D 8.11.07 modtaget fra Christian
Horst, Christian Horst
Hvorfor var
der ingen politikere og politiske tekster i DF’s valgvideo?
I
lang tid har man kunnet nære forhåbninger om, at et af dette valgs hovedtemaer
var udgrænsningen af DF’s indflydelse på udviklingen af de store linier i dansk
politik, forstået som afbalanceringen af marked og stat i en fortsat europæisk
integration, i en globaliseret udvikling. Et forhold der især kommer til udtryk
i forhandlingen af statens liberale værdigrundlag set i relation til en erkendt
stigende etnisk og social kompleksitet (medborgerskab, statsborgerskab og
kosmopolitanisme).
Imidlertid
er der solgt kraftigt ud på de hylder, der bærer de liberale kærneværdier.
Tilpasningen
til det globale marked (marked-stat) får internationale topkarakterer, under
betegnelsen flexicurity. Der udvikles efter-og videreuddannelse og nye
uddannelser op på traditioner grundlagt i folkeoplysningen og i konstruktionen
af velfærdsstaten, men det er sket på en måde så vi i dag er konfronteret med
en nedslidt offentlig sektor (materialemæssigt og på personplanet, jf. fx
udviklingen af sygefravær mv.) og en øget vækst i sociale forskelle og social
marginalisering. Dette har fået S til at forsøge sig med (at genopfinde)
sociale rettigheder, baseret på
universelle ligebehandlingskriterier og minimumsstandarder, der også var
grundlaget for etableringen af velfærdsstaten frem til Bistandsloven 1975.
Stort set alle regeringsbærende partier har i de forløbne år bidraget til
nedbrydningen eller transformationen af denne udvikling i omstillingen af
velfærdsstaten under krisekonjunkturerne i kølvandet af oliekriserne mv.
Retorikken blev båret af ’opgør med gratisprincippet’, ’ansvarliggørelse af
individet’, der omsat til nudansk betyder ’blaming the victim’ og den
nødvendige hjælp til den ’værdigt trængende’. En væsentlig del af denne
omstilling blev båret frem af en appel til det nationale stammefællesskab (hvem
omfattes af fællesskabet?) med udstillingen af de etniske minoriteter, vore
medborgere med anden etnisk baggrund end dansk og flygtninge, som sociale
parasitter og/eller religiøst fanatiske trusselsbilleder. Først af Glistrups
noget hysteriske retorik, senere af DF’s tilstræbt mere strømlinede budskaber –
i dag ’smagfuldt’ underbygget’ med 9/11.
Disse partier – som de eneste – står med et historisk stort antal
racismesager i bagagen, der især svulmer op i valgkampagner, og er en
ubehagelig retspolitisk erindring om det nære slægtskab mellem racisme og
ekstrem nationalisme.
Afsmitningen
af dette i dansk politik har været stor. Den væsentligste effekt har været, at
mytologiseringen af enkeltsager ikke alene har afmonteret den principielle
politiske debat om udviklingen af universelle værdier, men også en
underminering af disse gennem anti-terrorismelovgivning og lovgivninger rettet
mod etniske minoriteter. Det har ført til, at Danmark har modtaget betydelig
kritik fra stort set alle betydende internationale menneskeretsinstitutioner.
Men ikke nok med det – vi sidder denne kritik overhørig. Men ikke nok med det –
det, der skulle formodes at udgøre en opposition, har købt det nationalistiske
budskab, tydeligst artikuleret gennem S’s, RV’s, SF’s køb af 24-årsreglen, - et
af de mest eklatante brud på civile borgerlige rettigheder, grundlæggende
kritiseret af bl.a. EU’s menneskerettighedskommissær, Det danske institut for
Menneskerettigheder.
DF’s
ekstreme nationalistiske retorik er blevet mainstream. Derfor kan de roligt
producere en valgvideo uden tekster, uden politikere og politiske budskaber
eller analyser, alene båret frem af symbolsk repræsentation: landskaber og
danskere, tryghed og danskere – og dæmoniseringen af den anden. Klangbunden er
velforberedt. Videoen var jo ikke ekstrem – vel?
(Christian
Horst)
Link til Dansk Folkepartis
valgvideo: http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/Politik+temaer/2007/Valg/2007/11/08/072513.htm
Tilbage til forsiden