For at sikre at alle parter i konflikter fredsforhandlingerne i Sri Lanka kan komme til orde i Danmark bringes

LTTE-lederen V .Prabhakaran`s årlige tale på martyrernes dag en.27.11.2004

On Wed, 1 Dec 2004 22:10:47 +0100, "Dansk Sammenslutning af Tamilske Foreninger" <dstf@stofanet.dk> wrote:

Dansk Sammenslutning af Tamilske Foreninger

Sønderkær 449

7190 Billund

telefon : 75354771 / 60860260

E-mail : dstf@stofanet.dk

www.prabhakaran50.com Billund d.01.12.2004

(Dette er ikke en ordret eller officiel oversættelse af Prabhakaran´s tale, tag derfor forbehold for eventuelle fejl. Den officielle version er at læse på engelsk på http://www.eelamweb.com/leader/messages/herosday/2004/english/ )

Den tamilske nationalleder Hon.V.Prabhakaran`s årlige tale på matyrenes dag den.27.11.2004

Mine kærlige og respektfulde tamilske folk!

Dagen i dag er en national dag. Det er mindehøjtidelighedsdagen for martyrerne, som prissatte deres fædrelands frihed højere end deres eget liv og som hermed ofrede deres liv for fædrelandet.

På denne nationale dag, hvor vi mindes martyrernes stærke kampe og deres forskellige usammenlignelige ofre, vil jeg gerne bede jer være bevidste om et vigtigt punkt.

Gennem tre årtier i vores stærke frihedskamp har vi opnået mange succeser gennem vore martyrers trofaste ofre. Vi gav fjenderne bagslag og overvandt kampene på måder, som gjorde stort indtryk hos omverdenen. Vi tilbagevandt store områder af vort land, som singhaleserne herskede over, og pålagde der vores styrelse. Vi anlagde vores styrker til sammenlignelse for den Sri Lankanske regerings våbenstyrke, som omverdenen gav støtte for. Vi indviede internationale lande i vores tamilske nationale befrielseskamp og vendte deres opmærksomhed mod os. Alligevel er vore martyrers drøm endnu ikke gået i opfyldelse. Vort fædreland har endnu ikke opnået dets fulde frihed. Vore folk har endnu ikke fået deres fulde frihed.

De tamilske historiske egne og områder og de der i bosiddende tamilske folk er endnu ikke undsluppet fra de singhalesiske regeringsstyrker. De lever, bliver tortureret og mishandlet i indelukkede åbne fængsler. Mange folk, som blev revet fra deres rødder og som flygtede, kan ikke vende tilbage til deres fødebyer og kæmper nu for livet i flygtningelejre. Vore folks sorg og krise fortsætter. Fædrelandets frihed som vort mål og vore martyrers trofaste drøm er endnu ikke fuldført.

Mine kærlige folk,

Vi er nu i en vanskeligere og sværere situation end nogensinde i vores tamilske befrielseskamps historie. Der er hverken krig, fuldstændig frihed, almindelige hverdag, midlertidige løsninger, ingen løsning på det nationale problem, vi lever i en politisk intethed. Hvis denne politiske intethed fortsætter, er det helt klart, at dette vil tage en stor del af vores målbevidste kamp.

Det er nu tre år siden, vi indgik våbenhvile til de tre årtiers uafsluttede og fortsættende våbenkamp. I ved alle, at under freden prøvede vi trofast og målbevidst alle muligheder under fredens veje at finde en udvej til det nationale problem.

Efter at vi tog Norge ind som den neutrale part i forhandlingerne, deltog vores befrielsesorganisation i fredsforhandlingerne i de forskellige landes hovedstæder med støtte fra Norge. De seks forhandlinger som forløb over seks måneder blev ubrugelige og spildte. Alle de underorganisationer, som blev oprettet til rehabilitering af folket, som mistede deres hverdag og flygtede fra krigen, samt de underorganisationer, som blev oprettet til genopbyggelse af krigsødelagte områder, stod til ingen nytte. Mens dette stod på på den ene side, skubbede den Sri Lankanske regering vores befrielsesorganisation til side og deltog alene i Washingtons arrangement om nødhjælp til landene. Grundet dette blev vi skubbet ud fra at være de neutrale deltagere. Vores organisation bestemte sig for at sætte en stopper for sådanne aftaler bag ryggen. Vi bestemte os for denne beslutning for at vise vores uenighed og skuffelse. Vi ville ikke bryde ud af fredsforhandlingerne og stoppe vores forsøg på at opnå

frihed. Mens der var en pause under forhandlingerne, bad vi regeringen under Ranil Wickramsingh om at udlægge lovforslag for et midlertidigt selvstyre. For at hjælpe og give rehabiliteringshjælp til vore krigsramte folk samt at genopbygge den ødelagte tamilske nation, fremlagde vi vigtigheden i et midlertidigt selvstyre.

