De svageste
ryger længere ud
og Anne Mette Videbæk
Aftalen har
navnet "En ny chance for alle", og i aftalen lægges der ud med at
fortælle, at det er et bærende princip, at den enkelte indvandrer mødes med samme
forventninger og krav som andre borgere i Danmark. Indvandrere og efterkommere
skal have de samme reelle muligheder som alle andre.
I Aalborg Kommune skal aftalen blandt andet føres ud i livet via
Beskæftigelsesafdelingen - Integration. Dette er Aalborg Kommunes
"socialkontor" for flygtninge/indvandrere. Her udbetales for eksempel
kontanthjælp til dem, der er berettiget til det.
Vi, der er ansat som socialrådgivere i denne afdeling, er først og fremmest
ansat til at yde støtte, hjælpe og presse på for at flygtninge/indvandrere
bliver selvforsørgende.
Vi ved derfor også, at langt den største del af denne gruppe borgere har et
stærkt ønske om at komme ud af kontanthjælpssystemet.
I den nye integrationsaftale foreslås det blandt andet, at "for ægtepar,
hvor begge er på kontanthjælp, gælder det, at en ægtefælle, der ikke inden for
de seneste to år har haft sammenlagt minimum 300 timers ordinært arbejde,
bliver betragtet som reelt hjemmegående. Det betyder, at kontanthjælpen til den
pågældende falder bort".
Resultatet bliver, at en familie, hvor begge forældre modtager kontanthjælp, og
hvor f.eks. mor ikke kan påtage sig 300 timers ordinært arbejde inden for de
seneste to år, for fremtiden skal leve af 11.397 kr. pr. måned. Dette beløb
skal der betales skat af.
Det hjælper ikke, at mor passer sin skole eller aktiveringsprojekt og generelt
har en positiv holdning til at blive integreret i Danmark. Familien mister
halvdelen af sin indtægt!
Problemet for en del af de flygtninge/indvandrere, der i dag er uden arbejde,
og derfor modtager kontanthjælp, er, at de ikke har de kvalifikationer, der
reelt kræves på det danske arbejdsmarked.
Hvis man fra hjemlandet aldrig har gået i skole, aldrig har lært at læse og
skrive sit eget sprog, d.v.s. det, vi kalder analfabeter, og har haft
tilsvarende svært ved at lære det danske, er det svært at finde et ufaglært
job. For eksempel kræver et rengøringsjob i dag ofte et kursusbevis, blandt
andet på grund af regler om sikkerhed og arbejdsmiljø, og hvis man slet ikke
kan læse dansk, kan man ikke fa et kursusbevis.
Der findes arbejde i Danmark, hvor mange udelukkende klarer sig med en god
fysik og et godt helbred, men mange af de flygtninge/indvandrere, som stadig er
i kontanthjælpssystemet, har hverken god fysik eller godt helbred.
En stor del af gruppen lider af helbredsproblemer efter krigsoplevelser eller
hårdt fysisk arbejde i hjemlandet.
For nogle kvinder har mange børnefødsler også sat deres fysiske spor.
Disse mennesker er i høj grad begrænset i deres muligheder for at påtage sig
ordinært arbejde.
De omtalte regler gælder også for danske ægtepar, der modtager kontanthjælp,
men det er vores erfaring, at flygtninge/indvandrerfamilier på kontanthjælp
står bagest i køen, når det gælder muligheden for at opnå ordinær
beskæftigelse.
Dette skyldes både flygtningenes problemer med hensyn til sprog, helbred og
kvalifikationer, men også fordi en stor del af det danske arbejdsmarked stadig
har berøringsangst i forhold til at ansætte flygtninge/indvandrere.
Vi ved, at vi her har en gruppe medborgere, der reelt ikke kan få eller
varetage et ordinært arbejde i Danmark. I lovens forstand er deres arbejdsevne
dog ikke så begrænset, at de falder uden for målgruppen, som omfattes af
"En ny chance for alle".
Resultatet bliver, at nogle af de allersvageste medborgere i vores samfund
bliver endnu mere marginaliserede, end de allerede er.
Dette har katastrofale konsekvenser for integrationen af dem og deres børn, og
man opnår dermed det modsatte af det, der skulle være formålet med aftalen
"En ny chance for alle".
Lagt på www.nordjyske.dk onsdag d. 13-07-2005 kl. 19:10
Læs og hør om det kursus Ccharlotte Humphries skal have i Frederikshavn Multietniske Forening med start d. 20. august 2005 på http://www.arnehansen.net/050722kursusiretogpligt.htm