Oplæg og Debat om EU-asyl- og integrationspolitik.

Fra ENARs møde om EU's Asyl- og integrationspolitik d. 14.12.02.

Oplæg af Bashy Quraishy, formand for ENAR European Network Against Racism og POEM, Vera Egenberger, direktør for ENAR, europaparlamentsmedlem Pernille Frahm, SF, migrationsforsker Hans Kornø Rasmussen, Elisabeth Arnold MF for de Radikale, Søren Søndergaard, MF for Enhedslisten samt Ejvind Vesselbo MF for Venstre. (Quraishy and Egenberger speaks in English).

Uenighed om den danske regerings store indflydelse som initiativtager til EU's nylige stramninger. Og om hvorvidt de er gode. Og om behov for import af arbejdskraft.

Hør straks de autentiske oplæg på www.radiofmr.dk/euasylpolitik.htm Møde om EU's asylpolitik

Her følger resume af oplæggene(og dernæst af debatten):

Pernille Frahm medlem af Europaparlamentet for SF ønsker nu en fælles europæisk asyl og flygtningepolitik for at undgå at det medlemsland med den mest restriktive asylpolitik sætter dagsordenen. Og Danmark bør også med. Det har i praksis vist sig umuligt at beskytte EU mod dårlige danske ideer om stramninger, hvor det nu med Danmark i spidsen drejer sig om færrest mulige ind – og flest mulige ud.

De nye danske udspil er ved at ændre Europas flygtningepolitik fra i ord at være med udgangspunkt i flygtningekonventionen (dens mangler mht. kvindespecifik forfølgelse og militærnægtere ufortalt)

Således er det nu lagt op til at midlertidig opholdstilladelse erstatte det oprindelige asylbegreb og Dublin-konventionen bliver model for hvordan de nordlige lande kan skubbe problemerne ud i de nye randområder

Hidtil har kommissionen har generelt været progressiv i sine udspil f. eks om familiesammenføring med diskussion af et udvidet familiebegreb. Og det har ligget i luften, at man også godt kunne diskutere fattigdomsflygtninge.

Men nu er Europaparlamentet i langt højere grad præget af klimaet i medlemsstaterne. Der er dog stadigvæk et meget spinkelt progressivt flertal i udvalget for borgernes rettigheder. Værre er det i Rådet hvor man skal snakke sig til enighed som trækker beslutningerne ned på det laveste niveau og her er det Danmark i øjeblikket har stor indflydelse som mester i at omgå flygtninge- og andre FN-konventioner

Pernille Frahm fremhæver, at demokratikravene til ansøgerlandene har medvirket til forbedringer. Derfor bør overvågningen fortsætte udover de aftalte 2 år. Mht. romeres rettigheder er der også problemer i de nuværende medlemslande. Derfor er det på tide, at man ser i øjnene, at det er nødvendigt at indføre en fast monitorering af de gamle EU-medlems lande. EU har allerede et monitoreringscenter i Wien , som blot skal have overdraget opgaven og ressourcer til overvågningen.

Hans Kornø Rasmussen mener EU allerede i Tammerfors i 1997 vedtog de principper for grænsekontrol og asylpolitik som nu er gennemført.

Fra 2004-2005 løber Danmark ind i demografisk fælde med for få i den arbejdsdygtige alder. Det er derfor logik i en befolkningspolitik, der bremser op for asylsøgere og familiesammenføring og åbner for indvandring af arbejdsimmigranter, som man jo allerede er begyndt med på hjemmesiden Work in Denmark.

De 10 nye lande har også en gammel befolkning.

Derfor ser Kornø Rasmussen Tyrkiets optagelse i EU som positivt, da Tyrkiets relativt unge befolkning kan være med til at hjælpe EU ud af befolkningsfælden, som fra 2016 vil vise sig for alvor.

Elisabeth Arnold ser behov for mere EU-asylpolitik. Flygtningekonvention fra 1951 trænger til opdatering mht. kønsspecifik forfølgelse, krigsflygtninge og desertører.