De tre lovforslag som Ranil Wickramsingh udlagde et efter et, gav os ikke nogen tilfredsstillelse. Vi kunne ikke tage imod disse lovforslag, da de indeholdt meget nedladende punkter indenfor styrelsen. Til sidst bestemte vi os for selv at lave lovforslag for et midlertidigt selvstyre. Vi fremlagde lovforslag for et midlertidigt selvstyre ved at tage imod folkets meninger, samt ved at diskutere dette med tamilske politikere, jurakendte og folk indenfor politik bosættende i udlandet. Dette lovforslag var nyt og brugbart. Dette indeholdt forslag, som skulle dække vore folks nødvendige behov i livet. Dette indeholdt krav som at påbegynde hjælp til at tilbageflytte folket, rehabilitering, nødhjælp og at tilfredsstille deres behov hurtigst muligt.

Dette midlertidige selvstyres lovforslag gav vi til Ranil Wickramsinghs regering 1. november sidste år. Vi fremlagde også dette for folket gennem forskellige foreninger og medier.

Mange internationale lande bød vores fremlagte forslag velkommen. Disse lande viste tilfreds over, at de Tamilske Befrielsestigre for første gang efter mange år har udlagt deres politiske tanker klart og tydeligt i skrift.

Ranil Wickramsinghs regering afviste ikke vores fremlagte lovforslag til et midlertidigt selvstyre. Regeringen sagde, at vores lovforslag var meget forskellig fra deres udlagde lovforslag og vil gerne indgå i at begynde på samarbejdet med vores lovforslag som udgangspunkt. Men samtidig afviste det Sri Lankanske Frihedsparti groft vores lovforslag for et midlertidigt selvstyre og dømte det til at være alene grundforslag for enestyre for Tamil Eelam. Det Sri Lankanske Frihedspartis formand og præsidenten Chandrika Kumaratunga gik et skridt videre og gik til handling. Allerede den fjerde dag efter at vores lovforslag til et midlertidigt selvstyre blev fremlagt, trådte Chandrika til pludselige handling, som skubbede den østlige del af Sri Lanka ud i vanskeligheder. Da præsident Chandrika overtog sikkerhedsministeriet samt tre andre vigtige ministerier, mistede Ranil Wickramasingh styrelsen som politiker. Efterfølgende overtog præsident Chandrika regeringen og heraf faldt Ranils regering.

Valgkampen, som fandt sted i starten af dette år, gav et endnu større billede af konflikterne mellem singhaleserne og tamilerne. De singhalesisk buddhistiske partier, som er imod friheden og en endelig løsning på nationale problemer, fik gennem denne valgkamp mulighed for at tage del i kampen om en vigtig post i den østlige Sri Lankas politiske styre. JVP, som er et racistisk parti med gammeldags kommunistiske meninger og imod andre religioner, og som er det tamilske folks fjendeparti, fik flere mandater under denne valgkamp og fik tredje pladsen. Chandrika tog dette parti til sig som en vigtig samarbejdspartner og dannede sig en ny regering. Denne regering indeholdt partier med modsatrettede og krænkende meninger angående tamilers nationale problemer.

Samtidig med at den sydlige del af Sri Lanka blev dækket med singhalesisk buddhistisk styre, strålede den tamilske nation med ens mål i den nordøstlige del, som er tamilernes område. Vi fik folkets store støtte til vores frihedsorganisation. Vores frihedsorganisation blev æret for at være det tamilske folks eneste repræsentant. Vi fik også folkets støtte for vores lovforslag for et midlertidigt selvstyre. Den Tamilske Nationale Alliance, som støttede de Tamilske Befrielsestigre og ærede dem for at være det tamilske folks enerepræsentant, vandt med 22 mandater. Denne valgkamp skilte tamilerne og singhaleserne som to lande som aldrig nogensinde. Den skilte folket i to dele med deres forskellige meninger, følelser og mål.

Selvom der var regeringsskift i den sydlige del af Sri Lanka og den politiske magt gik over til racistiske partier, ønskede vi at fortsætte fredeligt med at opnå friheden. Vi gav ord til Chandrikas regeringsstyre gennem regeringsfolket i Norge om, at vi gerne vil påbegynde fredsforhandlinger med udgangspunkt i lovforslaget for et midlertidigt selvstyre. På dette tidspunkt opstod der konflikter og problemer i regeringen.

