D 14.04.08 fra Amila Jasarevic
Danske asylforhold i Europaparlamentets
søgelys
Kære Arne, Her
er min artikel om det indledende møde mellem LIBE og de danske NGO'er og
enkeltpersoner, der arbejder med asylområdet. Man kan læse meget mere på
hjemmesiden http://www.brandbjergnetvaerket.dk/
--------------------------------------------------------------------------------------------------
Danske asylforhold i Europaparlamentets søgelys
af Amila Jasarevic, Borgere for et anstændigt Danmark
Europa-Huset i Indre København dannede torsdag d. 10. april 2008 rammen om
et møde mellem Europaparlamentets Komité for Borgernes Rettigheder og Retlige
og Indre Anliggender (LIBE) og en bred skare af danske organisationer og
enkeltpersoner, der arbejder med asylområdet. Til stede var også to irakiske
kvinder, der har tilbragt adskillige år i de danske asylcentre, og som fik
lejlighed til at fortælle delegationens medlemmer om deres personlige
erfaringer med systemet. Mødet var det første punkt på delegationens besøg i
Danmark, som også vil omfatte besøg på asylcentrene Kongelunden og Sandholm,
herunder også fængslet i Sandholm, samt møder med Røde Kors og en embedsmand fra
Integrationsministeriet – en kølig modtagelse af LIBE, som er vant til at blive
modtaget af de ansvarlige ministre.
Under dette indledende møde blev delegationens medlemmer klogere på en række
problematiske forhold i det danske asylsystem og asylansøgernes vilkår
generelt. Anne Nielsen, landsformand for SOS
Mod Racisme, fremhævede de mange år tilbragt i lejrene som et af de største
problemer. Flere hundrede asylansøgere har i årevis siddet i lejrene, afvist og
afskåret fra at deltage i det danske samfund, men uden mulighed for at tage
tilbage til deres stadig krigshærgede lande. Selv om udlændingemyndighederne
ved, at disse asylansøgere ikke kan sendes tilbage, nægter man dem asyl for at
statuere et eksempel og skræmme andre flygtninge fra at søge beskyttelse i
Danmark.
Nina Lassen fra Dansk Flygtningehjælp
og advokat Helge Nørrung gennemgik nogle af de mange lovændringer, der siden
2002 har gjort store indhug i udlændinges retssikkerhed i Danmark. Det er
blevet muligt at foretage administrative udvisninger uden nogensinde at stille
folk for en dommer. Flygtningenævnet, der tidligere bestod af syv medlemmer,
består nu kun af tre. Nævnets afgørelser kan ikke ankes, selv om sagerne
handler om liv og død, og der er ingen krav til tolkenes kvalifikationer.
Asylansøgere kan ikke bede ombudsmanden kigge på deres sag – han skal tage en
sag op af eget initiativ. Udlændingemyndighederne ignorerer anmodningerne fra
FN's Flygtningekommissariat om at give beskyttelse til asylansøgere fra Somalia
og den sydlige og centrale del af Irak. Man definerer flygtninge på en anden
måde end FN og Danmarks nabolande og kigger kun på, om ansøgeren er individuelt
forfulgt. Desuden er konventionen blevet brudt mindst én gang, da en ung mand
blev sendt tilbage til sit land, hvor han var blevet tortureret og hvor han
efter tvangshjemsendelsen blev det igen.
Derudover var der alle problemerne, som er forankret i asylansøgernes
hverdag. Da regeringen har besluttet, at de ikke må integreres, lever de på
mange måder en paralleltilværelse udenfor samfundet. Lejrene er som regel
placeret langt væk fra anden bebyggelse, og asylansøgerne har ikke råd til
busbilletter. De fleste asylbørn får heller ingen kontakt til jævnaldrende
danske børn, da de ikke har ret til at komme i folkeskolen, men i stedet i
årevis henvises til centerskolerne, hvis undervisning ligner den, skolebørn i
folkeskolens modtagerklasser får. Men hvor man højst må gå i modtagerklasse i
to år, er der ingen øvre grænse for, hvor længe børn må gå i centerskolerne.
Disse er både fagligt og socialt meget ringere end folkeskolerne, ikke mindst
fordi børnene hele tiden skal flytte fra lejr til lejr. De vokser op i lejre
befolket af dybt traumatiserede mennesker, og udvikler psykiske sygdomme, man
hidtil aldrig har set i Danmark, oplyste børnepsykiater Bente Rich. Om børnenes
situation kunne Inger Neufeld fra Red Barnet
tilføje, at over 60 procent af uledsagede børn sporløst forsvinder, mens deres
sag er under behandling.
LIBE-delegationen spurgte interesseret til Danmarks sortering i
kvoteflygtninge på baggrund af deres "integrationspotentiale".
Sorteringen udvander hele konceptet, som netop blev skabt for at redde dem, der
ikke kan redde sig selv. De fik indsigt i de såkaldte motivationsfremmende
foranstaltninger, der blandt andet betyder meldepligt hos politiet flere gange
om ugen, som år ud, år ind stiller asylansøgeren det samme spørgsmål:
"Hvorfor rejser du ikke hjem?". Fængsling af asylansøgere i flere
måneder forekommer også hyppigt og betyder ofte, at man splitter familier, idet
man som regel fængsler faderen for ar sikre sig, at resten af familien bliver,
hvor de er. I februar 2008 var 83 asylansøgere fængslet, fortalte Michala
Clante Bendixen fra Komitéen
Flygtninge Under Jorden.
Selv om integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) ikke ville mødes med
delegationen, har myndighederne taget skridt i forbindelse med besøget. En, der
regelmæssigt kommer i Center Kongelunden, fortæller at ansatte fra
Udlændingestyrelsen for første gang nogensinde har været ude i centret og
spurgt beboerne, om de havde spørgsmål og problemer, de ville snakke om. Også Røde Kors har oppet sig – ifølge en
af Kongelundens beboere er vinduerne blevet pudset alle vegne og man har
tilbudt de af centrets beboere, der bor i containerskure, andre værelser. I
Sandholm er to værelser blevet nyistandsat til fremvisning, dog med bedre ting
end "standardudstyret", fortæller en beboer fra lejren.
Delegationen, som tidligere har skrevet meget kritiske
rapporter om andre landes asylsystemer, fik syn for sagen fredag. Det kan man
læse mere om på hjemmesiden http://www.brandbjergnetvaerket.dk/
Med venlig hilsen, Amila http://amilabosnae.wordpress.com
Tilbage til forsiden