D. 5. september 2006 fra Bodil Hindsholm Hansen < BHH@KM.DK > vedr. det netop afholdte stormøde på Brandbjerg Højskole d. 2. september 2006.

PRESSEMEDDELELSE

Borgere i arbejde for et anstændigt Danmark -- Stiftelsen af Brandbjerg Netværket

"Vi har ansvar,

ikke blot for hvad vi gør,

men også for hvad vi undlader at gøre."

Denne overbevisning syntes at være motivationen for de mange fremmødte til stormødet og stiftelsen af Brandbjerg Netværket den 2. september på Brandbjerg Højskole midt i Danmark.

Vi er overbeviste om, at langt de fleste danskere, med vores traditionelle, demokratiske og humanistiske indstilling til vore medmennesker, kan bakke op om hvad ”Borgere for et anstændigt Danmark” står for. Vi er bare kommet lidt på afveje. Vi håber, og tror, at det engagerende og inspirerende stormøde vil være begyndelsen på en folkebevægelse, der kan føre Danmark tilbage til de humanistiske værdier, som Danmark i årtier har været kendt og beundret for verden rundt, på trods af vores lille størrelse.

Selve stiftelsen var henlagt til eftermiddagen og udgjorde afslutningen på stormødet. Først var der, med Georg Metz som ordstyrer, indlæg af advokat Bjarne Overmark, Cand.psych. Anne Marie Gottlieb, journalist Flemming Chr. Nielsen, prof., dr. jur. Eva Smith og politimester Lars Rand Jensen. Der var musik af komponist Peter Warming og uddeling af Brandbjergprisen.

Brandbjergprisen gik til børnepsykiater Bente Rich

”Tak til den kvinde, der har åbnet mange danskeres øjne for asylcentrenes uhyrligheder” lød ordene, umiddelbart før Bente Rich trådte op og modtog sin pris.

Bente Rich har som børnepsykiater arbejdet for Røde Kors på danske asylcentre, men følte sig på et tidspunkt nødsaget til at ytre sin kritik af forholdene. ”Asylcentrene stjæler børnenes barndom – og fremtid” har hun ved tidligere lejligheder sagt. Det er bl.a. hendes fortjeneste, at der i foråret 2006 omsider blev sat fokus på asylcentrene, efter et besøg, hvor et par rystede folketingspolitikere fra V og K gav udtryk for deres forfærdelse.

Prisen bestod – ud over æren – i Henrik Saxgrens nys udgivne værk: ”Krig og kærlighed – om indvandringen i Norden”, med dedikation fra forfatteren.

Rehabiliteringscentre reparerer på skaderne

”Et lyspunkt er det, at behandlingen af torturofre er blevet så meget bedre siden det første rehabiliteringscenter for torturofre var dannet i Danmark. Også i asylcentrene er der blevet mere og bedre behandling for torturofre.” Det var de få lyspunkter, som centerchef Annemarie Gottlieb kunne få øje på. For de mørke pletter falder mest i øjnene:

Mødet med de ubøjelige danske myndigheder, et interview gennem en tolk, som flygtningen ikke kender og ikke har tillid til, da vedkommende kan have været medlem af ”fjendegruppen” i hjemlandet, kaster ham eller hende ud i genkaldelsen af dybt traumatiserende hændelser, tidligere forhør, angst og utryghed. Det danske asylsystems lange ventetider genopliver traumer og gør, at flygtninge kan få det væsentligt dårligere.

Anne Marie Gottlieb fra Rehabiliteringscentret i Århus gav under overskriften ”Kontroltab” eksempler på de mange forskellige hændelser, som kan give livslange fysiske og/eller psykiske skader, fra tortur, voldtægt og flugt til bombardementer.

En anden indfaldsvinkel til det danske asylsystem anvendte advokat Bjarne Overmark, der satte sin finger på mange betændte punkter: Flygtningenævnets afgørelse kan ikke appelleres til en domstol, men der føres ikke nogen grundig procedure. Sagsakter, der kan være på mange hundrede sider, forelægges ikke, som det ellers er sædvanligt i Danmark. Der fremføres heller ikke vidner. Alt foregår uden for offentlighedens kontrol i et lokale, man først når til efter at have fået to døre låst efter sig. I sandhed en situation, der kan fremkalde mange angstprovokerende reaktioner hos mennesker, der før har været i forhørssituationer, hvor de var totalt magtesløse. Retspolitisk er flygtningenævnet en blindgyde, var advokatens konklusion.

