Enhedslistens Velfærdssekretariat, 21. april 2006

Oversigt over forringelser i regeringens velfærdsudspil 2006

Dette er en oversigt over de utallige forringelser af velfærden, som regeringen har lanceret i sit velfærdsforslag april 2006. Oversigten er delt ind i fire hovedområder: 1) Forringelser der rammer arbejdsløse, 2) forringelser i uddannelserne, 3) forringelser der rammer ældre og 4) forringelser der rammer indvandrere. Gennemgangen viser, at alle aldersgrupper rammes af regeringens udspil.

Oversigten beskriver kun direkte forringelser. Det vil sige, at ting, der ikke ændrer sig, ikke er medtaget, selv om det er ringe, at de ikke er medtaget.

Som eksempel på dette kan nævnes, at hævelse af arbejdsgivernes elevrefusion er taget ud af oplægget i forhold til regeringens globaliseringsoplæg. En hævelse ville motivere arbejdsgiverne til at oprette praktikpladser, og derfor arbejder regeringen i velfærdsudspillet ikke direkte for, at der oprettes flere praktikpladser i den private sektor.

Sådanne indirekte forringelser er altså ikke medtaget i det følgende.

1. Forringelser, der rammer arbejdsløse

Flere af de følgende forringelser lanceres i regeringens udspil som værende redskaber til at fremme integrationen. Indholdet er dog blot straf til de svageste i samfundet, nemlig dem der befinder sig på kanten af eller er helt udenfor arbejdsmarkedet. Vi har derfor i denne oversigt valgt at placere disse forringelser i dette afsnit om at straffe arbejdsløse generelt, men vi vil gerne understrege, at forringelserne ganske givet vil komme til at ramme særlig hårdt blandt etniske minoriteter, der på grund af mange sammensatte forhold ofte bliver ekskluderet fra det danske arbejdsmarked.

I regeringens udspil henvises i stort omfang til ”integrationsaftalen”, som netop er blevet vedtaget. I det følgende vil de nævnte forringelser derfor være både forringelser som følge af velfærdsudspillet, men også forringelser, der er en del af integrationsaftalen.

Forringelser af kontanthjælp

Halv kontanthjælp hvis under 30 år

Aldersgrænsen for kontanthjælp på voksensats øges fra 25 til 30 år for ikke-forsørgere uden en kompetencegivende uddannelse. For kontanthjælpsmodtagere vil satsen være lav fra første ledighedsdag, svarende til et tab på 31.200 om året sammenlignet med de nuværende satser. Reelt har man så kun ca. 1.500 kr. når boligudgifter er betale (ifølge tal fra regeringen) til at dække mad, tøj, transport mv. hver måned. Ifølge nye love fra regeringen om gældssanering og inddrivelse af gæld bør en voksen have mindst 4.600 kr. pr .måned, når boligudgifterne er betalt.

Forslaget går altså ud på, at de unge, der ikke har taget en uddannelse, skal straffes yderligere.

Konstant trussel om at miste dagpenge, gælder alle

Kontant- og starthjælpsmodtagere skal gå ind på AF’s hjemmeside mindst en gang ugentligt. Hvis ikke, mistes ydelserne, indtil de har tilmeldt sig igen.

Ved udeblivelse eller forglemmelse af et hvilken som helst møde med AF nedsættes kontanthjælpen med 1/3 i 3 uger og i gentagelsestilfælde i 20 uger.

Straf, hvis man ikke starter på eller stopper uddannelse

Hvis en kontanthjælpsmodtager under 30 år afviser at starte på en uddannelse, stopper kontanthjælpen øjeblikkeligt. Samtidig bliver efterfølgende kontanthjælp tilbagebetalingspligtig, hvis man stopper uddannelsen uden ”rimelig grund.”

Aktiveringsmøllen gives et ekstra skub

Alle kontanthjælpsmodtagere over 30 år, der har været ledige i seks måneder, skal automatisk i mindst en måneds aktivering á mindst 25 timer per uge.

