D. 17.07.2006 kl 13:13 fra Ulla Røder b_u_r_2003@yahoo.dk
Dansk Politi angiver Iranske
flygtninge til Teheran myndigheder - uanstændig udlændingelov
Pressemeddelelse
De iranske flygtninge har nu sultestrejket i 30 dage, uden
reaktion fra myndighederne, bortset fra et svar fra Integrationsminister Rikke
Hvilshøj, at de skal henvende sig til Flygtningenævnet og en samtale med
Udlændingeservice. De har derfor idag sendt deres svar til Integrationsminister
Rikke Hvilshøj. De fortsætter deres sultestrejke.
En anden om meget alvorlig sag er kommet frem i
lyset.
Igår blev der fra en iransk asylansøger i Sandholm udleveret
dokumenter, der oplyser at dansk politi via den iranske ambassade i Iran har
udleveret identifikationspapirer til de iranske myndigheder.
I denne anledning er
afsendt nedenstående brev.
Jeg vil opfordre alle der læser dette, at sende deres
protester og kræve en ændring af denne uanstændige udlændingelov.
Et koncept til brevet er vedhæftet.
Brevet kan evt. bruges som koncept, se vedhæftede.
Forsøg på dialog har været forgæves indtil nu, men vi
forsøger stadig at få Ministeren eller folketingets politikere til at reagere.
Derfor vil vi anmode om en samtale med Ministeren igen, og forelægge hende
oplysningerne i brevet. ´
På de sultestrejkendes vegne
Ulla Røder
København, den 17. juli 2006
Til :
Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration,
Att. Rikke Hvilshøj og Udlændingeafdelingen afdelingschef Kim Lunding,
Holbergsgade 6, 1057 København K.
E-mail: inm@inm.dk
Flygtningenævnet, St. Kongensgade 1-3, 1264 København
K. E-mail: fln@inm.dk
Udlændingeservice, direktør: Henrik Grunnet,
Udlændingestyrelsen, Ryesgade 53, 2100 København Ø. E-mail: us@us.dk
Statsministeriet,
Statsminister, hr. Anders Fogh Rasmussen, Christiansborg, Prins Jørgens Gård 11
1218 København K. E-mail: stm@stm.dk
Til samtlige Folketingsmedlemmer, Folketinget,
Christiansborg, 1240 København K.
Indenrigsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Slotholmsgade 10-12, 1216 København K, E-mail: im@im.dk,
Dansk Røde Kors, Asylafdelingen, Dag Hammarskjölds
Alle 28, Postboks 810, 2100 København Ø, E-mail: asyl@redcross.dk.
Vedrørende de iranske asylansøgningssager.
En langvarig sultestrejke på Christiansborg Slotsplads, hvor
iranere forsøger at gøre opmærksom på deres situation har indtil videre været
uden resultater i nu 30 dage. Efter såvel henvendelser til myndighederne og
samtaler med Udlændingeservice er det blevet tydeligt, at myndighederne ikke
tager de sultestrejkendes situation alvorligt. Udlændingeservice har tilbudt at
gå ind i deres enkeltsager med rådgivning, om der er forhold, som kan
tages op til genovervejelse i deres enkelte sager. Beslutningen er stadig
Flygtningenævnets.
Imidlertid er problemet ikke blot et enkeltsagsproblem, det
handler om en lang række af iranske asylansøgeres sager. Sultestrejken er ikke
en trussel, men en sidste udvej for disse mennesker, hvis eneste alternativ er
at forblive i årevis i de danske flygtningelejre, hvor mange er på selvmordets
rand. 38 er allerede blevet drevet i døden på disse centre. Hvor mange flere
ønsker myndighederne, før de forstår alvoren, og at deres love er
umenneskelige.
Derfor
denne samlede henvendelse til ovennævnte offentlige instanser, der er inddraget
i danske asylansøgersager for at gøre opmærksom på nogle helt urimelige forhold
såvel generelt, men specielt i forhold til de Iranske asylansøgere.