Partiet JVP, som udgjorde en stor del af regeringen, afviste groft at give det tamilske folk selvstyre og rettigheder gennem fredsforhandlingerne. De fordømte også Norge, som stod som tredjepart i fredsforhandlingerne. De afviste helt og holdent vores fremlagte lovforslag for et midlertidigt selvstyre. De truede med at ville gå af fra regeringen, hvis man begyndte fredsforhandlinger med udgangspunkt i vores fremlagte lovforslag for et midlertidigt selvstyre. JVP, som var imod fredstalerne og imod en middel løsning, udgjorde en kæmpe trussel for Chandrika. Denne fortsætter stadig.

På den ene side står det internationale ønske om at finde en løsning på konflikten gennem fredens veje, og på den anden side står de nødhjælpende lande med deres lån, som vi først må modtage, når der opstår en fremgang efter påbegyndelsen af fredsforhandlingerne. På den tredje side står den økonomiske nedgang i Sri Lanka, og således står Chandrikas regering med vanskeligheder alle vegne. Regeringen står i den stramme situation, at hvis den skal stå overfor disse vanskeligheder, er den nødt til at genstarte fredsforhandlingerne med Befrielsestigrene. Men de interne problemer indenfor regeringen samt uenighederne indenfor regeringen stopper genoptagelsen af fredsforhandlingerne. Partierne indenfor regeringen har ikke et helt og enigt synspunkt angående tamilernes nationale problem. Chandrika har vanskeligheder med at genstarte fredsforhandlingerne på en enig vej, da hun har dannet regeringen med samarbejdspartnere med forskellige holdninger. Den ene part af samarbejdspartnerne er

singhalesiske buddhister og racister, og den anden part som kun vil gå terrorens veje, og hæren som den tredje vil kun føre krig. Dette er den sande situation, som finder sted i den sydlige del af Sri Lanka. Det skjules for omverdenen, at partierne i regeringen ikke kan komme overens med hinanden.

Vi fremlagde allerede vores forslag for et midlertidigt selvstyre midtvejs under fredsforhandlingerne med Ranil Wickramasinghs regering. United National Party giver os støtte til at påbegynde fredsforhandlinger med udgangspunkt i vores fremlagte forslag. Men Chandrikas regering kommer med et krav, som er modsat vores mening. Regeringen vil have, at ethvert midlertidigt selvstyre skal forblive permanent styre uden nogle former for ændringer. Mens vi spørger efter et midlertidigt selvstyre, ønsker Chandrikas regering en permanent løsning på den nationale konflikt.

Der er vigtige grunde til, at vi presser på med at indføre et midlertidigt selvstyre i tamilernes områder. Vore folk står med et meget nødvendigt behov for hjælp og humanitære hjælp efter at have oplevet grusomme hændelser under krigen. Flere tusinder lever et grusomt liv i flygtningelejre efter at have været tvunget til at flygte fra deres hjemegn. Mange nødhjælpende lande har tilbudt at hjælpe vore krigsramte folk med humanitær hjælp og rehabilitering med større beløb. Det er derfor vigtigt at indføre et midlertidigt selvstyre i nordøst, da der herfra kan gives humanitær hjælp og rehabiliteringshjælp til vore folk samt at genopbygge den tamilske nation.

Selv efter våbenhvilen, efter tre års fred og efter seks måneders fredsforhandlinger har vore folk endnu ikke opnået fred. Vore folk bærer på tunge byrder, som de har så svært ved at håndtere. Vore folk venter først og fremmest på en løsning på deres hverdagsliv. Derfor ønsker vi at genstarte fredsforhandlingerne med udgangspunkt i vores fremlagte forslag og dermed hurtigst muligt at indføre et midlertidigt selvstyre. Hvis der er eventuelle bemærkninger til vores fremlagte forslag, kan disse diskuteres under fredsforhandlingerne. Mit holdepunkt er først at indføre et midlertidigt selvstyre og observere dets fremskridt nøje og derefter påbegynde talen om en endelig løsning på den nationale konflikt. Vores krav er retfærdigt. Vi udkommer med dette krav på baggrund af vore folks levevilkår.

Men Chandrika indbyder os til at tale om den endelige løsning på den nationale konflikt. Hendes holdepunkt er, at ethvert midlertidigt selvstyre skal forblive permanent styre uden nogle former for ændringer. Vi kan komme med flere grunde til, hvorfor hun vil give første prioritet til en endelig løsning på tamilernes nationale konflikt. For det første kan det være for at tilfredsstille det racistiske parti indenfor regeringen. Specielt kan det være for at tilfredsstille JVP, som er meget imod vores fremlagte lovforslag om et midlertidigt selvstyre. For det andet kan det være et skjult spor for at vise omverdenen, at hun sætter stor pris på at finde en løsning på tamilernes nationale problem. For det tredje kan det være endnu et skjult spor, at hun vil tale om en endelig løsning på tamilernes nationale problem og dermed fortsat forlænge fredsforhandlingerne uden nogen endelig løsning. Vi kan komme med flere lignende grunde. Uanset hvilke grunde hun har, vil vi gerne sige en ting helt

klart. Det er, at når man ser på Chandrikas skiftende synspunkter et efter et, kommer det til syne, at hendes regering ikke vil give det tamilske folk et midlertidigt eller et permanent selvstyre.

