Statsminister Poul Nyrup Rasmussen

3. maj 2001

Kære Poul

Det glæder os at høre at du 1. maj i Hobro udtalte, at du mener at sagen om Uma skal løses, og at det er en sag om menneskelighed. Vi er helt enige med dig. Det handler i bund og grund om, at vi som politikere sikrer os at administrationen af lovgivningen også er rimelig og ikke bliver en administration med stive fortolkninger af reglerne.

Vi vil meget gerne høre, hvorledes du har tænkt dig at finde en løsning på sagen. Det bedste vil naturligvis være, at Uma Ratnavadyvel straks får opholdstilladelse til familiesammenføring efter udlændingelovens §9 stk. 2 nr. 4, men hvis du ikke finder grundlag for det, bør hun straks have en opholdstilladelse, der giver hende ret til ophold i Danmark, indtil hun kan få afgjort sin sag efter udlændingelovens §9, stk. 1 nr. 2d.

Med venlig hilsen

Peter Duetoft og Knud Erik Hansen