24.10.07 kl 13 Til debatredaktionen
Fogh kan ikke  mere narre os Amnesti-nu-underskrivere
 
Som en af de små 100.000 underskrivere af Amnesti-nu-appellen om at give asyl til de 
afviste asylsøgere må jeg konstatere at Foghs udspil i dag d. 23. oktober  med at give 
tilladelse til at børnefamilier kan flytte ud af lejrene ikke løser det egentlige problem 
med børnenes vantrivsel i asylcentrene. Det er selve den mangeårige eksistentielle frygt for en
fremtid hos forældrene der ødelægger børnenes liv og fremtid. OG der var overhovedet 
ingen åbninger i retning af at give familierne opholdstilladelse i Danmark så de kunne
 begynde at interessere sig for og tro på en fremtid for familien i Danmark.
Fogh må ikke få
lov til  engang til at narre befolkningen, som i foråret med tivolipengene .
Regeringen må ikke få lov til at lukke den sag nu. Lykkes det vil vi om et halvt
år sikkert stå i samme situation igen . 
 
 
Folketinget må anerkende, at det egentlige problem er regeringens - muligvis
ubevidste - men i hvert fald forkastelige og fejlagtige brug af en psykisk
torturmetode, som alle torturbødler ved virker: Det er selve det at sætte et
menneske i et konstrueret pinefuldt eksistentielt dilemma mellem 2
tilsyneladende fri valgmuligheder, som vil blive lige følelsesmæssigt
smertefulde, samtidigt med at man frarøver offeret midlerne til at løse det,
(f.eks at skulle ofre den ene nærtstående for at redde den andens liv) - som så
får ofrene til at føle sig som dårlige og magtesløse mennesker, som følgelig
mister deres selvrespekt og meningen med al ting og bliver  fremmedgjorte for
sig selv og andre - og hvad der er meget væsentligt - også kommer til at fungere
til skræk og advarsel for alle andre. 
 
ER det hele fejlkalkuleret fordi regeringen troede på tidligere skønmalerier fra
Irak, så irakerne bare kunne sendes hjem igen uden den store diskussion? Alt i
medens flygtningene oplevede at regeringen havde skabt en umulig situation for
dem og  især for deres muligheder for at beskytte deres børn. Regeringen tvang
(uvidende?) flygtningefamilierne til at vælge mellem 2 ubærlige alternativer
enten at rejse ud til overlevelsesfare - eller blive i en udsigtsløs
ikke-eksistens i danske lejre under stadige udvisningstrusler og diskrimineret
på de ressourcer, som samfundet normalt finder livsnødvendige for menneskelige
behov - i hvert fald for børnene. 
 
De flygtninge, som regeringen gennem sin stramme asylpolitik havde afvist, fik
derfor til stadighed deres dårlige vilkår forringet og stædigt fastholdt -
uanset påvisning af hvor meget det pinte ofrene og der indløb stadigt flere
rædselsrapporter fra Irak. Og alt sammen i håb om at flygtningene ville vælge at
rejse til Irak, som det mindst ringe af de - for flygtningene - umulige
alternativer. Altså at man - set med flygtningeøjne - ville bruge den nødvendige
grad af psykisk tortur for at tvinge folk til at rejse til et Irak som alle
andre frarådes at rejse til fordi det er livsfarligt - eller mht. flygtningene
fra Kosovo så vil man tvinger syge ud til et liv uden behandling og
overlevelsesvilkår i  fjendtlige og miserable omgivelser. 
 
Men de flygtninge der stadig er her, de rejste altså ikke, men foretrak
forventeligt fordærv i Danmark af frygt for at blive slået ihjel i Irak - eller
de havde efterhånden simpelthen mistet evnen til at træffe en beslutning. Så i
den forstand har strategien slået fejl
Men stædige Fogh med sin DF-alliance nægtede at give asyl som visse andre lande
i situationen valgte. 
 
Det er glædeligt at den danske befolkning i denne situation nu ikke længere vil
acceptere regeringens brug af denne psykiske tortur efter at det nu er
dokumenteret hvor hårdt børnene rammes. På høringen på lørdag d. 27 om asylbørn
må det så vise sig om den lovede lempelse af diskriminationen mod de afviste
flygtningefamilier på visse områder vil gøre en forskel for familiernes trivsel
og fremtidsmuligheder? 
 
