300 til en prisoverækkelse i integrationens ånd

Arne Hansen fik Integrationsrådets pris, og rådets formand Mohammad Danesjou, begrundede blandt andet valget med at Arne Hansen i adskillige år har været et fyrtårn for Integrationsarbejdet. Hans telefonnummer og emailadresse er således kendt af enhver flygtninge/indvandrer i Frederikshavn. Foto: Ulrik Bang.

Marianne Isen

FREDERIKSHAVN: Toastmasteren var nordjyde af etnisk oprindelse. Talen til prismodtagerne blev holdt af en dansker af iransk oprindelse. Musikken kom fra Danmark, Sri Lanka og Kurdistan. Kagebordet var også multietnisk og det samme var fremmødet, da der torsdag aften var overrækkelse af Integrationsrådets pris på Martin. Der blev uddelt to priser en til Arne Hansen fra Frederikshavn Multietniske Forening m.m og personalet på Martin for deres måde at samarbejde med udlændinge på.

Fra starten var stort set alle 250 stole i Martins kantine besat, og som tiden gik dukkede flere og flere mennesker op. De nåede ikke alt det officielle med taler, men fik da det sociale samvær med.

I sidste øjeblik måtte arrangørerne i øvrigt lave om på programmet, fordi den tamilske musikgruppe var forsinket.

-Men så skulle der være tid til at jeg kan holde hele min tale, der varer en halv time, fastslog prismodtageren Arne Hansen, drak en stor tår vand og gik i gang med at

gennemgå hovedtrækkene i flygtningearbejdet i Frederikshavn Kommune fra 1986 til i dag. Undervejs i sin syv siders lange tale fik han takket omkring 30 personer, reklameret for både Multietnisk Forening og Frederikshavn Lokalradio og sin egen hjemmeside.

Og så sagde han indledningsvis at han havde begrænset sig til at gøre som soluret kun tælle de lyse timer- hvorefter han redegjorde om det han ikke ville han ikke tale om: ”At Danmark står i spidsen for en umenneskelig europæisk flygtningepolitik....dansk integrationspolitik spænder ben for sig selv ved at gøre flygtninge ansvarlige for deres eget liv ved hjælp af pisk samtidig med, at man ikke giver dem gulerødderne og lader dem få de nødvendige teoretiske uddanelser, der skal til for at klare sig på arbejdsmarkedet. i en skarp konkurrence om jobs og når flygtninge på forhånd er handicappet af mediernes og politikernes ensidige harceleren i negative eksempler på indvandrere”.

Inden han gik på talerstolen kontrollerede han i øvrigt om minidiscen kørte, da de andre talte tog han notater for han dækkede naturligvis hele arrangementet til Frederikshavn Lokalradio og sørgede også lige for i pausen at lave et interview med den anden prismodtager Martins fabrikschef Thomas Raunsbæk.

For Martin modtog produktionschef Søren Kjær Nielsen prisen og hans takketale varede cirka fem minutter.

- Vi håber, at andre virksomheder vul tage udfordringen op og se om de kan slå Martin af pinden, sagde han og understregede, at Martin bevidst ikke har en speciel integrationspolitik eller opgørelse over antallet af ansatte fra de etniske minoriteter.

- Vi registrerer jo heller ikke hvor mange vi har fra Sæby. Vi er bevidste om at behandle folk forskelligt – alle folk ligegyldig herkomst bliver behandlet forskelligt og med respekt for det enkelte individ.

Lagt på www.nordjyske.dk lørdag d. 14-02-2004 kl. 04:00

-Pris er også et budskab til andre

Pia Haugaard

FREDERIKSHAVN: Det var første gang integrationsrådet i Frederikshavn Kommune uddelte den såkaldte integrationspris. Og forhåbentligt er den ikke kun til glæde for prismodtagerne.

- Andre virksomheder skulle gerne få øjnene op for, at det kan lade sig gøre at integrere nydanskere på arbejdsmarkedet på en god måde, siger formand for integrationsrådet, Mohammad Daneshjou.

Ifølge formanden er der også andre virksomheder, der er med til at løfte opgaven, men Martins måde at gøre det på er et helt unikt eksempel.

