Nitten dage der ændrede alt

af Charlotte Aagaard, 4. august 2003

Mindre end tre uger før de første afghaneske aylansøgere blev deporteret, mente regeringen, at situationen i Afghanistan ikke var sikker nok til at sende folk hjem

Den 3. juli klokken 15.34 lyder der et højt og tydeligt pling fra Arne Hansens computer i Frederikshavn. En mail fra flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder er landet. (se Haarders mail nederst, ah)
Og den er ikke uinteressant.
Arne Hansen har nemlig spurgt ministeren, om det er sikkert at sende afghanske asylansøgere og flygtninge hjem. Og det synes ministeren ikke, det er.
Præcis 19 dage efter har han skiftet mening, og et dansk særfly med de to første tvangsudsendte afghanere lander i Kabuls lufthavn.
I brevet til den nordjyske flygtningeaktivist slår Haarder først fast, at betingelsen for at sende flygtninge hjem er, at situationen i hjemlandet »afgørende er ændret, og at ændringen er varig, stabil og effektiv«.
Og det er, ifølge ministerens svar, ikke tilfældet i Afghanistan.
Bertel Haarder konstaterer således i brevet, at der for tiden ikke sker udsendelse til Afghanistan, fordi »Flygtningenævnet på baggrund af en række konkrete sager fra november ikke fandt, at situationen i Afghanistan kunne betegnes som stabil eller varig.«
19 dage før de to afghanere føres ombord på flyet til Kabul, er ministeriets vurdering altså, at Flygtningenævnets afgørelser stadig gælder.
Information ville gerne have spurgt ministeren, på hvilken måde situationen i Afghanistan har ændret sig i løbet af de 19 dage, det tager ham og de danske asylmyndigheder at skifte mening.
Men desværre har Bertel Haarder hverken reageret på henvendelser via mail, telefon eller fax.
Den danske beslutning om at påbegynde tvangshjemsendelse er en del af en europæisk trend. Storbritannien har siden april sendt over 100 personer retur til Afghanistan, mens Frankrig har sendt fire afsted.
Deportationerne er blevet mødt med en byge af kritik fra bl.a. FN og flere store menneskerettighedsorganisationer.

Situationen forværret
Både Human Rights Watch og Amnesty International mener, at situationen i Afghanistan er alt for usikker til at sende folk hjem.
I en ny stor rapport advarer Amnesty mod enhver form for repatriering og skriver at sikkerhedssituationen er blevet »stadig værre i løbet af 2003«. Den afghanske overgangsregering har kun accepteret at modtage folk fra Kabul og omegn, men ikke fra resten af landet. Årsagen er den ringe sikkerhed uden for hovedstaden, hvor den internationale sikkerhedsstyrke ISAF ikke opererer.
Selv i Kabul står det ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariats sikkerhedschef Aziz Rahjo ikke for godt til.
»Det er meget klogt af regeringen kun at tage imod Kabul-borgere, men selv her har vi store problemer,« siger han til Information.
En vurdering, der til fulde deles af Human Rights Watch.
I sin seneste rapport leverer organisationen en sønderlemmende kritik af sikkerhedssituationen og de fortsatte menneskerettighedskrænkelser i landet, hvor væbnede grupper og lokale krigsherrer har fået frie hænder til at begå overgreb på civilbefolkningen.
Til krænkelserne hører mord, kidnapninger, voldtægter af kvinder og børn, røverier og overfald på civile samt dødstrusler mod journalister, politikere og organisationsledere.
Også den afghanske forskningsinstitution Afghanistans Research and Evaluation Unit, AREU, der finansieres af Verdensbanken, er stærkt kritisk over for yderligere hjemsendelser.
»Repatriering er i øjeblikket hverken i flygtningenes eller Afghanistans interesse,« siger AREU’s leder, Andrew Wilder og advarer om, at flere hjemsendelser kun »vil forværre den i forvejen meget ustabile politiske situation og forstærke kampen om de meget sparsomme ressourcer.«

