Sven Nedergaards tale da
Bjarne Laustsen blev slået til
Ridder af den Gyldne Rødspætte på 1. maj-festen på Knivholt 2006
Kære Bjarne og alle andre gode venner her i dag.
Det er med nogen nervøsitet,
jeg tillader mig at tage ordet efter dig. Du har jo rutinen efter 5 forudgående
møder/taler i dag, hvorimod det er 47 år siden, jeg sidst stod på en
socialdemokratisk talerstol som 15 årig DSU’er
Tak for din tale.
Du har, om nogen, fattet
sloganet i NY Frederikshavn Kommune
Wækst & Wilje
Inspireret af dit interwiew i
Nordjyske Stiftstidende i fredags, satte nogle enkelte erhvervsdrivende os
sammen lørdag formiddag over en kop kaffe og blev enige om, at du var en god
mand for din kreds.
Du er udnævnt til og kaldet
en Ny Jens Risgaard. Det skal du være stolt af.
Du har takket nej til
Ridderkorset for 10 år i folketinget.
Og hvad skulle du egentlig
også bruge det til.?
Som Jørn Reenberg sang i
Admiralens vise:
Hvis man ikke gør noget, ikke
foretager sig noget, men blot spiller spillet, så får man kors og bånd og
stjerner på.
Du har engageret dig som
vores mand på tinge.
Du skriver meget i bladene,
nogle er forhåbentligt lydhøre herfor.
Bjarne: Vi har tidligere
udnævnt 2 personer til ridder af Den Gyldne Rødspætte her i Frederikshavn.
Den ene var Skibsreder Per
Henriksen, som efter 34 skibes nybygninger ved Frederikshavn Værft klagede
over, at borgmesteren Villy Christensen ( i øvrigt en fantastisk borgmester, ligesom hans
efterfølger Ove Christensen og dennes efterfølger, Erik Sørensen) ikke gjorde nok og takkede nok for Per
Henriksens mange ordrer til Værftet.
Sinna & Jeg havde for
øvrigt fornøjelsen af at
have alle afleveringsfesterne,
dengang vi var pakhusarbejdere.
Vi og andre frederikshavnere
investerede i skibene og blev efter følgende r. .. -fattige, mens LYKKEPER blev
rigere og rigere.
Men Per Henriksen var
medvirkende til, at Danyard ikke lukkede 5 år tidligere end tilfældet var.
Vi holdt en fest for ham i
Krudttårnet. Fløj ham og familien ind med gode venners hjælp, Spar Nord,
Flådestationen. Frederikshavn Kommune, Frederikshavns Avis med flere og holdt
hans fødselsdag og udnævnte ham til ridder af den Gyldne Rødspætte.
Per Henriksen var glad som et
lille barn.
Han var vist nok ikke
socialdemokrat, men han var efter forlydende gode venner med Preben Møller
Hansen, en ganske god kommunist dengang.
Det er også sagt, at Per
Henriksen var Preben Møller Hansens ukendte mand med papkassen med millionerne.
Efterfølgende udnævnte vi
Overværkmester Arne Haugaard fra
Flådestation Frederikshavn til Ridder af den gyldne Rødspætte. Jeg tror nok, at
han er en god venstremand.
Men han hjalp os med at lægge
ægte bladguld på skoleskibet DANMARK, vor allerfornemmeste ambassadør rundt om
i verden, hvor skoleskibet kommer, og hvor jeg personligt har gode relationer.
Bjarne: Du bliver herefter
den første socialdemokrat, som bliver udnævnt til RIDDER AF DEN GYLDNE
RØDSPÆTTE.
De gyldne spætter plejer at
blive hængt om halsen i et bånd. I dag har vi slået dem fast på planken, for de
stinker ad. H… til, og Metallerne skulle jo nødigt stege dem som tørfisk i dag.
Vi respekterer dig, vi håber
på dig og vi ønsker, at du kan få et rigtigt socialdemokrati op igen fra 18 %
til de fortjente normale 51 %.
Du kunne, med hjælp fra de
rigtige kanaler, måske blive Anders Foghs afløser.
Du har gjort meget for
Frederikshavn, også for Ny Frederikshavn, og det beder vi dig om at fortsætte
med.
Klodsen her er et stykke
rigtigt egetømmer, en
stænvklods på 200 kg., som jeg har købt på Strandby Værft for mange , rigtig
mange penge. Du kan hænge den op på dit sommerhus med navn og så videre. Men du
kan også bruge det som stævnklods, det er den normalt anvendt til, for dit
arbejde for din lokale kreds.
Men i øvrigt kan du anvende
den som du vil. Du kan forære den til Værftshistorisk selskab på den gamle
bedding, eller du kan lade Orla Hav eller et par andre gode Nordjyder hjælpe
dig med at bære den over i statsministeriet og sætte den op her over døren, når
I flytter ind der.
Vi er mange som støtter dig
og takker dig for dit ihærdige arbejde for din kreds.
Tak fordi jeg måtte få ordet.
Sven Nedergaard