Personer, der har fået tilbudt et job to gange, uden at den pågældende er kommet i arbejde, eller hvis personen har mistet arbejdet kort efter ansættelsen skal straks sendes i aktivering.

Kommunerne piskes til at piske borgerne

Kommunernes tilskud fra staten til kontanthjælpsydelser forringes ved, at de kun får 65 procent af udgifterne dækket, når borgeren er i aktivering mindst 25 timer om ugen. Kommunen får kun 35 procent, hvis der er tale om passiv forsørgelse, selv ved aktivering op til 24 timer. Såfremt borgerne ikke møder op i aktivering, skal kommunen slet ingen refusion have.

Kommunerne får ikke statsrefusion for udgifter til kontanthjælpsmodtagere under 30 år efter tre måneders sammenhængende ledighed, med mindre de er i aktivering. Det vil særligt ramme nogle af de socialt udsatte kommuner, f.eks. mister København over 50 mio. kr.

Staten skærer også i tilskuddet til danskundervisning og introduktionsydelse, men skal belønnes (uden fast tal), når en udlænding kommer i ordinært arbejde eller uddannelse.

Forringelser af dagpenge

Halvering af dagpenge for 25-29-årige

Dagpengene halveres for de 25-29-årige uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, når der er gået seks måneder, ligesom det allerede gælder for de 18-24-årige. Det svarer til et årligt tab på 87.000 kr. Dagpengemodtagere i alderen 25 til 29 år med gennemført kompetencegivende uddannelse vil modtage 82% af dagpengesatsen, svarende til et årligt tab på 37.000 kr.

Konstant trussel om at miste dagpenge, gælder alle

Forsikrede ledige skal gå ind på AF’s hjemmeside mindst en gang ugentligt. Hvis ikke, mistes ydelserne, indtil de har tilmeldt sig igen.

Ved udeblivelse eller forglemmelse af et hvilken som helst møde med AF får man tre ugers karantæne, og i gentagelsestilfælde mister man dagpengeretten.

Man får 14 dages karantæne, hvis man glemmer at fortælle AF, at man har fået arbejde. Det betyder, at den ledige ikke vil få dagpenge i de første 14 dage af næste ledighedsperiode.

Mere kontrol og bureaukrati

Der indføres et ekstra rådighedstjek hver 3. måned. Forslaget vil på ingen måde hjælpe flere ledige i arbejde, men vil skabe en voldsom ekstra administrativ byrde i A-kasserne. Det anslås at der skal gennemføres yderligere 90.000 rådighedsvurderingen oven i de rådighedsvurderinger, som i forvejen gennemføres.

Sværere at genoptjene dagpengeret

Beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpengeret øges fra 26 uger til 52 uger indenfor 3 år.

Øget aktivering

Personer, der har fået tilbudt et job to gange, uden at den pågældende er kommet i arbejde, eller hvis personen har mistet arbejdet kort efter ansættelsen skal straks sendes i aktivering.

Jagt på de 55 – 59-årige

Den forlængede dagpengeret for 55 til 59-årige ophæves. Forslaget vil ifølge LO’s beregninger indebære, at 7-8000 ledige vil miste deres dagpenge og i stedet modtage kontanthjælp, hvoraf hovedparten vil lande på en kontanthjælpssats, som svarer til 60 % af dagpengene.

Der indføres aktiveringspligt for de 58- til 59-årige. I praksis vil det formodentlig betyde, at mange personer i denne aldersgruppe vil tilbringe resten af deres tid på arbejdsmarkedet i aktivering, virksomhedspraktik eller i ansættelse med løntilskud, fordi de har svært ved at få et almindeligt arbejde.

Andre forringelser på arbejdsmarkedet

Virksomhederne skal have gratis arbejdskraft

”Ledige med svage beskæftigelsesmuligheder, herunder især indvandrere og efterkommere” (side 57) skal arbejde i en given virksomhed og stadig modtage overførselsindkomst UDEN virksomheden betaler løn i en periode på 1 til 9 måneder.

