Ok at bortvise muslim som ikke vil nøjes med at bede på toilet

Højesteret har godkendt, at et AMU-center bortviste en muslim, som ikke ville nøjes med at bede på særligt anviste steder. (Se mere om HVOR han blev henvist til at bede nedenfor, red.)

Dermed stadfæstede landets højeste retsinstans den afgørelse, som Østre Landsret for to år siden kom frem til. Somalieren Mohammed Hassan Elmi anlagde sagen mod AMU-centeret i Kolding, fordi han mente, at der var tale om en principiel sag om religionsfrihed. Han deltog i perioden maj 1995 til sommeren 1996 i et kursus på AMU-center Trekantområdet i Kolding. Som troende muslim skal han bede fem gange om dagen. Sammen med andre muslimer på centret havde han udset sig et afskærmet område ved kantinen til den daglige bøn, men de blev flere gange henvist til at gøre det andre steder end på centrets fællesarealer, for eksempel i klasselokaler, værkstedslokaler eller garderober. (Igen: se nedenfor, red)

Men det krav efterlevede Elmi ikke. Derfor faldt hammeren for Elmi efter flere advarsler om, at han ville blive smidt ud, hvis han ikke rettede sig efter reglerne.

Elmi krævede erstatning for bortvisningen, men skal nu selv betale 25.000 kroner i sagsomkostninger. Allerede i landsretten slog dommerne fast, at det "klart var blevet tilkendegivet overfor somalierne på centret, herunder over for sagsøgeren, at overtrædelsen af disse retningslinier ville medføre bortvisning".

/ritzau/

Og så Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskriminations version af historien

fra www.drcenter.dk:

Bortvisning fra AMU-center
Man må udøve sin religion frit i Danmark, eller...?
MHE bliver bortvist fra et AMU-center i Kolding, fordi han udøver sin religion i undervisningspauserne på gangen. Han bliver generet af et betonsjak med provokerende udtalelser og skriverier på væggene. Derefer henvender han sig AMU-centerets ledelse. Denne irettesætter betonsjakket, men forbyder MHE at bede på gangene. Da der ikke er andre steder MHE må bede, og da det er væsentligt for ham at udøve sin tro, fortsætter han. Ledelsen vælger derefter at bortvise MHE.

Må ikke praktisere sin tro på AMU-centeret
DRC henvender sig til AMU-centeret for at søge en dialog, om sagen (ved brev af 17. februar 1997). AMU-centeret svarer den 21. februar 1997, at vores bruger på trods af gentagne anmodninger ikke vil respektere påbuddet om: De henstiller desuden til ikke-muslimske kursister om at stoppe med chikanen, ellers aflyses kurset.
Ved brev af 5.3.97 henvender DRC sig på nu til AMU-centeret og anmoder om at få oplyst, om AMU-centeret vil opretholde bortvisningen. Ved brev af 10.3.97 svarer AMU-centeret, at vores bruger kan vende tilbage til kurset, såfremt MHE henvender sig desuden til sin socialrådgiver i Kolding Kommune, som derefter kontakter AMU-centeret. Socialrådgiveren får oplyst, at MHE desværre ikke må bruge garderoben til at udøve sin religion, men han må benytte toiletterne, såfremt disse er aflåst.

AMU-centeret anmeldes til politiet
Da det viser sig at være umuligt at komme i dialog med AMU-centeret, henvender DRC sig til en advokat, som på vegne af MHE stævner Arbejdsministeriet, hvorunder AMU-centeret hører, for overtrædelse af den nye Lov om forbud om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Derefter anmoder DRC arbejdsminister Jytte Andersen om at tilvejebringe retningslinjer for, hvordan AMU-centre skal gribe en sådan sag an (brev af 17. marts 1997). Sagen på AMU-centeret i Kolding er nemlig ikke enestående. DRC har således flere eksempler på, at kvinder, der går med tørklæde, er blevet anmodet om at møde op på AMU-kurser uden tørklæde.

Arbejdsministeren svarer ved brev af 11. april, at hun ikke vil gribe ind, sålænge sagen verserer. Ikke desto mindre udtaler arbejdsministeren til medierne, at "...muslimer kan bortvises, hvis bønner virker provokerende".

(Det overvejes nu at anke sagen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, red.)