I de tilfælde, hvor en Iraner har fået afslag på asyl og
humanitær opholdstilladelse kan der ansøges om opholdstilladelse efter
Udlændingelovens § 9 c, stk. 2, fordi det endnu ikke har været muligt at
udsende den pågældende. Der er dog nogle betingelser der skal være opfyldt
underretter politiet flygtningen om og henviser til Indenrigsministeriets
vejledning nr. 122 af 13. juli 2000, nemlig:
- at der er forløbet mindst 18
måneder fra udløbet af den seneste udrejsefrist,
- det i sammenhængende 18 måneder
ikke har været og fortsat ikke er muligt
for udlændingen af udrejse
frivilligt.
- udlændingen i øvrigt har
medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og
- udsendelse efter de
foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.
(Bortset fra bestemmelsen ”at det ikke har været muligt … at
udrejse frivilligt”, er denne vejledning identisk med bestemmelserne i § 9 c,
stk. 2).
På et tidspunkt efter de 18 måneder (nogle gange efter 36
måneders venten) sender rigspolitiet så sagen til udlændingestyrelsen[1] for en udtalelse om en
flygtning kan få meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, hvorefter
udlændinge styrelsen giver afslag med begrundelse i at flygtningen ikke har
medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder.
Hvad
der ikke er oplyst er den aktuelle udsendelsessituation i forhold til Iran.
Ifølge Rigspolitiet beror udsendelsen på: ”at udlændingen
medvirker til fremstilling på den Iranske Ambassade for udstedelse af
hjemrejsedokument og efterfølgende udrejse til hjemlandet.
Ifølge Rigspolitiets landebeskrivelse for Iran,
fremgår det:
”Den 1. april 2006 var der ifølge udtræk fra
Udlændingeregisteret 65 personer (heraf 2 ikke asylansøgere) i aktuel
udsendelsesposition.
I de sager, hvor udlændingen medvirker til udsendelsen,
er der ikke problemer, hvis der foreligger originale identitetspapirer. …
Sagsbehandlingstiden … på den iranske ambassade i København tager fra 2-3 dage
til 2 uger.
I sager, hvor den udlænding, som skal udsendes, ikke vil
medvirke hertil og ikke er i besiddelse af rejsedokument, stiller den iranske
ambassade i København med henvisning til iransk lovgivning krav om,
At udlændingen selv underskriver en ansøgning om
udstedelse af rejsedokument. …
… den Iranske ambassades holdning umuliggør således
udsendelse af iranske statsborgere, som ikke har rejselegitimation, og som ikke
vil medvirke til udstedelse heraf ved at underskrive en ansøgning.”
I brev af 16. oktober 2005 fra ”Royal Danish Embassy Tehran”
er oplyst navne på Iranske flygtninge til de Iranske myndigheder. Det drejer
sig om en familie med 2 små børn, der opholder sig her under den danske
regerings beskyttelse. Den danske ambassade i Tehran har bedt de Iranske
myndiheder om at udstede indrejsedokumenter for disse personer og har sågar
vedlagt børnenes dåbsattester og forældrenes kørekort med billeder, som
identifikation.
Iranske flygtninge har krav på beskyttelse her i Danmark på
lige fod med alle andre flygtninge.
Den danske Regering er ansvarlig for alle flygtninge liv og
sikkerhed, så længe de opholder sig på dansk territorium.
Derfor, er det yderes kritisabelt
· når
de oplysninger, der findes på de 65 personer i udlændingeregisteret bliver
sendt til de Iranske myndigheder. Dette vil bringe disse flygtninge i direkte
fare under deres ophold her i landets asylcentre, da de kan blive opsøgt af
Iranske agenter her i landet.
· Hvis
flygtninge skal tvinges til at underskrive et indrejsedokument jf. notat
om Iran, ”at Iransk lov kræver, at flygtningen skal underskrive et
indrejsedokument”
Udlændingestyrelsen har givet afslag i sager med den
begrundelse af flygtningene ikke har samarbejdet om deres udsendelse, vel
vidende at begrundelsen for ikke at kunne underskrive et sådant indrejsedokument
er, at flygtningen vil blive bragt i fare for fængsling, tortur og
dødsstraf.