Danmarks forbehold på det retlige område er ikke et forbehold imod at deltage i forhandlingerne blot at man ikke deltage i overstatslige EU-beslutninger, men tilslutte sig så bagefter. Bør afskaffe forbeholdet nu EU er nu blevet en redningskrans for en mere human asylpolitik.

Der er nu i EU fastsat hvad der skal forstås ved en flygtning, lavet minimumsregler for behandling af asylsøgere i EU: appelret, afgørelser skal være individuelle, skal informeres om rettigheder, om arbejdsmarked, om videre behandling, godt nok men ikke banebrydende

Det er også nødvendigt med fælles EU-tilbagetagelsesregler overfor lande der ikke vil tage egne statsborgere tilbage og bruger det som pression for økonomisk støtte siger Elisabeth Arnold, som også er positiv overfor Dublin-konventionen, der siger, at asylsagen skal behandles hvor flygtningen først sætter sine ben. Men den nødvendige EU-byrdefordelingspolitik har lange udsigter. Kommissionens udspil til familiesammenføring var progressivt. Derimod er de nyeste familiesammenføringsregler i Danmark er en skamplet, når den tvinger danskere til at flytte til udlandet

Søren Søndergaard mener at EU har strammet gennem årene pga. selve EU-konstruktionen med fri bevægelighed internt, det medfører at landet med mest strikse standard kommer til at lægge rammerne (så længe der ikke er flertalsafgørelser).

Et dansk lovforslag om at opbevare fingeraftryk i 10 år viste sig at stamme fra EU-embedsmandsgruppe ,hvor danske embedsmænd var med til at beslutte - måske bag om politikerne.

Fjernelse af grænsekontrollen betyder at NBCU, Mobil Bordercontrol Units inde i landet kontrollerer dem der ser anderledes ud

En busfuld italienere der ville til fredelig demonstration blev i København kontrolleret og de som ikke kunne vise pas blev arresteret i 3 dage så de ikke kunne bruge deres demokratiske demonstrationsret

Vel rimeligt nok at flygtninge skal kunne sendes hjem hvis deres sikkerhed er god nok. Men der er ingen sikkerhed til stede som berettiger EU til Udvisning af afghanere

Hvis en flygtning bliver opfattet som en sikkerhedstrussel mod et EU-land så kan man fremover blive afvist fra at få asyl

I 1930 blev betingelserne for tyske flygtninges asyl i Danmark at de ikke deltog i politiske aktiviteter der kunne true den nationale sikkerhed, dvs. de måtte ikke kritisere Hitlerregimet, da det kunne skade danske interesser.

Folketingsmedlem Eyvind Vesselbo fra Venstre støtter en fælles immigrations og asylpolitik fordi den hidtidige indvandring har været problematisk – uanset om man kan have sympati for disse som mennesker

Vi har opbygget arbejdsløshedskultur med at give penge så de holdt deres kæft og passede sig selv uden at ville værdsætte dem ved at gøre noget for at integrere dem i samfundet.

Vigtigt, at EU nu har taget fat på den illegal indvandring, som skader muligheden for et positivt kulturmøde

Hjemsendelse af flygtninge og integration er de 2 sammenhængende ben i asyl- og integrationspolitikken.

Ejvind Vesselbo havde foreslået at brugte de sparede penge på asylsøgere til at genopbygge de lokalsamfund i Afghanistan som de hjemsendte flygtninge kommer fra. Dog en forudsætning, at de hjemsendte ikke risikerer forfølgelse og de udstationerede danske soldater kunne bruges hertil.

Så fik vi færre der skulle integreres i Danmark og flere der kunne bidrage positivt der hvor de kom fra.

Kun 26 % får asyl i øjeblikket men resten bliver her alligevel. Det problem må løses. Og udlændinges merkriminalitet må også ned. Ejvind Vesselbo mente de gamle nationale minoriteters f.eks. romaernes katastrofalt dårlige forhold i EU-landene måtte forbedres.