 

 

Fakta:

Krudt og kugler

 

I dagene mellem Haarders brev til Arne Hansen, cg de første danske deportationer rapporterede Reuters bl a:

 

 

 

·3 juli: Kampe med Taleban i syd, skrøbelig våbenhvile mellem to nordlige fraktionen

 

· 4: Ny LSA‑offensiv mod Taleban

 

· S juli: Eksplosion sårer tre hollandske soldater

 

· 6 juli: Våbenhvile i nord bryder sammen, nye kampe

 

· 12: Raketangreb nær luftthavn

 

· 15 juli: Bilbombe i Kabul sårer to  amerikanere, fem afghanske soldater dræbt under angreb på Taleban

 

· 16: Otte afghanske soldater dræbt

 

· 19: Eksplosion i Kabul dræber en

 

· 20 juli: Amerikanske soldater dræber mindst 24 angribere, eksplosion sårer fire italienske soldater

 

· 21 juli: Afghanske soldater finder bombe i Kabul

 

·22 juli Hollandsk soldat såret

 

 

Her følger den mail Charlotte Aagaard henviser til i artiklen i Information:

 

On Thu, 3 Jul 2003 15:34:34 +0200 , 3. Udlændingekontor <3U@INM.DK> wrote:

 

Arne Hansen

 <mailto:post@arnehansen.net> post@arnehansen.net

 

 

 

 

 

Dato:                   3. juli 2003

 

Kontor:               3.U

 

J. nr.:                  2003-4139-133

 

Fil-navn:             ministerbrev

                                                                           

Kære Arne Hansen

De har ved e-mail af 28. juni 2003 bl.a. spurgt, om de danske myndigheder

finder, at det er sikkert at tilbagesende afghanske asylansøgere og

afghanske flygtninge på baggrund af den nuværende situation i Afghanistan.

Jeg kan oplyse, at efter udlændingeloven behandles en ansøgning om asyl af

Udlændingestyrelsen i første instans, og Udlændingestyrelsens afgørelse

påklages automatisk til Flygtningenævnet, medmindre asylansøgningen må anses

for åbenbart grundløs.

Asylmyndighederne består således af Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har derimod ingen

kompetence i sager vedrørende asyl.

I forbindelse med behandlingen af en asylansøgning tager asylmyndighederne

stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en asylansøger risike­rer forfølgelse

eller tortur ved en tilbagevenden til hjemlandet og i tilfælde af afslag, om

den pågældende kan udsendes til hjemlandet. Asylmyndighederne træffer

afgørelse på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte

ansøgers asylmotiv sammenholdt med baggrundsviden om de generelle forhold i

asylansøgerens hjemland.

Asylmyndighederne er i besiddelse af et omfattende baggrundsmateriale om

forholdene i asylansøgernes hjemlande, herunder Afghanistan. Dette materiale

indsamles fra en lang række myndigheder og organisationer. Blandt de mest

benyttede kilder kan nævnes UNHCR, Udenrigsministeriet, Human Rights Watch,

U.S. State Department Country Reports on Human Rights Practices samt Amnesty

International. Endvidere er Udlændingestyrelsens egne fact-finding missioner

en vigtig kilde.

For at de danske asylmyndigheder kan nægte at forlænge en opholdstilladelse

til en flygtning, kræves det efter Flygtningenævnets praksis udover det

ovenfor anførte, at situationen i hjemlandet afgørende er ændret, og at

ændringen er varig, stabil og effektiv.

 

 

For tiden sker der ikke nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse til

afghanske flygtninge, idet Flygtningenævnet i november 2002 i nogle konkrete

sager ikke fandt, at situationen i Afghanistan kunne betegnes som stabil

eller varig.

 

Med venlig hilsen

 

Bertel Haarder

 

 

Tidligere Emails til flygtningeminister Bertel Haarder m.fl.  er på

http://www.arnehansen.net/030707svar-fra-Haarder.htm