Jeg vil her ikke omtale historien om de grusomme taler om en løsning på tamilernes nationale problem, vi havde med de singhalesiske partier gennem de sidste halvtreds år. Dette er den sande politiske sandhed, som er gemt i tamilerne fra Eelam og som ikke uddør med årene. Vores frihedsorganisation vil ikke fortsat stå over for at blive narret og mishandlet efter alle vores forskellige samtaler omkring sprogret, ligestilling og selvstændighed gennem årene.

Regeringen med dets partier som singhalesisk buddhistiske kræfter vil aldrig forstå det tamilske folks politiske problemer. Ingen singhalesiske politiske partier vil gå ind for det tamilske folks nationale problem. De singhalesisk politiske partier vil hverken gå ind for, at den nordøstlige del er tamilernes område med det tamilske sprog eller, at tamilerne er et selvstændigt nationalt samfund eller, at tamilerne har retten til at gå fra det singhalesiske styre og leve et selvstændigt liv. De har ikke hjerte eller gavmildhed til at forstå og hjælpe tamilerne med deres nationale problem. Der er kun forskellige meninger og holdninger at se indenfor regeringen i det sydlige Sri Lanka. Det overrasker os, at Chandrika vil tale om en endelig løsning på tamilernes nationale problem, når hun er overhoved for alle de racistiske partier indenfor regeringen. Vores frihedsorganisation vil gerne fremlægge et krav til præsident Chandrika, hendes samarbejdspartier og oppositionen United National

Party. Det er, at i skal tydeliggøre en holdning til følgende punkter i jeres partier: tamilernes nationale problem, deres krav om en nation og retten til selvbestemmelse.

Det er nyttigt at genstarte fredsforhandlingerne omkring en endelig løsning på tamilernes nationale problem, hvis medpartierne i regeringen i den sydlige Sri Lanka har samme holdninger og er enige i de politiske vedtagelser. Ellers er der ingen grund til at tale om en endelig løsning. Vi fremlagde vores lovforslag for et midlertidigt selvstyre efter nøje at have set og forstået, at det tamilske folk ikke vil få en retfærdig løsning fra de singhalesiske øverst stående politiske partier. Vi fremlagde dette lovforslag som mål for at dække vore folks behov med humanitær hjælp. Vi gav ord for, at vi gerne vil genoptage fredsforhandlingerne. Men Chandrikas regering kom med det skjulte spor, at de vil genstarte fredsforhandlingerne med udgangspunkt i at finde en endelig løsning og sætte en stopper for mulighederne for at opnå frihed. Chandrika skjuler alle modstandere for friheden indenfor sin regering og giver Befrielsestigrene falske anklager. Vi tror fast på, at omverdenen en dag vil

opdage Chandrikas sande ansigt bag facaden.

Vi kan ikke længere leve i en politisk intethed uden nogen midlertidig løsning eller en permanent løsning, uden fast frihed eller uden et lykkeligt liv. Den singhalesiske nation ønsker ikke at leve sammen med den tamilske nation. Samtidig vil den heller ikke lade os skille fra den og leve et selvstændigt liv. Vi kan ikke fortsat leve i mørke uden frihed, fred eller en fremtid. Der er grænser for tålmodighed og forventninger. Vi er nået den grænse. I denne vanskelige situation ønsker vi at give den Sri Lankanske regering en vigtig meddelelse. Det er, at vi opfordrer dem til hurtigst muligt at genstarte fredsforhandlingerne med udgangspunkt i vores fremlagte lovforslag om et midlertidigt selvstyre uden nogen yderligere krav. Hvis den singhalesiske regering afviser vores nødvendige krav og fortsat vil forlænge vore folks liv i sorg, har vi ikke andre muligheder end at begynde kampen om vores nationale frihed. I vores denne vanskelige situation beder vi om forståelse for vores nationale

problem fra bekymrede regeringer rundt om i verden, og vi beder dem støtte os i at opfordre den Sri Lankanske regering til at genstarte fredsforhandlingerne på retfærdig vis.

På denne nationale dag, hvor vi mindes vores martyrer, som omkom i kampen for vores fædrelands frihed, giver vi ord på, at vi vil fuldfører deres drøm om landets frihed, uanset hvilke murer og trusler vi møder.

Tamileelam d.27.11.2004