Hør straks de autentiske oplæg på http://www.radiofmr.dk/euasylpolitik.htm

Yderligere information på http://www.poptel.org.uk/statewatch/news/2002/dec/05refugee.htm

http://europa.eu.int/pol/justice/index_da.htm

og http://www.europa-kommissionen.dk/eu-politik/noegleomraader/juridiske_menneskeret/

På mødet d. 14.12.02 arrangeret af European Network Against Rasicm var der efterfølgende en

Debat om EU's asyl- og integrationspolitik i ENAR-regi

Udsagn om modsigelser og dobbeltmoral var et gennemgående træk i en debat om EU's asyl- og integrationspolitik, som emnemæssigt spændte fra - årsager til at folk må flygte, - om man kan undgå at flygtningene kommer ind i EU-land, - over integrationsproblemer med diskrimination på arbejdsmarkedet, og arbejde for etnisk og religiøs ligestilling i EU-lande - og til hvorvidt det er muligt og ønskeligt at sende flygtninge tilbage – og fra hvordan man kan lindre krigsflygtninges lidelser og til hvordan man på længere sigt kan forebygge flygtningefænomener i verden.

Man kan nu også høre den efterfølgende debat om asylpolitik på www.radiofmr.dk/euasylpolitik.htm

Her følger et resume af debatten d. 14.12.02 ud fra de spørgsmål der blev stillet fra tilhørernes side.

EU's udlændingepolitik er dobbeltmoralsk, fastslog en tilhører. Danmark siger man holder menneskerettigheder men tillader salg af våben til undertrykkende styrer som Iran. Og i Danmark er en tredjedel af de hjemløse indvandrere.

MF Søren Søndergård, Enhedslistens flygtningeordfører fortalte, at EU under det danske formandskab har nedtrappet kritikken af Irans menneskerettighedskrænkelser, samtidig med at man skånselsløst sender iranske asylsøgere retur til tortur.

Europaparlamentsmedlemmet Pernille Frahm, SF, tilføjer, at den danske optrapning af strammerpolitikken – også i EU-regi er ikke løsningen , men tværtimod er Danmark nu blevet en del af problemet i kampen for at hjælpe de 41 mil. flygtninge og internt fordrevne til bedre vilkår.

Hvis man flygter fra Afghanistan, er man nødt til at have en menneskesmugler. EU's stramning medfører flere penge ned i lommerne på mafiaen. Denne form for flygtningepolitik medfører, at vi ingen styr har på hvad der sker, men kun kan reagere.

I øjeblikket flygter folk fra Saddam Hussein Det er forbryderisk at ville sende flygtninge tilbage til et regime , som den danske regering har sagt den vil være med til at bekæmpe.

Illegal indvandring er i virkeligheden kun et lille problem i Danmark med et eksotisk sprog og det er svært at leve uregistreret i det danske samfund., fremhæver Elisabeth Arnold flygtningeordfører for de Radikale..

Søren Søndergaard så et særligt problem med at beskytte desertører. Danmark fordømte den serbiske regerings militære overgreb på civilbefolkningen, men ville alligevel sende desertører hjem igen til den samme hær åbenbart ligeglade med at de efter endt straf ville blive tvunget til igen at være soldat i den fordømte serbiske hær.

Da Bertel Haarder var medlem af EU parlamentet støttede han resolution om at desertører som de serbiske skulle have asyl . Det glemte Venstre efter at de kom til regeringsmagten i Danmark og selv gjorde det sværere for desertører. Jeg håber i dag på tilsagn om at Venstre vil rette op på det.

Spørgsmål: Hvordan har regeringen tænkt sig at sikre mod diskrimination på arbejdsmarkedet ?

Vesselbo vil ærligt indrømme, at der faktisk er diskrimination på arbejdsmarkedet. Det er i toppen af virksomhederne problemet er, fordi ledelsen tror, at medarbejderne er imod at ansætte de etniske minoriteter.