Hvordan forestiller de danske asylmyndigheder sig, at en
flygtning vil ”samarbejde” om at underskrive et dokument til de Iranske
myndigheder, der afslører hans opholdssted og identitet? Er det den måde den
danske regering overholder deres konventionsforpligtelser til at beskytte
flygtninge? I så fald vil jeg tillade mig at påstå, at de danske
asylmyndigheders handlinger strider mod Flygtningekonventionen.
Efter Udlændingelovens[2] § 9 c, stk. 2 er det
”lovligt” at udsende en flygtning hvis han ikke samarbejder.
Var det virkelig hensigten med vedtagelsen af
Udlændingeloven og dens senere ændringer, at en flygtning, som nægter at
underskrive en ansøgning om rejsedokumentation til hjemsendelse til deres
bødler, får afslag på opholdstilladelse, og derfor kan udvises i det øjeblik,
de danske myndigheder finder en ordning med Iranske myndigheder, og/eller når
Iransk lov en dag gør det muligt at returnere disse flygtninge?
Indtil dette sker, kan disse flygtninge altså sidde i angst
og uvished til de en dag bryder sammen og begår selvmord på de danske
asylcentre. Det er helt uanstændigt.
En sådan bestemmelse er helt uanstændig og helt
uacceptabel, fordi
Derfor beder jeg om, at samtlige politikere vil tage disse
forhold og udlændingelovens bestemmelser op til fornyet debat.
Og derfor sender jeg denne anmodning til samtlige
folketingspartier, med en anmodning om at loven bliver præciseret, således at
flygtninge her i landet ikke bliver udsat for en så umulig situation.
Samtidig beder jeg om, at hele Udlændingeloven bliver taget
op til revision snarest muligt, da den her beskrevne konsekvens af loven ikke
er enestående. Den seneste tids debat om de umenneskelige forhold på
asylcentrene har vist at loven og bevillingerne til disse centre sætter
embedsmænd og ansatte under Røde Kors ude af stand til at servicere
flygtningene anstændigt. De ansattes er således tvungne til at følge en åbenbar
urimelig lov, som bringer dem ud i situationer, der bryder flygtninge
konventionerne og menneskerettighederne. Det er en uanstændig lov. En sådan lov
må ændres hurtigst muligt.
Det er overordnet set den danske regerings ansvar, at
flygtningene behandles menneskeværdigt under deres ophold her i landet ikke de
ansattes på centrene, men de ansatte har en pligt til at indberette, hvis de
møder krænkelser af mennesker i deres daglige arbejde. Det samme gælder
embedsmænd i statens tjeneste.
Jeg må stille spørgsmålstegn ved, hvorledes Ministeren for
Flygtninge, Indvandrere og Integration, Rikke Hvilshøj havde tænkt sig, at det
danske folk – i særdeleshed personalet på asylcentrene og embedsmændene – skal
kunne vedblive at respektere sådanne urimelige love i længden. De ligesom
ministeren, Rikke Hvilshøj selv risikerer en dag at blive stillet for en
domstol for medvirken til uværdig behandling af flygtninge, der bringer disse
flygtninges helbred og liv i fare.
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnets embedsmænd
opfordres også til at gøre deres overoverordnede, minister Rikke Hvilshøj,
opmærksom på de urimelige virkninger, de måtte notere sig under behandlingen af
asylsagerne.
Jeg sender ligeledes en anmodning til Indenrigsministeriet
om at revidere deres vejledning nr. 122 af 13. juli 2000 således at
bestemmelsen om udlændingens medvirken til udsendelse bliver sløjfet, da den
har helt urimelige konsekvenser i praksis. Det burde være overflødigt med en
sådan henvendelse, men siden Udlændingestyrelsen så sent om i breve af 28. juni
2006 henviser til denne vejledning og Udlændingelovens § 9, stk. 2. nr. 4, må
jeg gå ud fra man stadig bruger denne vejledning i afgørelse af sagerne[3]?
Skulle dette i dag alene være et spørgsmål for Ministeriet
for Flygtninge, Indvandrere og Integration jfr. § 9 c, stk. 2 beder jeg
Indenrigsministeriet se bort fra denne del af henvendelsen.