-Martin har gjort en stor indsats blandt andet med at tage nydanskere i praktik og ved efterfølgende ansættelse at give en grundig oplæring. Og så er det helt unikt, at Martin har en politik om at behandle alle medarbejdere ens. Det er disse ting, der gør, at integrationen lykkes så godt, siger han.

Mohammad Daneshjou er ikke et sekund i tvivl om, at integration i det danske samfund bedst sker gennem arbejdsmarkedet.

-Det er her, man kommer i kontakt med danskerne og lærer det danske sprog - og danskernes egenskaber - at kende, siger han.

Lagt på www.nordjyske.dk lørdag d. 14-02-2004 kl. 04:00

Lagt på www.nordjyske.dk lørdag d. 14-02-2004 kl. 04:00

-Godt arbejdsmiljø på Martin

Bethina Nielsen og Kumar Ganesu, der begge arbejder på Martin, oplever at alle medarbejdere bliver behandlet ens - uanset hudfarve. Og denne ligestilling er vigtig for integrationen, mener formand for Frederikshavn Kommunes integrationsråd, Mohammad Daneshjou (th). Foto: Bent Jakobsen

Pia Haugaard

FREDERIKSHAVN: Bethina Nielsen og Kumar Ganesu ansat på Martin næsten samtidigt, og har ikke oplevet sociale problemer gennem deres seks års ansættelse.

-Vi mærker ikke, at her er ansatte med anden etnisk baggrund. De er faldet godt til her, og vi tænker ikke på dem som ”indvandrere”, siger Bethina Nielsen.

-Når jeg ser mig i spejlet, kan jeg selvfølgelig se, at jeg ser anderledes ud, siger Kumar Ganesu og tilføjer:

-Men ellers føler jeg mig som dansker, og det er fordi alle bliver behandlet ens her.

Både Bethina Nielsen og Kumar Ganesu er stolte af, at deres arbejdsplads har fået integrationsprisen.

-Forhåbentligt kan andre virksomheder lære noget af Martin, så endnu flere nydanskere kan komme i arbejde, siger Kumar Ganesu.

Integrationspris til Martin og Arne

Hædret: Prisoverrækkelse til februar

Hans Christensen

FREDERIKSHAVN: Arne N. Hansen og lysfabrikken Martin bliver de første modtagere af Frederikshavn Kommunes integrationspris.

Arne Hansen får prisen for sit mangeårige arbejde med etniske minoriteter. Den nu pensionerede adjunkt er blandt andet kasserer og sekretær for Frederikshavn Multietniske Forening og en af drivkrafterne bag Frederikshavn Multietniske Radio, Radio FMR, der netop har skiftet navn til Frederikshavn Lokalradio.

Lysfabrikken Martin får prisen for sin sociale bevidsthed og sit arbejde med at integrere etniske minoriteter på arbejdsmarkedet.

Prismodtagerne er udvalgt blandt seks kandidater.

- Selve overrækkelsen finder sted til februar, formentlig i Det Musiske Hus, oplyser Mohammad Daneshjou, formand for Integrationsrådet.

Lagt på www.nordjyske.dk fredag d. 12-12-2003 kl. 04:00

Idrætsdag for unge fra de etniske minoriteter

Integration:Voksne nydanskere tror på at unge har godt at dyrke sport i danske foreninger

Fodbold er en af de sportsgrene unge flygtninge og indvandrere kender mest til. hvorimod spejderlivet er helt ukendt.Foto: Carl Th. Poulsen

Marianne Isen

FREDERIKSHAVN: - Hvis man skal føle ansvar og respekt for det danske samfund, så er det grundlæggende, at man føler sig som en del af samfundet og ikke bliver fjernet og isoleret.

Formanden for Integrationsrådet Mohammad Daneshjou ser ud på fodboldbanen på Ørnevejens Skole, hvor en flok unge flygtninge og indvandrere lørdag eftermiddag er i gang med en kamp, hvor der også er danskere på holdet.

Der er en idrætsdag, hvor foreningerne fra Frederikshavn kan komme og præsentere sig. Alt foregår i fordragelighed og er måske et godt billede på, hvordan virkeligheden ser ud i Frederikshavn.I følge Mohammmad Danesjou er der ikke problemer med kriminalitet i Frederikshavn som andre steder.

Knivstikkerier, overfald og anden grov kriminel begået af unge nydanskere har præget sommerens forsider og politikerne agter nu at skærpe straffen overfor de unge blandt andet ved at fjerne dem fra venner og familier og anbringe dem på lukkede institutioner.

