Dansk indvandrerdebat chokerer i Europa og i Europarådet, - men kritikken afvises straks af  Venstre-poltikere i regering og folketing

 

Modtaget d. 17.12.05 kl 10:18

 

Amin  (sharifi@oncable.dk) mener at denne artikel har din interesse:

 

Dansk indvandrerdebat chokerer i Europa

Niveauet i den danske indvandrerdebat er "uhyggelig", "dybt skræmmende" og "en skamplet". Det siger en række internationale observatører.

 

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/12/16/214520.htm

 

Derudover siger Amin  også:

Hej. Arne. Denne artikle fra DR. kan godt betale sig til at læse.Det drejer sig om Danmarks indvandrepolitik. Jeg synes også at debatten er meget racistisk og meget ubehagelige, som jeg oplever selv.

Med mange hilsner. Amin

 

 

(Her er indsat artiklen , som http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2005/12/16/214520.htm  linker til:

 

Dansk indvandrerdebat chokerer i Europa

 

16. dec. 2005 22.01 Indland Opdat.: 17. dec. 2005 12.28

Niveauet i den danske indvandrerdebat er "uhyggelig", "dybt skræmmende" og "en skamplet".

Det siger en række internationale observatører, efter at Politiken har præsenteret dem for en række citater fra ledende medlemmer af Dansk Folkeparti.

Le Figaro: Kunne ikke ske her
End ikke den yderste franske højrefløj kunne finde på at benytte sig af samme retorik, fastslår Frédéric Fritscher, debatredaktør på Frankrigs største borgerlige avis, Le Figaro.

- Det kunne ikke være sket uden at mange nationalforsamlingsmedlemmer ville have forladt salen i protest, siger Fréderic Fritscher om DF's Jesper Langballe, der fra Folketingets talerstol har kaldt islam "en pest over Europa".

Flere citater fra DF's frontfigurer får den franske antiracismeorganisation MRAP til at kalde debatten for "en skamplet på hele Danmarks ære".

MRAP's generaldirektør, Mouloud Aounit, er "dybt rystet" over "ordenes voldsomhed og det had, der skinner igennem".

The Independent: Uacceptabelt
I Storbritannien ville næppe nogen politiker eller kommentator fremsætte udsagn som for eksempel Pia Kjærsgaards om, at indvandrere er "mennesker på et lavere civilisationstrin".

- Det er da helt klart, at det ville være uacceptabelt her, siger The Independents debatredaktør Katherine Butler, til Politiken.

Den svenske forfatter og debattør Göran Rosenberg mener, at den danske debat er på en farlig vej.

- Danmark har bevæget sig derud, hvor vi ophører med at være en civilisation, et retssamfund. Man begynder at vænne sig til den racistiske retorik, siger han.

- Utænkeligt i det tyske parlament
Også i det tyske parlament ville lignende ytringer være "utænkelige", siger Petra Follmar fra Institut for Menneskerettigheder i Berlin.

Hun siger samtidig, at tonen i debatten "bestemt ikke bidrager til at hjælpe med at integrere fremmede"

 

Efterskrift af Arne Hansen

(Videresendt til de medansvarlige bl.a.. Mail tilbage hvis var uønsket

 

Jeg tillader mig at videresende linket til DR-artiklen sammen med min meget besindige ven Amins samstemmende kommentar, da Amins kommentar dokumenterer hvad så nok alle etniske minoriteter oplever bliver værre og værre.

 

Derfor bør statsministeren nu træde i karakter som statsminister for alle og lægge klar afstand til de racistisk diskriminerende udtalelser fra Dansk Folkepartis folketingsmedlemmer, som senest er påtalt af Europarådet og har rystet den internationale medieverden.

 

Men Fogh kan selvfølgelig kun gøre det troværdigt hvis han samtidig afbryder sit lovsamarbejde med  DF og dropper de seneste reelt diskriminerende(kontanthjælpsstramninger) og antidemokratiske(reel fratagelse af torturofres stemmeret) politiske forlig med Dansk Folkeparti.

 

Efter at jeg i aften i DRs Deadline har hørt Venstreminister Rikke Hvilshøj og V-folketingsudvalgsformand Ejvind Vesselbos hånlige afvisning af (også) Europarådets anklage mod den intolerante debat i Danmark endog i Folketingssalen, så må jeg nu tage mig sammen og fremover spørge de borgerlige (og for den sags skyld socialdemokrater) jeg møder om hvorvidt de  virkelig er enige i regeringens afvisning af den internationale kritik af det intolerante xenofobiske danske debatklimas vej ud på et skråplan?

 

ARne Hansen, efter 20 års frivillig-erfaring

 

(Tilføjelse):

Amin ved hvad han snakker om fra bl.a. et debatmøde i Dansk Folkeparti i Frederikshavn d. 5. september 2005, hvor Søren Krarup forsøgte at stoppe Amins indlæg ved at afbryde Amins påpegning af at Dansk Folkepartis ”racistiske tiltag” skabte kløfter i befolkningen og råbe at han ikke ville deltage i debatten på et sådant rendestensniveau og han havde altså dom for at han ikke var racist – uanset at Søren Krarup forinden havde kaldt de muslimske kvinder for ”fødemaskiner”. Heldigvis fik en besindig ordstyrer stoppet Søren Krarups skandalisering af DF-debatmødet mellem ham selv og Elsebeth Gerner Nielsen, MF for Radikale.

 

En optagelse af Amins møde med Søren Krarup - samt hele mødet mellem Krarup og Gerner - kan høres på http://www.arnehansen.net/dialog/flygtninge/050905Soerenkrarupgerner64kbps.htm  - hvor man er velkommen til at tjekke efter.