Skævvridende løntilskud

Regeringen vil have DA, LO og KL til at forpligtige sig til at benyttet ordningen om løntilskud til ”personer med bl.a. dokumenterede ringe beskæftigelsesmuligheder”(side 57). Det betyder, at de skal udføre arbejde for en ringere løn end deres kollegaer og i øvrigt kvalificere sig ved at være dårlig fra starten.

Regeringens udspil er præget af, at det er meget uklart, hvem der er målgruppe for tiltagene om gratis arbejdskraft og løntilskud. Hvem vil bruge løntilskud, hvis man kan få gratis arbejdskraft?

Uambitiøs målsætning om at skaffe arbejde til indvandrere

Regeringens mål er 25.000 flere indvandrere i arbejde frem til 2010, hvilket er utroligt uambitiøst.

2. Forringelser, der rammer elever og studerende

Overordnet går regeringens uddannelsestiltag ud på at få presset unge til hurtigere at tage en uddannelse. Der lægges op til at straffe dem, der har lyst til at gå andre veje, og dem, der har særlige behov. Forslagene er dermed et indgreb i den personlige frihed og er derudover socialt skævvridende.

10. klasse nedlægges

10. klasse nedlægges og erstattes af en ”ungdomsklasse” målrettet mod erhvervsuddannelserne og med markant færre elever. Elevens behov for 10. klasse skal begrundes af skole og vejleder – det er ikke længere elevens ret og valg. Dermed afskaffes 10. klasse i praksis.

Erhvervsuddannelserne trindeles

Regeringen vil dele de traditionelle erhvervsuddannelser op i dele, så de samlede forløb som vi kender fra i dag bliver opløst i forskellige afstigningstrin. Det betyder eksempelvis, at en færdigudlært struktør-svend kan få et svendebrev på, at han kan samle forme og intet andet. Det er klart, at der vil være langt færre jobmuligheder åbne for en elev med en ½ uddannelse, og derved bliver svenden nødt til at sælge sin arbejdskraft billigere. Man stikker de unge blår i øjnene ved at oprette disse blindgyder, som arbejdsgiverne ikke er interesserede i, og som stiller de unge dårligt.

Erhvervsskoleeleverne opdeles i A- og B-elever.

Regeringen vil dele eleverne op efter faglige og sociale kompetencer. En økonomisk presset teknisk skole vil følgelig koncentrere sine kræfter på eleverne i A-klassen. B-klasserne vil få dårligere undervisning og blive ringere stillet efter endt uddannelse. Endvidere umuliggør en opdeling, at eleverne i B-klassen kan lære af eleverne i A-klassen – og omvendt.

Forringelse af videreuddannelse for erhvervsskoleelever

Velfærdsudspillet lægger op til nedskæringer på de boglige elementer på erhvervsuddannelserne. Regeringen skriver det ikke lige ud af posen, men selv Dansk Byggeri har noteret sig, at velfærdsudspillet indebærer, at det fremover ikke skal være muligt for en erhvervsskoleelev at gå direkte fra færdiggjort erhvervsuddannelse til en mellemlang videregående uddannelse som f.eks. bygningskonstruktør.

Dårlige forhold for produktionsskolerne og –eleverne

Produktionsskoleydelsen nedsættes for alle elever til SU-niveau. Problemet er, at mange af eleverne på produktionsskolerne ikke magter at have erhvervsarbejde ved siden af. Afskaffelse af skoleydelsen kan også få negativ betydning for især de svageste elevers deltagelse i de eksisterende madordninger på skolerne. Det kan føre til øget koncentrationsbesvær, mere sygdom osv.

Der lægges op til at indføre fuld kommunal finansiering af produktionsskolerne, hvilket potentielt kan medføre lukning af institutioner og reduktion af pladserne på skolerne.

Svage unge uønsket

De ungdomsuddannelsesinstitutioner, der har stort frafald, skal der laves indsatsaftaler med, og de kommer i ministeriets søgelys. Der er planer om ny takststruktur på ungdomsuddannelserne. Derved motiveres institutionerne til ikke at optage unge, der har risiko for at falde fra, dvs. de svage unge.