- De unge kan nu og her have brug for behandling. Men på lang sigt er det ikke en løsning. Man skal sørge for at de unge føler sig ansvarlige overfor samfundet, og at de ikke føler sig diskrimineret, siger Mohammad Danesjou, der selv er socialrådgiver.

Integration handler for ham om at høre til.

- Arrangementer som dette hvor vi forsøger at præsentere de unge for danske idrætsforeninger er en glimrende måde at inddrage de etniske minoriteter i det danske samfund, siger han.

Esme Kalkan passerer forbi. Hun er næstformand i Integrationsrådet og har sammen med Henrik Carlsen arrangeret idrætsdagen.

- Vi har sendt invitationer ud på fem sprog, og jeg tror alle har vidst at vi holdt dette arrangement. Mon ikke vi er omkring 70 mennesker. Det er en fin opbakning.

Mens der i gang i fodboldspillet og på basketballbanen, så sidder pigespejderne fra Bangsbostrand noget alene omkring deres bål. De vil gerne fortælle om spejderlivet, men tvivler på, at de får nogle nye medlemmer.

- Vi er jo en kristen forening og vi holder andagt og siger fadervor. Det kan være svært at forholde sig til, når man er muslim. Men de behøver ikke bede for at være spejdere. Det er ikke noget problem for os at de er muslimer, siger Stine Venø.

Hun mener dog, at det kan være en fordel, at de kun er piger. I nogle flygtningegrupper vil forældrene ikke lade deres piger overnatte sammen med drenge, og det sker ikke, hvis de er med pigespejderne på ture.

Udover spejdere, fodbold, basketball kunne de unge også høre og prøve floorball, springgymnastik, karate, taikwondo og brydning.

Og hvis de har lyst til at fortsætte, så er aftalen at de må prøve gratis i to måneder efterfølgende.

Lagt på www.nordjyske.dk tirsdag d. 26-08-2003 kl. 04:00

Skæv udvikling i befolkningstal skal vendes

FREDERIKSHAVN: Vi bliver flere og flere nordjyder, men færre i den arbejdsduelige alder.

Om få år vil det nordjyske arbejdsmarked mangle arbejdskraft - medmindre der gøres en indsats for at vende udviklingen.

Et af midlerne kunne være en bedre integration af indvandrere.

I 2001 var der ca. 14.700 nordjyder med indvandrerbaggrund svarende til 3,7 procent af den nordjyske befolkning. Indvandrerne har imidlertid en lavere erhvervsfrekvens end gennemsnittet af befolkningen.

Nordjyllands Amt har netop udgivet rapporten "Rekruttering i Nordjyllands Amt 2001-2011", der sætter fokus på problemet og DA og LO i Skagen, Frederikshavn, Læsø og Sæby Kommuner er på vej med et tværkommunalt projekt, der skal få flere indvandrere og nydanskere ud på arbejdsmarkedet.

Formanden for Integrationsrådet i Frederikshavn Kommune, Mohammad Daneshjou, advarer mod at lade stå til i den tro, at indvandrerne er til rådighed fra dag 1.

- Man kan ikke bare tænde for en kontakt og tro at problemerne er løst dermed. Hvis folk har været passive i lang tid, kan de ikke fra den ene dag til den anden være til rådighed, siger han i et interview i dagens avis.

I løbet af de næste ti år være ca. 7.800 flere nordjyder.

I aldersgruppen 60-69 år vil der være ca. 16.500 flere nordjyder end i dag, mens der bliver 4.600 færre nordjyder i alderen 18-29 år.

Side 3

Lagt på www.nordjyske.dk tirsdag d. 11-03-2003 kl. 06:00

- Danskerne har mistet nysgerrigheden

integration: - Ægte integration kræver en indsats af begge parter, siger Mohammad Daneshjou, formand for Integrationsudvalget i Frederikshavn Kommune

Hans Christensen

FREDERIKSHAVN: - Danmark er det eneste land, hvor man skal være ingeniør for at kunne åbne et pizzeria, siger han - og flækker sekundet efter i et stort smil, der blotter de hvide tænder i det mørke ansigt.

Humoren er vigtig at have med. Smilet er med Victor Borges udtryk den korteste afstand mellem mennesker.

