D 31.10.01 formiddag
Hvad
fortæller krigsflygtninge i Danmark, når man lytter?
En
tamilsk krigsflygtning fra Sri Lanka sidder efter fyraften og kigger anspændt
på BBC World som bringer billeder af døde og lemlæstede ofre for amerikanske
bomber, da jeg ringer på . Hun siger spontant “Hvorfor skal amerikanske liv
være mere værd en menneskeliv i resten af verden” ? (Det er første gang jeg
snakker med hende efter d. 11.september)
Og
“Hvorfor interesserer medierne sig kun for denne krig når der bliver slået
flere mennesker ihjel i krigen i Sri Lanka?”
En
afghansk flygtningefamilie er
meget optaget af situationen i deres land, som tydeligt går dem meget på.
Han
starter med at spørge: “Bush er han præsident i USA eller en klovn ? ”. Og
svarer så selv (citeret efter hukommelsen) Bush har lavet 3 fejl.
1.
Først hænger Bush alle muslimer ud - uden at have beviser.
2,
Dernæst siger han, at alle der ikke er med USA er imod os.
3.
Og for det tredje så nøjes Bush ikke med at bombe talebanernes tilholdssteder,
men også hovedstaden Kabul hvor befolkningen ikke sympatiserer med Taleban.
Bombningen af Kabul havde medført store civile tab. Således var et hospital
blevet bombet med 130 dræbte til følge.
Og
nu dræber talebanerne mange fra min etniske gruppe som de tidligere har været i
kamp med i deres afmægtige had over ikke at kunne skyde de angribende
amerikanske fly ned, og det vil altsammen blot ende i at skabe mere had til
amerikanerne, fortæller han i et opgivende tonefald. (Med til historien høre at
den afghanske flygtning ved krigens start accepterede at amerikanerne
intervenerede i Afghanistan for at fange bin Laden, blot amerikanerne undgik at
dræbe uskyldige civile afghanere.)
Og
en 3. nydansker kunne ikke svare mig i telefonen pga hans indestængte
ophidselse over at han som den eneste fra et muslimsk land til et møde havde
måttet stå for skud for næsten alle de danskfødte fagfællers oppustede
aggressioner mod alt “jeres” som var skyld i problemerne med at integrere
....”Jeg bor i Danmark og jeg vil gerne være med til at løse “vores” problemer
i fællesskab. Men det kan jeg ikke når flertallet af danskerne kun taler om
“os” og “jer” - og i øjeblikket er det helt galt”
Ovenstående
anonymiserede oplevelser er fra en rundtur blandt etniske minoriteter for at
hente spørgsmål til at give videre til partierne før kommunalvalget som led i
et projekt for demokratisk politisk dannelse i forbindelse med kommunalvalget -
noget helt andet - eller er det ?
Arne Hansen