Kommuner tvinges til at tvinge unge ind i uddannelsesforløb

Kommunerne skal betale 50.000 per 18-årig, der ikke er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. De modtager til gengæld 50.000 per 18-årig, der er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Det betyder, at alle unge skal tvinges ind i uddannelsesforløb, uanset om de vil eller ej, og om de kan leve op til kravene på uddannelserne.

SU

Mindre SU alt i alt

Staten har et mindre SU-budget og pengene bruges til at finansiere uddannelserne med. Det vil sige, at det er de studerendes privatøkonomi, der skal finansiere uddannelsespolitikken.

Nedsat SU ved sen studiestart

Unge, der starter på en uddannelse senere end to år efter den adgangsgivende eksamen, får reduceret SU’en med 1000 kroner om måneden. At nedsætte SU’en pga. sen studiestart er reelt en diskrimination af de ældre studerende, og vil risikere at nedsætte antallet af folk der søger ind på en videregående uddannelse. Forslaget vil både ramme dem, der bevidst vælger at starte senere, men det vil også ramme de usikre og dem, der har haft sociale vanskeligheder. Forslaget rammer dermed socialt skævt. Dem, der kommer fra anden færdiggjort uddannelse, eksempelvis faglærte, kan dog få dispensation.

Et års mindre SU

SU’en begrænses til den normerede tid. Der kan gives dispensation ved studieskift. Forslaget rammer igen de studerende, der ikke går den lige vej. Dvs. man straffer dem, der har vanskeligheder på studierne, dem der dumper, og dem der involverer sig i frivilligt arbejde undervejs. I stedet må man fremover låne pengene, og flere vil dermed stå med en meget stor gæld efter studierne.

Økonomisk straf hvis man ikke består eksamen

SU opdeles i et grundtilskud og et tillæg. Tillægget fastsættes til 1000 kroner om måneden, som udbetales i én portion, når hvert semesters eksaminer er bestået. Det betyder, at de studerende i løbet af semesteret skal klare sig for en mindre SU, hvilket igen betyder obligatorisk mere erhvervsarbejde for de studerende, der ikke har forældre, der kan støtte dem økonomisk. Samtidig betyder det selv sagt, at man løbende får mindre SU, hvis man dumper eller af anden grund ikke går op til og består eksamen.

Mulighed for at opspare SU-klip ud over normeret tid afskaffes

Det ødelægger eksisterende praksis, hvor mange studerende vælger at spare SU-klip op i ferierne med erhvervsarbejde og bruge klippene til senere fordybelse med mindre erhvervsarbejde.

Videregående uddannelse

Omlægning af universiteternes taxameter

Universiteterne modtager kun uddannelsesbevilling, hvis de studerende gennemfører på normeret tid plus ét år. Det kan tvinge universiteterne til at lave studieplaner, som indeholder mødepligt, bundet pensum og lign, og det giver incitament til at sænke uddannelsernes niveau, så de studerende består eksamenerne.

Færdiggørelsestaxameter

En del af tilskuddene til kandidatuddannelserne gøres afhængig af, at de studerende færdiggør uddannelsen. Det giver uddannelsesinstitutionerne incitament til at sænke kvaliteten i kandidatuddannelserne for at få færdiggørelsestaxameteret.

Bindende tidsbegrænsning for specialeskrivning

Et speciale skal som regel fremover begrænses til et semester. Udspillet skal ses i sammenhæng med eksamensreglerne, der indebærer, at hvis man betragter en overskreden tidsfrist som et dumpet eksamensforsøg, skal den studerende starte forfra med et nyt emne.

Voksen- og efteruddannelse

Mindre godtgørelse

Der skal ikke længere være godtgørelse ved deltagelse i videregående voksen- og efteruddannelse for personer med en videregående uddannelse, undtagen lærere og andre specifikke grupper.