Vi er kommet for sent kommet i gang med at bekæmpe diskrimination, sagde Pernille Frahm. SF har tidligere foreslået et klageorgan. I øjeblikket er der kun politiet, som kan gøre noget, og det er de ikke i stand til . Man bør frem til at ligestille etnisk diskrimination med kønsdiskrimination, så var vi nået langt.

Elisabeth Arnold fremhæver, at læger fra etniske minoriteter bliver diskrimineret. Det er uacceptabelt at danske patienter ikke vil tilses af udenlandske læger. Når Pia Kjærsgaard kommer på plejehjem, så vil der kun være indvandrere til at tilse hende.

Spørgsmål: Hvordan kan det være, at romaernes organisation fik afvist støtte til kontor til beskyttelse af romaerne i Danmark, selv om det var et EU-krav til ansøgerlandene ?

Ejvind Vesselbo, Venstre-medlem af Folketingets integrationsudvalg lovede at bede integrationsminister Bertel Haarder se på sagen.

Hvis ikke Kornø er sikker på at muslimer bør være en del af fællesskabet i Europa, hvad skal der så ske med 2. generations indvandrere af muslimske forældre ?

Men det er Kornø sikker på de skulle, og det var netop meget væsentligt.

Hvordan vil EU sikre sig imod, at de enkelte lande som Frankrig begår overgreb på minoritetsreligioner/religiøse sekter ?

Søndergaard mente man måtte være meget konkret ved evt. nødvendige indgreb overfor religiøse mindretal, der f. eks. misbruger unge. Der skal være religiøs frihed, men der er nu en uheldig tendens til at fylde det offentlige rum med religiøsitet. Også retten til at være fri for religion må respekteres. Den danske grundlov er i øvrigt helt uantagelig med sin sammenblandingen mellem stat og kirke, hvor f. eks. alle må betale til præsternes løn.

Pernille Frahm påpegede det problematiske i, at religiøse sekter er forbudt i Frankrig, hvilket hindrer EU i at have en fælles holdning til Kinas forfølgelse af falungong-bevægelsen. Men i øvrigt var det mere et sociologisk end et juridisk spørgsmål at løse problemet med sekternes overgreb på unge.

Et spørgsmål om hvorfor irakiske og andre flygtninge måtte vente 2 år på at få deres sag behandlet fik vist lov at blafre i vinden.

Flygtninge får en ny identitet under opholdet i Danmark, hvilket giver personlige dilemmaer og komplicerer tilbagevendelsen , hvilket man må tage mere hensyn til, fremførte en tilhører.

Tilbagevendelse kan ske ifølge konventionerne fastslog Ejvind Vesselbo.

Når irakiske flygtninge ikke længere behov for støtte skal de hjem – uanset identitetsproblemer - og samtidig må man så virkeligt gøre en indsats for at sikre at de afviste asylsøgere får en forsvarlig hjemsendelse og hjælp til en reetablering i hjemlandet.

International økonom og befolkningsekspert Hans Kornø-Rasmusen fandt hjemsendelse meget kompliceret. Mange lande vil ikke tage deres egne statsborgere hjem og mange personer ville ikke tilbage til deres hjemland.

Mange lande ser udvandring til Europa, som en vigtig del af deres økonomi, fordi udvandrerne sender mange penge tilbage - beløb der er større end hvad man modtager i ulandshjælp . Må først forhandle med disse lande, som kan bruge metoder, der ligner pengeafpresning.

Irak er et eks på at det er helt umuligt at vende tilbage. Afviste flygtninge må gerne rejse frivilligt til det Saddam Hussein-kontrollerede Irak, men hvis man kommer til Irak med dansk politibetjent så sker der noget med dem. Frankrig har lejet fly, men så har flygtningene søgt tilflugt i kirker . Nogle gange er der ikke transitmuligheder. Stort set er tilbagesendelsen et uløseligt problem, når hjemlandet ser pengene fra migranterne som et meget vigtigere bidrag end ulandshjælpen

De folk som ikke kan få asyl i Danmark og ikke har nogen god grund til at blive i Danmark, skal som udgangspunkt sendes tilbage, men man kan ikke gøre dem statsløse et helt liv. En periode på 7 år er for lang tid. Efter en tid f.eks. 3 år skal de have lov til at blive, hvis man ikke kan gøre noget ved regimet forinden .

