Familiesammenførings regler har ikke noget med bekæmpelse af tvangsægteskaber at gøre!

 

Subject: Tvangsægteskaber, og udlændingeloven

From: "Nahid" < nahid@mail.danbbs.dk  >

Date: Sun, 18 Jul 2004 15:52:36 +0200

 

AF: Nahid Riazi

       Koordinator for kvindeorganisationen IKIR

       nahid@mail.danbbs.dk

       Tlf. 40543992

 

Familiesammenførings regler

har ikke noget med bekæmpelse af tvangsægteskaber at gøre!

 

Stramningerne af love og regler om udlændinge opfylder kravet om mindre indvandring til Danmark, som bl.a. bliver stillet af DF. Stramningen af  udlændingeloven opfylder, til trods for regeringens påstand, ikke behovet for bedre støtte og hjælp til de mennesker, som pga. vold og tvangsægteskaber kommer i klemme! Tværtimod har stramningerne gjort tilværelsen hårdere for netop disse mennesker.

 

Opholdstilladelse først efter syv år!

Bl.a. loven om at opnå permanent opholdstilladelse først efter syv år, i modsætning til tidligere, hvor man kunne opnå den efter tre år, er noget som først og fremmest rammer kvinder, som netop lever i et tvangsægteskab. For disse kvinder betyder denne lov , at de skal leve med vold og tvang i syv år i stedet for 3 år! Godt nok er der en undtagelse for kvinder, som bliver udsat for vold. Disse kvinder kan opnå permanent opholdstilladelse, hvis de kan bevise, at de har været udsat for vold. Men de må samtidig også opfylde andre krav, heriblandt tilknytningskravet. Erfaringer viser, at det ikke lige er nemt at overbevise myndighederne om, at man har været udsat for vold, da volden skal bevises på mange måder, og da mange af kvinder med indvandrerbaggrund ikke ved ret meget om, at de f. eks har ret til at søge hjælp hos politiet, sagsbehandleren, lægen, mv. Selv alle dem, der ved det, tør ikke altid at søge hjælp, da de som regel er under konstant kontrol og  bliver truet på livet! Og det bliver endnu sværere at overbevise myndighederne, når kvinden bliver udsat for psykisk vold og chikane!

De strammere love og regler om opholdstilladelse for familiesammenførte kvinder får mange af dem til at tie stille og ikke vove at bryde ud af et voldeligt eller uønsket ægteskab. Som koordinator for en kvindeorganisation møder jeg efterhånden flere og flere kvinder, som føler sig tvunget til at blive i et smertefuldt og voldeligt ægteskab, da de ikke kan finde en reel mulighed for at forlade ægtemanden uden at samtidig blive smidt ud af landet!

Og hvor mange af disse kvinder kan vende tilbage til hjemlandet? I deres hjemlande er de i forvejen dømt til at være den skyldige for det mislykkede ægteskab. I familiens øjne er det hendes skyld, når hun ikke kan leve op til forventningen om at være den "gode og lydige" kvinde. I mange tilfælde kan disse kvinder blive udsat for æresdrab eller andre former for daglig chikane og kontrol, da de fleste bliver beskyldt for at have et andet seksuelt forhold i tilfælde af kvindens utilfredshed med ægteskabet!  

 

Tilknytningskravet:

Opfyldelse af kravet om tilknytning til Danmark, som også stilles til voldsramte kvinder, er endnu en forhindring for alene kvinden. Mange af disse kvinder har ikke fået lov til at gå på sprogkurser eller arbejde. Efter skilsmisse skal de endnu en gang straffes for det. Deres opholdstilladelse frafalder, da de ikke kan bevise, at de har været aktive og har været på sprogkurser eller arbejde. De danske myndigheder er ellers ligeglade med, de familiesammenførte kvinder før skilsmisse, da det er manden, der har det fulde ansvar for deres familiesammenførte koner! De danske myndigheder spørgerer aldrig om, hvor disse kvinder er henne eller hvad de laver og hvordan de har det, før ægteskabet går i opløsning.  Det giver manden en god mulighed for at også begrænse kvinden på mange måder uden at hun få en chance for at protestere mod.

 

24 års reglen:

24 års reglen for ægteskab for udlændinge kommer heller ikke ret meget til kvindernes undsætning , da et aftalt ægteskab alligevel vil indgås, fordi brøden på en ægteskabsaftale er lig med tabet af familiens ære! Det samme gælder om kravet om tilknytning til Danmark til de unge kvinder. Hvis familien alligevel bestemmer, at kvinden skal indgå et ægteskab, er det så hende, der er den stor taber, hvis hun og hendes mand ikke kan opfylde tilknytningskravet.  Det er hendes forhold som i tilfælde af hjemrejsen vil blive værre. Det er hende, som mister den mindste chance for at kunne slippe for et voldeligt og mislykkede ægteskab, når hun forlader Danmark og kommer til et land, hvor tvangsægteskab og vold mod kvinde er legalt og acceptabelt.

I stedet for 24 års reglen og andre stramninger, skulle man gøre reglerne for opholdstilladelse for familiesammenførte kvinder, som ikke ønsker et ægteskab, nemmere. Man skulle give indvandrerkvinder og unge piger flere muligheder for at kunne sige fra ved at gøre dem mere bevis om deres rettigheder i Danmark. Der skulle hårdere konsekvenser for de forældre, der tvinger deres børn til tvangsægteskaber og de mænd, der presser kvinder til at blive i et uønsket ægteskab. Og der skulle ikke mindst en alsidig og seriøs kulturel kamp for at bekæmpe enhver form for tvang og vold mod udenlandske kvinder. Bekæmpelse af vold og tvang mod udenlandske kvinder skulle være en obligatorisk del af undervisning på folkeskoler, ungdomsskoler, gymnasier og på sprogskoler, hvor indvandrer og flygtninge bliver undervist.