Finansiering er midlertidig

Regeringen afsætter kun en midlertidig pulje på 1 mia. til de offentlige driftudgifter. Resten af finansieringen skal arbejdsmarkedets parter betale, og det bliver derfor ikke en samfundsopgave at sørge for voksen- og efteruddannelse.

3. Forringelser knyttet til den senere tilbagetrækningsalder

Pensionsalder hæves

Pensionsalderen hæves til 66 år i 2023 og til 67 år i 2025.

Efterlønsalder hæves

Efterlønsalderen hæves til 61 år i 2017, til 62 år i 2019 og til 63 år i 2021. Hermed forkortes efterlønsperioden fra 5 til 4 år fra 2017. Det mulige antal år med optjening af skattefri præmie (penge som man optjener, når man ikke vælger efterløn) reduceres tilsvarende fra 3 til 2 år.

I 2015 skal der tages stilling til, om aldersgrænserne skal stige yderligere, f.eks. til 70 år. Yderligere stigning i aldersgrænserne træder i kraft i 2015.

Dyrere efterløn

Fra 1.1. 2007 hæves efterlønsbidraget med 667,-/året. (A-kasse bidraget sænkes tilsvarende).

Bidragsperioden hæves fra 25 til 30 år, således at de, der er 28 år eller yngre pr. 31.12 2006, skal påbegynde indbetalingerne senest når de fylder 30. For de 29 til 49-årige indføres der overgangsregler, der hæver bidragsperioden.

Dårligere økonomiske vilkår for de ældre

Aldersgrænsen på 60 år for udbetaling af skattebegunstigede pensioner hæves parallelt med efterlønsalderen for nytegnede pensioner.

Efter 2017 indføres særskilt modregning i efterlønnen af pensioner udbetalt efter det 60. år, men før efterlønsalderen.

Aldersgrænsen for førtidspension og udbetaling fra ATP, SP mm. forhøjes i takt med folkepensionsalderen.

4. Forringelser der rammer indvandrere

Klassemæssig diskrimination af indvandrere

Der gives opholdstilladelse til dem, der kan fremvise et konkret jobtilbud med en årlig aflønning over 375.000 kroner.

Etablering af en green card-ordning, der giver særligt kvalificerede udlændinge uden konkret jobtilbud, men med gode forudsætninger for beskæftigelse, mulighed for at få opholdstilladelse i op til seks måneder for at søge arbejde i Danmark.

Udenlandske studerende, som færdiggør en videregående uddannelse i Danmark, får mulighed for at søge arbejde i seks måneder. Opholdstilladelsen kan forlænges, hvis man finder et arbejde, som lever op til kriterier for opholdstilladelse, herunder 375.000 kroner i løn.

De tre tiltag går alle ud på at lave brain drain i udlandet, frem for at uddanne dem, der allerede er i Danmark. Kernen i forslagene er, at det kun er de udlændinge / indvandrere, der kan få en høj løn, som skal belønnes; resten skal straffes.

Integrationseksamen og krav om arbejde

For at få tidsubegrænset opholdstilladelse skal den enkelte indvandrer – ud over de gældende krav bl.a. om ophold i 7 år – fremover have haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2 år i Danmark og bestået en danskprøve 2 eller en danskprøve på niveau 1 og en engelskprøve svarende til niveau 2.

For at få ret til kontanthjælp skal den enkelte indvandrer – ud over det gældende krav om ophold i landet i 7 ud af 8 år – fremover have haft mindst 2 års beskæftigelse i Danmark. Forslagene gælder for nye indvandrere efter lovens vedtagelse.

Test i dansk og samfundsforhold

Man skal bestå en test i dansk og samfundsforhold forud for familiesammenføring. Testen tages i udlandet og er en betingelse for indrejsetilladelse til Danmark. Indvandreren vil skulle kunne forstå hverdagsudtryk og besvare simple spørgsmål på dansk samt have en grundlæggende viden om det danske samfund, herunder normer og værdier.

For flere informationer, ring til:

Camilla Gregersen, 33 37 50 51

Karsten Ditlevsen, 33 37 50 77