Og for de der er tilkendt asylstatus er 7 år for lang tid at gå og vente på permanent opholdstilladelse, mener Elisabeth Arnold. Og regeringens parlamentariske grundlag Dansk Folkeparti ønsker jo slet ingen grænse for hjemsendelse, for hvis der skulle blive fred i hjemlandet . Det er helt uantageligt.

Men man må acceptere at blive hjemsendt hvis der bliver fred og sikkerhed i hjemlandet indenfor 2-3 år efter flugten.

Vesselbo mener dog det er naragtigt med permanent ophold allerede efter 2-3 år, da der ikke nogensinde er blevet sendt nogen flygtninge hjem medens loven sagde permanent ophold efter 2 hhv. 3 år.

.

Ejvind Vesselbo fokuserer også på Menneskesmuglerne må stoppes, så det bliver muligt at prioritere flygtningene i nærområderne. Det vil kun koste 1/15 at hjælpe flygtninge i nærområderne.

Aktuelt er 40 børn døde af kulde i en afghansk flygtningelejr. Urimeligt at vi i Danmark diskuterer petitesser på flygtningeområdet og så sidder der millioner af mennesker rundt i verden og har det ad helvede til rent ud sagt og dør.

Pernille Frahm var imod krig mod Irak. Men hver gang man virkelig vil gå i krig, så bør det være et minimumskrav, at man tager hensyn til de menneskelige omkostninger og også indregner dem , så man matcher kr. for krone, således at de ansvarlige deltager i oprydningsproblemer og genopbygning og også forbereder sig på flygtningeområdet ved samarbejde med UNHCR. Danmarks manglende samarbejde med UNHCR er en skandale.

Kommer den Irak-krig må vi forberede danskerne på, at der kommer 20-30000 flygtninge i Danmark. Og samtidigt sikre at der i randområderne af Irak må være fristeder hvor flygtninge kan søge hen, svarer Ejvind Vesselbo.

Frahm kvitterer for Vesselbos tilsagn. Men regeringerne må så også holde igen med kampen mod menneskesmuglerne , fordi hvis folk skal ud af Irak får de også brug for nogle, der vil hjælpe dem. Derfor er det også helt Forkert med endnu skrappere lovgivning mod menneskesmuglere. Da man gjorde det strafbart at hjælpe satte man alle de frivillige humanister og præster på porten og skabte et lukrativt sort marked og kastede de nødstedte i armene på kriminelle bander og mafiaen.

Spørg hellere om hvorfor der er nogle der kan tjene så mange penge på menneskesmugling ? Svaret er at det er fordi folk er nødt til at flygte.

Spørgsmål: Vesselbo foreslår etablering af ulandshjælp i Afghanistan samtidig med at hans parti Venstre skærer i ulandshjælpen ?

Nej hjælp til afghanske flygtninges tilbagevenden har intet at gøre med ulandshjælp. Der skal bruges penge sparet på at der kommer færre flygtninge til Danmark, svarede Vesselbo.

Og i øvrigt svarede nedskæringen i ulandsbistand med 1,5 milliard kr. til netop de 1,5 milliard, som ulandsbistanden i forvejen var steget på grund af ændret beregningsmetode for bruttonationalindkomsten.

Elisabeth Arnold påpeger, at det europæiske kontinent har fred velfærd og orden. Derfor er det attraktivt for immigranter. Den eneste måde at få stoppet folkevandringerne er at hjælpe til med opbygning af demokrati og et bedre liv udenfor EU

Mere information fra ENAR, European Network Against Racism http://www.enar-eu.org/

Og POEM, Paraplyorganisation for Etniske Minoriteter http://www.poem.dk/

Den egelsksprogede første del af mødet om EU-asylpolitik med bl.a. Vera Egenberger, direktør for Network Against Racism og Bashy –Quraishy vil snarest blive lagt på her også