Øget handel med torturinstrumenter
Udøvere af tortur bruger stadig mere sofistikeret udstyr, og handlen
med disse instrumenter er i stadig stigning. Udstyret omfatter blandt
andet strømførende våben og kemikalier til kontrol af folkemængder.
Tidligere tiders torturinstrumenter til at begrænse bevægelsesfriheden
benyttes dog også flittigt.
Amnesty Internationals rapport ”Stop handlen med torturinstrumenter”
afslører, at den internationale handel med strømførende stave, skjolde
samt pistoler og bælter beregnet til at give stød er øget i 1990’erne.
Dette inkluderer blandt andet stødbælter, som spændes på fanger og
fjernbetjenes. Bælterne kan afgive stød på op til 50.000 volt igennem
fangernes nyrer i op til otte sekunder. Denne teknik begyndte i USA og
har spredt sig til Asien, Europa og Sydafrika.
”I 1970’erne var kun to firmaer kendt for at sælge strømførende våben
beregnet til at give stød, nu er der 150 i verden.
Der mangler stramme kontrolforanstaltninger til at forhindre, at
dette udstyr ender i torturudøveres hænder. Ansvarlige regeringer bør
derfor forbyde eksporten af dette udstyr med øjeblikkelig virkning,”
siger Brian Wood, en af de researchere fra Amnesty International, som
har udarbejdet rapporten.
I de sidste to år har mere end 150 firmaer i 22 lande fremstillet
eller markedsført strømførende våben. I dag fremstiller taiwanesiske,
sydkoreanske og kinesiske firmaer formentlig flere af disse våben end
firmaer i USA. Tyske, franske og israelske firmaer er ligeledes blandt
de vigtigste fabrikanter, og for nylig er polske, russiske,
tjekkiske, og mexicanske, brasilianske og sydafrikanske kommet til.
Den tyske regering tillader ikke, at sådanne våben anvendes i tyske
fængsler eller af tysk politi imod tyske statsborgere, men den
tillader tyske firmaer at markedsføre og sælge dem til brug i
udlandet. Den sydafrikanske regering markedsfører nu salget af
strømførende bælter i Asien og bruger dem ligeledes imod fanger i
hjemlandet.
Amnesty rapporten fremhæver mere end 40 firmaers handel med mere
konventionelt sikkerhedsudstyr, som kan anvendes til alvorlige
overtrædelser af menneskerettighederne. Det gælder f.eks. udstyr til
at begrænse bevægelsesfriheden og kemisk spray.
Et britisk firma, Pains-Wessex, fremstillede tåregasgranater, som
blev brugt imod fredelige demonstranter, heriblandt mange kvinder og
børn, i Zambia i 1997. Til trods for dette, viser den seneste rapport
fra den britiske regering om våbeneksport, at Storbritannien udstedte
licenser i 1999 til eksport af kemiske granater og tåregas til Zambia.
Da tåregas fra Storbritannien blev misbrugt i Kenya og forsyningen
stoppet, fik det kenyanske politi det fra Frankrig.
Nogle kemiske våben, såsom pebergas spray, er blevet sat i
forbindelse med en række dødsfald i USA, og anvendelsen af det burde
indstilles, indtil uafhængige tests er gennemført. Imidlertid har et
firma i USA forsynet politiet med projektiler af pebergas, som blev
brugt imod demonstranter i Seattle i 1999.
Ifølge rapporten, har international undervisning i militær-,
sikkerheds- og politimæssige spørgsmål, også ført til brugen af
tortur. Hundreder af personer, der har taget eksamen fra US School of
the Americas har således været indblandet i
menneskerettighedsovertrædelser i Sydamerika. Denne militærskole er et
af de mere end 150 centrer i USA og andre lande, hvor udenlandske
officerer bliver uddannet. Oplysninger om menneskerettighederne under
denne uddannelse er minimal.
I forbindelse med tortur og trusler overfor civilbefolkningen nævner
Amnesty Internationals rapport også fransk sikkerhedsuddannelse i
Togo. En højtstående officer i gendarmeriet i Togo, som af Togos
nationale menneskerettighedskommission er blevet anklaget for at have
beordret tortur af fire mennesker, blev efterfølgende dekoreret af den
franske regering.
I et andet tilfælde betalte og uddannede israelske
sikkerhedsofficerer vagterne og forhørslederne i det berygtede Khiam
fængsel i Sydlibanon. Fængslet blev lukket i maj 2000, indtil da havde
de israelske officerer anvendt oplysninger fra fangerne, som var
fremtvunget under tortur.
”Med mindre en uafhængig instans fører streng kontrol med
sikkerhedsuddannelserne, vil der altid være en fare for at de bruges
til at fremme overgreb på menneskerettighederne.
Der er presserende brug for der bliver gjort konkrete forandringer i
den måde regeringer giver licenser til og overvåger fabrikationen,
overførslen og anvendelsen af sikkerhedsudstyr og know-how,” siger
Amnesty International.
For yderligere oplysninger:
Pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf. 33 11 75 41
www.amnesty.dk