Men sandheden er også at den psykiske torturs rædselsberetninger faktisk har
virket - ja virket  så knaldgodt at de har skræmt Foghs nye krigsflygtninge fra
Irak til at blive væk fra Danmark, hvilket vel netop var en uudtalt hensigt?.
Psykisk tortur er god til at skræmme alle andre, men psykisk tortur i form af
det umulige valg duer ikke nødvendigvis til at manipulere ofrene til et bestemt
valg, når metodens udtænkte formål er at destruerer ofrenes personlighed og
dermed handleevne.
 
Eller har regeringen kynisk kalkuleret med, at selvom det ikke lykkedes at
skræmme afviste flygtninge til at rejse ud af Danmark,  fordi den psykiske
torturs umulige valg nok  smadrede ofrene, - så ville  netop  metodens
menneskelige omkostninger alligevel virke så terroriserende på potentielle
flygtninge at regeringens og DFs overordnede mål at holde Danmark fortsat fri
fra flere flygtninge (selv fra sine egne krige). kunne opretholdes ? 
 
Men så kan vi forvente at Fogh nu har fundet en fiffig formel som nok får taget
vinden ud af sejlene på Amnesti-nu-bevæglsen men alligevel fortsat vil
opretholde et så stærkt pres på de afviste asylsøgere at det til stadighed kan
virke som skræk og advarsel (hvem sagde terror) på¨ bl.a. de 4 millioner
flygtninge fra Foghs egen krig der sikkert  vil mene at Danmark som en del af
verden følgelig bør invitere sin del af flygtningene f.eks efter folketal og velstand(BNP)  
og vel doble op som Foghs bod for at have startet en ulovlig og fejlslagen angrebskrig.?
 
Derfor er Fogh bange for Amnesti-nu-bevægelsen, som kræver asyl altså
opholdstilladelse med henblik på varigt ophold, da det vil kunne splintre hans
og DFs afskrækningsstrategi overfor verdens flygtninge For mange vil i
udgangspunktet vælge at tro på at de kan klare mange års lejrophold i Danmark
blot der er et lys, et håb for enden af tunnellen 
 
Derfor er bolden nu på Amnesti-nu-bevægelsens banehalvdel Det bliver spændende i
Landstingssalen på lørdag ikke blot om eksperterne mener Foghs Pinex  vil dulme
tilstrækkeligt, - men især hvad deltagerne vil sige til , at Fogh vel slet ikke
forholder sig til Amnesti-nus krav om asyl efter 3 år i lejre? 
 
Det springende punkt er jo stadigvæk om det drejer sig om fjernelse af uvisheden
om fremtiden og dermed den eksistentielle frygt - eller beskæftigelsespædagogik
i et større venteværelse kan gøre det? 
 
Og spørgsmålet er nu  hvorvidt vælgerne køber en fortælling fra Fogh om at
brandslukningsaktionen skam vil bevirke , at flygtningefamilier fremover kan
klare langt mere end 3 års ventetid, så der nu "ikke er noget at komme efter"
for Amnesti-Nu - så det får vælgerne til at glemme asylpolitikken på valgdagen? 
Hvis den ellers byder på nogle reelle alternativer til Foghs flygtningepolitiske
rædselsregime?
 
Støtter oppositionspartierne f.eks nu helhjertet Amnesti-Nus krav om asyl til
alle asylsøgere med over 3 års ophold i lejrene?
OG bliver Danmark ikke nødt til at feje op efter den hidtidige egenrådige
statsministers ulovlige angrebskrig  i Irak og tage vores del af flygtningene ?
Det vil være med til at genoprette Danmarks renome' og mindske terrorrisikoen,
når bare vi santidigt får fjernet både Pia Kjærsgaard og Foghs fremmedfjendske
magt over os.
 
Antallet af underskrivere nærmer sig hastigt de 100.000 
Nu snakkes der om valg igen . Lad det komme det kan kun blive bedre efter,
hvis altså vi ikke lader os narre alle os 100.000 underskrivere.
 
 
Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35 Frederikshavn
 

 

 

 

 

 

Tilbage til forsiden