Niels Hausgaards grundlovstale i Vartov 5. juni 2005

D. 16. juli 2005

 
En vendelbo, som var tilhører til Niels Hausgaards grundlovstale i forbindelse med at han fik tildelt Ebbe Reichs demokratistafet, blev så begejstret at hun foreslog Hausgaard at vendelboerne også skulle høre den via Frederikshavn Lokalradio, som de fleste vendelboer kan høre (på 106,6 eller 103,5 MHz)
 
Tiden løb og så blev vi enige om at tiden nu er forpasset for i år, men nedenfor ligger dog det talepapir, som Hausgaard beredvilligt har sendt . ( Hvis man savner fremførelsen, og det gør man jo, så hjælper det nok at læse talen højt. )
 
Men til gengæld vil Inge Nielsen og jeg se frem til, at vi så forhåbentligt kan sætte en mikrofon fra Frederikshavn Lokalradio på Hausgaards revers, når han indenfor et års tid skal holde den tale om demokrati og folkestyre, som demokratistafetten (stiftet af Oplysningsforbundet Demokrati i Europa og Junibevægelsen) forpligter til. 
(Måske en opsang til kommunalvalget, – eller verdensborgeren i os, - eller inkludering af  ”de fremmede” i opbygning af et demokrati?)
 
Arne Hansen, Frederikshavn Lokalradio mm. Jf http://www.arnehansen.net/dialog/ 
 
(så er det på tide at Niels Hausgaard får ”ordet”:)
 
Niels Hausgaard wrote 16.07.05:
 
Hermed som lovet talen jeg holdt grundlovsdag på Vartov.
 Jeg sagde mange andre ting, men det her er det nærmeste,
 jeg kommer et manuskript.
 
 Venlig Hilsen
 Niels Hausgaard.

Jeg har altid sagt nej til at holde tale på grundlovsdag.

Jeg ved ikke, hvordan man gør.

Det er især det med at komme i gang, der skræmmer.

Hvad siger man?

Jeg har hørt mange grundlovstalere slippe skidt fra det.

Her tænker jeg ikke på partisoldaterne.

De har jo bare misforstået situationen.

Jeg tænker på gode, seriøse velmenende f.eks. lokalparlamentarikere.

Folk for hvem den danske grundlov er værd at fejre.

Hærdebrede danske mænd og kvinder,

der med den sidste linie af en fædrelandssang

sivende ud over underlæben bestiger den bøgeklædte talerstol.

Det er når de står der og ser ud over forsamlingen, det tit går galt.

Det er det øjeblik, der er skræmmende.

Hvad lægger man ud med?

Mange griber i afmagt til den absurde:

Der samles i dag mange mennesker rundt om i det danske

land for at fejre vores gamle grundlov!!!

Så er det, man har lyst til at sige:

Ja, for det er grundlovsdag, bonderøv!

Det er de samme mennesker der om mindre end tyve dage

skal bestige andre talerstole og i panik påstå:

Der brænder i aften mange bål ud over landet!!!

Ja, for det er Sankt Hans aften, narrehat!

Det svarer til præsten der under den opstyltede morgenandagt,

fra domkirken i København, oplyser Gud om, at han er almægtig:

Du er en almægtig Gud!!!

Mon så ikke Gud gaber og tænker:

Det siger du ikke??? - fedterøv!

Man kunne ligeså godt indlede med en oplysning om, hvad klokken er.

Det kan folk jo bare selv tjekke.

Det er indledningen der er svær.

Vi er mange samlede her i dag......

Jeg vil bare gerne sige noget begavet om demokrati.

Det hører man så sjældent.

Men det er svært.

Og det bliver sværere med årene.

For 30 år siden have det været meget nemmere.

Da vidste jeg virkelig noget om demokrati.

Da var der ikke meget, jeg ikke vidste noget om.

Da ville jeg ikke have tøvet med at deffinere demokrati

som f.eks det modsatte af diktatur.

I dag ved jeg, at det kun er en lille smule sandt.

Når det gælder demokrati, kan to og to godt blive for meget fire.

Dengang troede jeg også, at demokrati er noget, man indfører.

Ligesom når DSB indfører et nyt billetsystem.