Med humoristisk glimt i øjet

”Hold dig munter! Vi kommer alligevel ikke levende herfra” sang komponisten Per Warming i sit indslag, et åndehul, hvor humoren slog hul i den mørke baggrund.

Afvæbnende humor var også grundtonen i visen af Vysotskij om boksekampen mellem to ulige modstandere, kraftkarlen Ivan fra Sibirien og den meget mindre – og meget mindre modige – modstander, der alligevel vinder til sidst, da kraftkarlen har slået sig ud. Om det var en politisk vise, lod Per Warming være op til tilhørernes tolkning.

Hvorfor er medierne ikke vagthunde?

”Læserne kunne lige så godt selv skrive deres avis” lød konklusionen fra journalist og forfatter Flemming Chr. Nielsen, der analyserede pressens dækning af dansk udlændingepolitik.

Da aviserne jo drives som forretning, passer de på ikke at irritere deres læsere. Der må ikke være ”søm”, der kan give ridser i læserens forudfattede mening. Med humoristiske og satiriske eksempler fra bl.a. Jørgen Schleimanns korte tid som redaktør på Jyllandsposten og Jens Rohdes stunt, hvor lidt veninde-fnidder mellem børn voksede til trusler fra 12 fuldvoksne muslimske mænd, nåede Flemming Chr. Nielsen frem til sin pointe: Pressen præger ikke den offentlige mening. Tværtimod følger den den offentlige mening. Og derfor blev Jens Rohde heller ikke konfronteret med sin dårlige hukommelse i den borgerlige presse!

Kompetent kritik

”Din ECRI-rapport endte jo i statsministerens skraldespand. Sig os nu, hvordan der ser ud i statsministerens skraldespand!” lød ordstyrer Georg Metz’ velkomst til prof. dr.jur. Eva Smith.

Og den respekterede jurist redegjorde for Danmarks udvikling fra foregangsland, hvor forskelsbehandling var sjælden og apartheid utænkelig, til et fremmedhadsland, hvor en dame rejste sig fra sin plads i bussen, da en lille indvandrer pige satte sig på sædet ved siden af hende, og nedladende udtryk om ”fremmede” er blevet OK. Men kritik ønskes absolut ikke: den danske regering, sablede ECRI-rapporten ned for masser af påståede faktuelle fejl, der (bortset for nogle få) viste sig at være, ikke faktuelle fejl, men vurderinger, der ikke huede regeringen. Den manglende lydhørhed over for kritik – det være sig fra FN, EU eller landets egne borgere – er et stort internt problem i den danske regering.

En anden tilgang til integrationsbesvær og forståelsesproblemer fra begge sider havde Odenses politimester Lars Rand Jensen. Han fortalte om arbejdet med og samarbejdet om Vollsmosekvarteret i Odense. Hans betjente har kunnet yde et langt bedre arbejde, efter at de har været på ”kulturforståelseskursus” for at tackle de mangfoldige problemer, der kan opstå i et broget kvarter med mange beboere, der bærer på traumer og tab som en del af deres historie. Når dertil kommer, at 44% af befolkningen er under 25 år, siger det sig selv, at temperamentet kan løbe hurtigt. Og TV er hurtigt på pletten, når der sker noget – og også når der faktisk ikke sker noget, for TV2 har til huse i nabolaget. Men kronprinseparrets besøg på stedet og kronprinsessens ønske om nyt besøg, hjælper til med at påpege de positive sider, og i stedet for at anskue Vollsmose som et problemfyldt rabarberkvarter er politimesteren kommet langt ved at betragte det som en udfordring og socialt eksperiment.

Brandbjerg Netværket stiftet – Borgere tog ordet for et anstændigt Danmark

Da de få paragraffer var filet til og godkendt, var der valg til koordinationsgruppen og de øvrige arbejdsgrupper i ”Borgere for et anstændigt Danmark”. Det ses på personsammensætningen, der blev betegnet som lidt ”jydetung”, at netværket har sin oprindelse i ”hovedlandet” Men målet er et landsdækkende netværk, og med de nye arbejdsgrupper bliver der lidt større repræsentation fra hovedstaden. Det er under overvejelse at henlægge et møde til København for at få hele landet med. Senest om et halvt år vil der atter indbydes til stormøde. Til den tid håber netværket at have godt nyt at berette om sit holdningsbearbejdende virke mod fremmedangst og for en anstændig behandling af alle medborgere i Danmark – også dem, der er flygtninge og asylansøgere.