en del af volden, og at kvinderne derfor
ikke kan leve op til tilknytningskravet.
13. Om starthjælpen
I 2002 blev den såkaldte ”starthjælp” introduceret,
som udgør mellem 45 og 65 % af den almindelige kontanthjælp. Hidtil har man
skullet være bosat i Danmark i syv år for at kunne modtage almindelig
kontanthjælp. Amnesty International har tidligere kritiseret starthjælpen for
økonomisk at marginalisere og diskriminere udlændinge, som ikke har boet syv år
i landet.
I efteråret 2006 fremsatte regeringen et lovforslag,
som træder i kraft den 1. maj 2007, som medfører yderligere betingelser for at modtage
kontanthjælp. Efter forslaget skal udlændinge[7] have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2½ år før
de er berettigede til at modtage sociale ydelser.
I lyset af de vanskeligheder, som flygtninge
erfaringsmæssigt har med at komme ind på det danske arbejdsmarked, må det
frygtes at flygtninge, som kommer under disse regler, vil blive holdt i
permanent fattigdom og marginalisering. Amnesty International skal derfor
fraråde, at man vedtager denne stramning, som efter Amnesty Internationals
opfattelse ikke vil virke fremmende for flygtninges deltagelse i det
almindelige arbejdsliv, men primært afskære bestemte grupper fra deltagelse i
samfundslivet.
· Amnesty International anbefaler, at starthjælpen afskaffes.
14. Om bekæmpelse af handel med mennesker
Et nyt lovforslag fra regeringen (marts 2007) har
til hensigt at sikre implementering af regeringens nye handlingsplan til
bekæmpelse af handel med mennesker, der løber fra 2007 til 2010. Med
lovforslaget følger mulighed for forlængelse af refleksionsperioden for ofre
for menneskehandel på op til i alt 100 dage, hvis ofrene samarbejder om deres
hjemsendelse. Desuden følger en række mindre justeringer, herunder udbygning af
den gældende repræsentationsordning for uledsagede børn, så mindreårige ofre
for menneskehandel fremover får udpeget en repræsentant med særligt kendskab
til problemstillingen.
Med
forslaget kommer de danske regler tættere på overensstemmelse med Europarådets
konvention om indsats mod menneskehandel.
Amnesty International skal anbefale, at Danmark ratificerer
konventionen.
Amnesty
International skal videre anbefale, at der tilvejebringes muligheder for at
give tvangshandlede kvinder egentlig beskyttelse i Danmark, hvis deres
sikkerhed ikke kan garanteres i hjemlandet. Hverken kvinder eller børn, der har
været handlet til prostitution eller tvangsarbejde, bør hjemsendes, hvis de er
i risiko for at blive udsat for overgreb fra bagmænd i hjemlandet eller for at
blive handlet på ny.
·
Amnesty
International anbefaler, at Danmark snarest ratificerer Europarådets konvention
om indsats mod menneskehandel.
·
Amnesty
International anbefaler, at der skabes mulighed for, at handlede kvinder og
børn tilbydes egentlig beskyttelse i Danmark, hvis det må frygtes, at de ved
udsendelse til hjemlandet udsættes for overgreb.
15. Aktuel sager:
Afviste irakiske asylansøgere på danske asylcentre
I øjeblikket venter ca. 560 afviste irakiske mænd,
kvinder og børn på asylcentre i Danmark på at blive sendt ud af landet - på
trods af FN's anbefalinger, som siger, at sikkerhedssituationen i Irak er så
dårlig, og risikoen for menneskeretskrænkelser så store, at ingen med tvang bør
udvises til den centrale og sydlige del af Irak, og at lande skal være yderst
forbeholden mht. udsendelser til de nordlige provinser.
Selvom
situationen i Irak er værst i og omkring Bagdad, hvor
FN skønner, at voldshandlinger alene i 2006 kostede omkring 34.000 mennesker
livet, er det Amnestys vurdering, at hele landet befinder sig i en yderst
alvorlig sikkerhedssituation, hvor der sker mange daglige
menneskerettighedskrænkelser. Siden bombningen af shia-moskeen i Samarra har
Irak oplevet en konstant optrapning af især sekterisk vold og religiøs
ekstremisme. I de tre nordlige provinser begår de lokale magthavere stadig
flere menneskerettighedsovertrædelser, herunder vilkårlige arrestationer,
tilbageholdelser, tortur og henrettelser. Amnesty International mener derfor,
at ingen bør tvangsmæssigt udvises til noget sted i Irak, heller ikke til de
tre nordlige provinser. Denne del af Irak er stadig ustabil og ikke i stand til
at modtage afviste asylansøgere. Amnesty International har derfor været
bekymret over de forhandlinger, de danske myndigheder har haft med de irakiske
myndigheder i den nordlige del af Irak.
Eftersom de afviste irakere i Danmark på nuværende
tidspunkt ikke kan vende tilbage til Irak i sikkerhed og værdighed, opfordrer
Amnesty International den danske regering til at give de afviste irakere i
Danmark en midlertidig opholdstilladelse - med mulighed for at arbejde, uddanne
sig og bosætte sig udenfor centrene - indtil situationen i Irak er væsentlig
forbedret.
·
Amnesty International anbefaler, at de afviste
irakiske asylansøgere i Danmark gives midlertidig opholdstilladelse og mulighed
for almindelig bolig, arbejde, uddannelse m.m.
Se også supplemant
april 2008 http://www.arnehansen.net/080823SFsasylnetv2008oplaeg.htm
Og aktuel opsummering d.
23.08.08 af Michala Bendixen http://www.arnehansen.net/080823SFsAsylnetvaerksanbefalingertilSF.htm
Tilbage til forsiden