I ondskabens skygge
leder i Information, 18. september 2000
»Jeg synes, det er kynisk. Og det er ondt. Det er ondt at gøre andre mennesker utrygge på den måde.«
Økonomiminister Marianne Jelved
om Pia Kjærsgaards bekymring for folkepensionen
REGERINGENS tiltagende panik i euro-valgkampen er ikke noget kønt syn. Især ikke efter at statsminister Poul Nyrup Ramussen og Marianne Jelved nu har kørt både pensionsgarantier, skræmmekampagne og møgspreder i stilling.
Ikke desto mindre er der grund til at glæde sig over, at både weekendens socialdemokratiske kongres og det radikale landsmøde brugte en meget stor del af tiden på euro-spørgsmålet. For hvis euroen ikke havde været der, var det blevet pinligt. Bag euro-debatten er der nemlig et skræmmende tomrum, hvor begge partier jages af skyggerne fra Dansk Folkeparti.
Weekenden blev således endnu et bevis på, at de to regeringspartier er så angst for at miste deres taburetter til Pia Kjærsgaards ældrevenlige og fremmedfjendske tropper, at ingen af dem tør at tage fat om det danske velfærdssamfunds allerstørste problem: Den stigende ældrebyrde kombineret med en fatal dårlig evne til at tiltrække og integrere arbejdskraft med en anden etnisk baggrund.
OMFANGET AF problemet er ellers glimrende belyst i hæftet Et bæredygtigt pensionssystem, som Økonomiministeriet sendte på gaden for mindre end en måned siden. Her fremgår det, at der i år 2040 vil være mindre end tre erhvervsaktive personer for hver ældre. I dag er der fire. Samtidig lyder regnestykket, at det stigende antal ældre vil medføre øgede udgifter på i alt 50 milliarder kroner om året, når der regnes i år 2000-kroner.
Med andre ord: Der bliver brug for geniale ideer, hvis vi skal fastholde det nuværende serviceniveau, hvor pensionister – også dem med meget store indtægter fra næsten skattefri kapitalpensioner – skal have det samme grundbeløb i folkepension.
Alligevel endte weekendens euro-panik på grotesk vis med at underbygge de problemer, som Danmark står over for. For det første ved at udstede en garanti for folkepensionen, som skal gælde indtil 2045. Og for det andet ved endnu engang at krybe uden om den kendsgerning, at vi bliver nødt til at øge indvandringen, hvis vi vil gøre os illusioner om et uændret velfærdsniveau.
SIGENDE NOK valgte Socialdemokratiet helt at aflyse den workshop, hvor netop indvandrerspørgsmålet skulle diskuteres, ligesom de radikale endnu engang krøb i ly af hensyn til regeringssamarbejdet. Og den endda på trods af, at der findes ledende radikale politikere, der er klar over problemet. Blandt andet den radikale gruppeformand, Elisabeth Arnold.
»Vi får brug for alles kræfter og evner, når vores befolkningsudvikling i løbet af de næste 10-20-30 år gør andelen af pensionister større, end den har været nogensinde,« konstaterede Arnold.
Og netop derfor er det på tide, at også de radikale får øjnene op for, hvor katastrofalt det er, når ledende socialdemokrater med indenrigsminister Karen Jesper-sen og statsministeren i spidsen betjener sig af en retorik, som får store grupper til at føle sig aldeles uvelkomne.
DE ULYKKELIGE konsekvenser blev klart opregnet af Mazhar Hussain, der er muslim og radikalt amtsrådsmedlem i Københavns Amt.
»De mest ressourcefulde indvandrere er ved at blive skubbet ud af samfundet eller ud af landet,« sagde Hussain til Berlingske Tidende søndag.
Hussain, der selv er muslim, kender flere veluddannede indvandrere, som overvejer at flytte til et andet land, fordi de simpelthen er blevet trætte af indvandrerdebatten i Danmark. I sig selv forstemmende.
DET MEST forstemmende er dog, at regeringen påny lader sig koste rundt i manegen af Pia Kjærs-gaard. I stedet for at konfrontere danskerne med den forholdsvis banale problemstilling, at velfærdssamfun-det ikke kan holde til vores fremmedangst, vælger begge regeringspartier at indlede det nye årtusind med at bilde danskerne ind, at vi med garanti kan beholde vore helt særegne velfærdsydelser, uden at vi behøver at åbne armene for omverdenen. Set i det lys, er det måske ikke så underligt, at de fleste stemmer nej.
ør