Jorden er da helt flad

Information d. 10. december 2002

Af JØRGEN DRAGSDAHL
Udenrigsministeriet anklages for intellektuel vold i missilforsvar


Analyse
Set fra udenrigsministeriet er jorden flad. Det er faktisk den grundlæggende antagelse bag et notat, som den 13. november blev sendt til Udenrigspolitisk Nævn.
Danmark har et parlamentarisk system, hvor politikernes indsigt bygger på tillid til den udøvende magt. Mange oplysninger og analyser kommer fra embedsmænd. Politikerne har kun begrænset adgang til ekspertise, som kan udsætte regeringens produkter for kritisk granskning.
Tilbage i 80‘erne var det et konstant problem, at embedsmændene blev mobiliseret i regeringens kamp mod det alternative sikkerhedspolitiske flertal. Folketinget fik ofte meget ‘partiske‘ informationer. Ja, det skete endog, at embedsmændene blot skrev af efter notater, man havde fået fra USA. Nogle informationer var direkte forkerte. Årsagen var måske, at usande oplysninger bedre passede »den gode sag« end sandheden.
Problemet er nu genopstået. SF‘eren Villy Søvndal siger, at han »i stigende grad tvivler på, at embedsmændene leverer holdbare informationer«. Af politiske årsager »gøres der vold på den intellektuelle analyse og ubekvemme oplysninger udelades«, siger Søvndal.

Thule-radaren
Førnævnte notat fra udenrigsministeriet er et klart eksempel. Det forsvarer opgradering af den amerikanske radar på Thule-basen, så anlægget kan anvendes i et missilforsvar. Et af argumenterne er, at forsvaret af Europa også kan nyde godt af varslingsdata fra Thule i forbindelse med missiltruslen fra Mellemøsten og Nordafrika.
I tidligere amerikanske anti-raket projekter skulle Thule »udelukkende« anvendes til forsvar af nordamerikansk territorium, så der vil ske en »væsentlig udvidet data-anvendelse«, oplyser notatet.
Det er sandt, at Thule-radaren har en rækkevidde på over 5.500 km, så den kan se forbi en del europæiske hovedstæder. Men jorden er faktisk rund. Thules radarstråle bevæger sig i ret linje, og det medfører, at den passerer København og resten af Europa langt ude i rummet.
Når det gælder København, så sker passagen i 1.200 kilometers højde. 1.000 km længere mod syd ligger radarstrålen 1.900 km over jordens overflade.
Det betyder i praksis, at raketbomber, som er på vej imod en europæisk by fra Nordafrika og Mellemøsten ikke kan spores fra Thule. Ifølge en af USA‘s førende eksperter i forsvar mod raketbomber, Lisbeth Gronlund fra Union of Concerned Scientists, vil en raket affyret fra midten af Iran mod København nå det højeste punkt i sin bane, cirka 1.000 km, over Sortehavet. Andre kilder er enige med hende.
Udenrigsministeriets appel til konkrete danske og europæiske interesser virker derfor noget søgt – og falsk.
Men jordens krumning er ikke det eneste, som ministeriet har overset. Kinas mulige reaktion på et amerikansk missilskjold har tidligere givet anledning til bekymring. Da Mogens Lykketoft var udenrigsminister fokuserede han på dette problem, som han tillagde »overordentlig vægt«. Kinesisk modoprustning kunne desuden starte en kædereaktion med indisk og pakistansk oprustning.

Frygt kan afvises
Udenrigsministeriet kan imidlertid nu afvise denne frygt. Kina har indledt en modernisering af sine langtrækkende raketter, og det vil »efter alt at dømme blive gennemført, uanset om MD (missilforsvaret, red.) iværksættes eller ej«.
Kinesisk oprustning, konkluderer man, »er derfor ikke relateret til USA‘s MD-planer«. Man afviser også, at kinesisk oprustning på dette felt kan medføre oprustning i Indien og Pakistan.
Statsministeren lå på samme linje, da han for nyligt i Folketingets spørgetid, temmelig bidsk, besvarede spørgsmål fra SF. Men både Lykketoft og SF‘erne gentog blot vurderinger fra CIA. I et såkaldt National Intelligence Estimate fra efteråret 2000 varslede man, at et amerikansk missilforsvar kunne fremprovokere en ti-dobling af Kinas langtrækkende atomarsenal. Man fremhævede desuden, at kinesisk oprustning kan medføre oprustning i Indien og Pakistan.
Ifølge ingen ringere end præsident Clinton selv var denne advarsel en hovedårsag til, at han stoppede sit missilskjold. Og i juni i år har Pentagon oplyst, at Kina ‘sandsynligvis‘ vil svare på et amerikansk missilforsvar, så oprustningen bliver større end ellers.
Uafhængige forskere er enige. Den amerikanske Asiens-ekspert Michael Swaine har i en tyk akademisk rapport, også fra juni, analyseret Kinas mulige reaktioner.
Han forventer i første omgang en fem- til syvdobling af de langtrækkende bombers antal, men en stærkere reaktion, op til 500 nye bomber mod de nuværende 20, er også mulig. Asien kan, mener han, bliver afstabiliseret med et våbenkapløb.
Embedsmænd i udenrigsministeriet havde desværre ikke tid til kommentar, da Information ringede.
Nu har Villy Søvndal så formelt stillet de relevante spørgsmål.