Jeg retter for en ordens skyld derfor samme anmodning til
minister Rikke Hvilshøj at sløjfe bestemmelsen i § 9 c, stk. 2 om udlændingens
medvirken udsendelse, som betingelse for at få opholdstilladelse.
Blot det at være flygtet fra Iran, vil i for Iranske
flygtninge i sig selv være en begrundelse for at være i stor fare. Efter al
sandsynlighed vil de blive arresteret ved ankomsten, og hvad der sker derefter,
er de danske politikere helt sikkert klar over. Eller skal jeg lige præcisere,
at der i Iranske fængsler foregår lemlæstelser, tortur og i yderste konsekvens
henrettelser.
Til sidst anmoder jeg Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration Rikke Hvilshøj, Flygtningenævnet og
Udlændingeservice om at stille alle iraneres asylsager i bero indtil
folketinget samles igen efter Folketingets sommerferie.
Der er brug for at få fremsat et lovforslag og få en grundig
folkelig debat om en ændring af Udlændingeloven, som beskrevet ovenfor, således
at der ikke udsendes nogen Iranere på grundlag af at de ikke medvirker til
underskrivelse af indrejsedokument til Iranske myndigheder.
Jeg håber at høre nærmere snarest muligt. Der en på
nuværende tidspunkt ikke langt igen før de sultestrejkende kan risikere at gå i
koma, så en hurtig skriftlig anerkendelse af
A. at ministeren for Flygtninge,
Indvandrere og Integration vil fremlægge lovforslag til ændring af
udlændingeloven, således at krav til medvirken ved udsendelsesbestræbelserne
udgår.
B. at Indenrigsministeren vil
trække indenrigsministeriets vejledning tilbage med hensyn til punkt om
medvirken ved udsendelsesbestræbelserne
D. at den danske stat vil stoppe
med at udvise iranske asylsøgere.
E. Efter fornyet folketingsdebat
genoptager sagerne, for de asylsøgere, som har fået afslag, efter at have
ventet på et asylcenter i mange år, og som nu frygter at vende tilbage til
deres hjemlande, og meddeler dem asyl.
Skulle ingen af disse muligheder være mulige for Ministeren
at gennemføre, beder jeg om, at den danske regering viser dansk gæstfrihed og
storsind og giver amnesti til alle flygtninge i fare for at lide overlast på
grund af de lange ventetider på de danske asylcentre. Det kunne vores svenske
naboer gøre, så hvorfor ikke også Danmark?
Skulle alle bestræbelser på løsning af den ulykkelige
situation for disse flygtninge vise sig at være forgæves, vil jeg ikke undlade
at understrege, at Regeringens medlemmer, og alle andre deltagere i disse loves
praktiske gennemførelse har et personligt ansvar for at gøre opmærksom på disse
systematiske grove krænkelser af menneskers rettigheder, når de konfronteres
hermed og har en mulighed for at sige fra.
Med venlig hilsen
Ulla Røder
De sultestrejkende d.d. er
Said Amini
Mohammed
Rezc Charlowli
Shariff
Shoukri
Fra Asylcenteret, Sandholm
tillige i protest:
Maryam Sadat
Afari
Batul
Mehdigholi
Nosrat
Farokhzadeh
Gita
Eghbal
Masoud Reisvand, talsmand (har
opholdstilladelse)
For kontakt med de sultestrejkende, ring til Masoud (26 66
80 55)
[1]
Udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4 (lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august
2001) nu § 9 c, stk. 2.(lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, som ændret
ved lov nr. 134 af 20. marts 2002 og § 2 i lov nr. 193 af 5. april 2002 og
ændringer LOV nr. 365 af 06/06/2002 (Gældende) af 6. juni 2002 og senere
lovbekendtgørelser LBK Nr. 608
af 17/07/2002, LBK Nr. 696 af
21/08/2002, LBK Nr. 697 af
21/08/2002, LBK Nr. 755 af
09/09/2002, LBK Nr. 792 af
18/09/2002, LBK Nr. 793 af
18/09/2002)
(videresendt af
ARne Hansen 17.07.06 kl 13:56 Følg med på http://www.arnehansen.net/index2.htm#2