Leder i Information, 11. november 2000

Negativt Danmarks-billede forstærkes

Af Martin Østergaard-Nielsen

Regeringen vil undvige sociale forbedringer for indvandrere i EU. Det stiller Danmark i et negativt lys
Med sin optræden under de forhandlinger, der skal føre til udarbejdelsen af en ny EU-traktat, er den danske regering med til at befæste billedet af Danmark som et land, der fører en meget restriktiv politik over for flygtninge og indvandrere. Det mener direktøren for Det Danske Center for Menneskerettigheder, Morten Kjærum. Han henviser til, at det nu tilsyneladende er lykkedes for den danske regering at få afværget det franske forslag om at tildele indvandrere med fast bopæl i EU de samme rettigheder på det sociale område som statsborgere i EU-landene. Hvis forslaget var blevet vedtaget, ville indvandrerne få ret til at modtage sociale ydelser i de lande, som de rejser hen til.

Men Danmark har været imod forslaget, fordi man har frygtet, at det ville lokke mange indvandrere til Danmark, hvor de ville kunne få del i de skattefinansierede, danske velfærdsydelser. Og i sit seneste udkast til en EU-traktat har den franske regering pillet forslaget ud af traktatens artikel 42, som Danmark er underlagt. »Den danske regerings kamp imod det franske forslag bekræfter billedet af Danmark som et land, der er ved at træde nogle skridt ud af EU‘s integrationsproces,« siger Morten Kjærum. Og han fortæller, at Danmark gennem sine forhandlingsoplæg sender signaler om den danske befolknings fremmedangst ud i Europa, ligesom man gjorde under Østrig-sagen. »I forbindelse med Østrig-sagen interesserede mange udenlandske journalister sig for den negative lovgivning, som Danmark fører på flygtninge- og indvandrerområdet. Og mange har indtrykket af, at man i Danmark optræder særdeles restriktivt over for indvandrere.«

Ikke attraktivt
Morten Kjærum oplyser, at Det Danske Center for Menneskerettigheder – på linje med andre europæiske menneskererettighedscentre – i mange år har kæmpet for, at indvandrerne skal tildeles samme rettigheder som statsborgerne i EU-landene. Og han siger, at en forbedring af indvandrernes muligheder for at modtage sociale ydelser overalt i EU efter hans mening næppe ville trække ret mange af dem hertil.

»Danmark bliver blandt indvandrere ikke betragtet som et attraktivt land,« siger han. »Vores arbejdsmarked er lukket, vores sprog er svært, netværkerne blandt de herboende indvandrergrupper er svage, og der finder diskrimination sted, både på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.«

»Derfor mener jeg faktisk, at situationen er omvendt. I dag får den generelt negative stemning over for de fremmede mange af de ressourcestærke flygtninge og indvandrere til at overveje at forlade landet.«

At det tilsyneladende er lykkedes for den danske regering at forhindre, at det franske forslag indføres i EU-traktatens artikel 42, betyder dog ikke, at det falder bort. Derimod ser det ud til, at forslaget lægges over i traktatens afsnit fire, der omhandler det retlige område, som Danmark har forbehold over for. Det betyder, at de 14 øvrige lande kan vedtage forslaget og tildele indvandrerne udvidede sociale rettigheder – og Danmark kan få lov at stå udenfor.

Svigter ikke
Socialdemokratiets EU-ordfører, Claus Larsen-Jensen, afviser, at Danmark dermed optræder usolidarisk over for EU‘s øvrige medlemslande. »Hvis vi er omhyggelige med at forklare, at vores standpunkt skyldes behovet for at forsvare velfærdsstaten, så tror jeg, at de øvrige lande vil acceptere det,« siger han. Han mener heller ikke, at Danmark svigter indvandrerne i EU.

»Det er en meget svær diskussion. Men jeg mener, at det væsentlige i den forbindelse må være at sørge for, at ingen ender i et socialt ingenmandsland. Det kan vi blandt andet gøre ved at koordinere de sociale ydelser, som folk har krav på i de forskellige EU-lande. Derudover har vi dog også ret til at sørge for, at Danmarks pengekasse ikke står åben for alle.« Larsen-Jensen tilføjer, at han ikke umiddelbart vil støtte planerne om at lægge det franske forslag ind under det retlige område.

»Det løser jo kun problemet på kort sigt,« siger han. »Men på længere sigt risikerer vi, at det vil blive sværere for Danmark at få ophævet forbeholdet på det område.«