I dag ved jeg, at det langt fra er så enkelt.

Dengang havde jeg nok ikke engang afvist tanken om evt.

at indføre demokrati med våbenmagt et eller andet sted i Verden.

I dag ved - jeg havde nær sagt enhver - men i hvertfald de fleste,

at tanken er både absurd og skræmmende.

Jeg vil gerne sige noget begavet om demokrati.

Og gerne kort.

Jeg har læst i en lille bog, jeg fik af Sven Skovmand:

Jo større forstand, des kortere tale!

(Den har Fiedel Castro nok ikke læst.)

(Og heller ikke Anders Fogh.)

A pro pos Fiedel.

Han blev nødt til at ofre Che efter revolutionen.

Fordi Che ville fortsætte med også at revolutionere revolutionen.

Senere ville han have revolutioneret den revolutionrede revolution.

Det fandt Fiedel upraktisk.

Og dermed døde drømmen.

Billedet frøs og blev sort / hvidt.

På det punkt har demokratiet og revolutionen samme vilkår.

Demokrati er først og fremmest drømmen om demokrati.

Demokrati består kun i kampen for demokrati.

Det er endda en gammel drøm, 2500 år.

Den smukkeste af alle de politiske drømme.

Drømt første gang under Perikles i antikkens Athen.

Demokratiet er aldrig stærkere end dit og mit engagement!

Jamen, hov hov!

Vi vælger jo nogen til at tage sig af det.

Vores demokrati er repræsentativt!

Nu kommer der en meget lang sætning:

Det er ikke nok at være engageret gennem en repræsentant,

så man selv kan se Stjerne For En Aften og Helt Solgt

og bruge sit engagement på en en tynd quitz og vinde en kuglegrill,

og undlade at trække sin skråsikkerhed ned over hovedet på sine børn,

så de får et afsæt, noget at gøre oprør imod, noget at forholde sig til,

noget at gå ud fra, så de dermed får chancen for fremover

at tage aktivt del i og udvikle den demokratiske proces

til gavn for demokratiet, og menneskelig værdighed i hele Verden.

(Her må en spørger ind.....)

Hvorfor bruge udtrykket demokrati, når det på dansk hedder folkestyre?

Fordi det er det samme.

Det er bare ord.

Der er ting politikere bedst kan slippe afsted med i demokratiets navn.

Andre og mere hyggelige tiltag hører hjemme under folkestyre.

Er det ligesom med subsidiaritetsprincippet

der på dansk hedder nærhedsprincippet?

Nej, det er faktisk lige omvendt.

Nærhedsprincippet er en pinlig forvanskning af subsidiaritetsprincippet.

Der findes ikke et nærhedsprincip.

Det er et tomt og meningsløst ord, opfundet sidst i firserne

for at få danskerne til på - udemokratisk vis - at sluge en traktat.

Folkestyre er derimod en fin præcisering af demokrati.

Nåe på den måde...

Når det gælder grundloven, så ser det ud til,

at vi får lov at beholde resterne af den lidt endnu.

Drømmen om den, kan ingen tage fra os?

Den helt store rørstrømske grundlovsfest ser jeg dog ingen grund til.

Lad os nu se, om EUs forfatning nogensinde bliver en realitet.

Det er den der med et dansk parfumeret ord hedder Forfatningstraktaten.

Hvis vi skal stemme,

bør vi så ikke forlange at komme til at stemme om EU-forfatningen?

Det gør alle de andre.

Folkestyrets farligste fjende er ligegladheden.

Ligegladheden opstår typisk af afmagtsfølelsen.

Afmagsfølelsen er en følge af centralismen.

Centralismen styres ikke af mennesker.

Den er som en virus.

Den skal bekæmpes og holdes stangen.

Det er det jeg mener med kampen for demokrati.

Den presser på hele tiden.

Den har mange ansigter.

Den taler ud gennem selv begavede menneskers munde.

Den næres af uvidenhed og folkelig ligegladhed.

Centralismen optræder under alle flag.

Selv under det smukke blå med de gule katolske stjerner.

Centralismen tager over, hvor ingen bekæmper den.

Det viser ikke bare historien, men også nutiden.

Niels Hausgaard