For Mohammad Daneshjou er det positive menneskesyn en livsstil.

- Der bor noget godt i ethvert menneske og når du smiler, smiler folk til dig, lyder hans smittende filosofi.

Verden har ellers ikke altid smilet til 44-årige Mohammad.

Den 10. marts var det præcis 18 år siden, han kom til Danmark. Som 26-årig måtte han flygte fra Iran. Mohammad Daneshjou studerede på universitetet i Teheran og var politisk aktiv, en af mange intellektuelle, der forsøgte at vælte shahens enevældige regime, men de demokratiske kræfter blev overhalet indenom. Revolutionen endte i et nyt tyranni med vold og undertrykkelse. Mohammad Daneshjou måtte forlade sit fædreland, sin familie, forældrene og fire søskende.

Ny tilværelse

I dag lever han et normalt familieliv med kone og to børn i Frederikshavn.

I Danmark har han uddannet sig til socialpædagog, familieterapeut og supervisor. Sammen med to kolleger stiftede han for et år siden eget firma, Center for Relationsudvikling Aps, der har base i Lollandsgade i Hjørring.

Som veluddannet familiefar med eget firma passer Mohammad dårligt ind i vores ofte stereotype billede af en indvandrer, men fremfor at læne sig tilbage og nyde sin småborgerlige frihed, har Mohammad engageret sig i arbejdet med integration af etniske minoriteter. Han er formand for Integrationsrådet i Frederikshavn Kommune og dybt optaget af at forbedre forholdet mellem danskere og nydanskere.

Vigtigt at gøre noget

- Hvorfor jeg gør det? Hvis ikke jeg skulle gøre det, hvem skulle så? Jeg har kone og børn, uddannelse og arbejde, men jeg har også overskud til det, og forholdene bliver aldrig anderledes, hvis ikke vi, der har overskuddet, gør noget.

Mohammad håber, at der en dag ikke længere er behov for et integrationsråd, at det bliver overflødigt.

- Hvornår det sker? ja, det afhænger af dig og mig. Vi skal skubbe til udviklingen og præge arbejdet.

Bliver aldrig spurgt

Mohammad ser frem til, at relationerne mellem danskere og nydanskere en dag bliver almindeliggjort, normaliseret.

- I dag er 80 procent af danskerne uden kontakt med nydanskere og i første række af samfundet er der næsten ingen med anden hudfarve. Når medierne går på gaden og spørger folk, hvad de mener om helt almindelige dagligdagsting, spørger de næsten aldrig nydanskere med mørk hud - og skulle det endelig ske, vil der måske komme et mærkeligt svar ud af det, for vi er slet ikke vant til at blive spurgt, siger Mohammad.

Ikke tænde på en kontakt

Nøglen til bedre integration finder han i sprog, uddannelse, arbejde og i den daglige kontakt mellem danskere og nydanskere.

Ifølge diverse prognoser og fremskrivninger vil der om få år være mangel på arbejdskraft, men det er ikke ensbetydende med, at nydanskerne automatisk vil stå til rådighed og være klar til at træde ud på arbejdsmarkedet.

- Man kan ikke bare tænde for kontakten og tro, at problemet er løst sådan. Hvis folk har været passive i lang tid, kan de ikke fra den ene dag til den anden være til rådighed. Derfor er det nu, vi skal arbejde for, at alle får en aktiv og meningsfyldt dagligdag. Først når man har følelsen af at være en del af et fællesskab og et samfund, er man integreret.

Nysgerrigheden væk

En ægte kontakt kræver noget af begge parter, og det er ikke blevet nemmere at være "fremmed" i Danmark.

- Danskerne har mistet nysgerrigheden over for indvandrere. Nysgerrighed er positivt. Det betyder åbenhed og interesse, siger Mohammad Daneshjou, der er afklaret om sin egen fortid i Iran.

- Jeg glemmer ikke mine rødder, og jeg er hver uge i kontakt med min familie i Iran. Vi har sendt flere timers videooptagelser frem og tilbage, vi mailer sammen og skriver sammen, men det er her i Danmark, jeg bor og arbejder. Om jeg nogensinde får mulighed for at rejse tilbage, ved jeg ikke.

Lagt på www.nordjyske.dk tirsdag d. 11-03-2003 kl. 06:00