Berlingske Tidende, lørdag den 15. juli 2000

Nydanskere vælger at sætte rødt kryds

De borgerlige partier ville blive slagtet og venstrefløjen ville få absolut flertal uden midterpartierne, hvis nydanskerne kunne bestemme sammensætningen i Folketinget. Det viser et rundspørge blandt 995 nydanskere. Det overrasker Venstre.
Af Johannes P. Bøggild

Hvis nydanskerne kunne bestemme, ville sammensætningen i Folketinget se markant anderledes ud det gør i dag.

Venstrefløjen og Socialdemokratiet ville få absolut flertal, mens samtlige borgerlige partier kun ville få seks pct. af stemmerne tilsammen. Venstre, der ellers står til at blive landets største parti, vil kun få 4,55 pct.

Sådan lyder resultatet af en ny meningsmåling, hvor analysevirksomheden Catinét har spurgt 995 såkaldte nydanskere om, hvad de ville stemme, hvis der var valg i morgen.

Undersøgelsen viser, at de etniske minoriteter stemmer ud fra sociale hensyn, frem for økonomiske betragtninger. Selv om mange eksempelvis gerne vil have lavere skat, er det integrationspolitikken, der afgør, hvor krydset sættes. Det vurderer Hanna Ziadeh, der er formand for Integrationsrådet i Københavns kommune:

"Ligesom resten af befolkningen, indeholder de etniske minoriteter forskellige sociale grupper, men mange stemmer på SF eller Socialdemokratiet på grund af den sociale politik. Selv hvis man er selvstændig, stemmer man ikke på de Konservative," siger han.

Maharrem Aydas, der er formand for De Etniske Minoriteters Landsorganisation, ELO, bakker ham op.

"Det er udtryk for, at folk simpelthen går på kompromis med sig selv. Det passer ikke, at der ikke er borgerlige blandt de etniske minoriteter, men folk balancerer mellem overbevisning og en sikkerhed for integrationspolitikken, og så vælger de det sidste, fordi der ofte er alt for bastante udmeldinger fra de borgerlige partier," siger han.

Han forestiller sig, at hvis partierne var i stand til at fremstille deres holdninger mere nuanceret, så ville flygtninge og indvandreres stemmeafgivning blive udjævnet, så de mere ligner resten af befolkningen.

Resultatet af undersøgelsen overrasker Venstres politiske ordfører Ulla Tørnæs.

"Det er lidt i modstrid med, hvad vi ellers hører, men det forpligter os til at være mere opmærksomme på at favne denne gruppe af danskere. Samtidig tyder noget i undersøgelsen på, at de mest ønsker at stemme på hinanden."

Hverken i Venstre, Socialdemokratiet eller hos de Konservative er der folketingskandidater med anden etnisk baggrund.

Undersøgelsen, der udkommer 10. august, viser også, at hele 25 procent ikke ved, hvilket parti de ville stemme på.

Ifølge Inderigsministeriet var der 1. januar i år 296.924 indvandrere og 81.238 efterkommere i Danmark, hvilket udgjorde 7,1 procent af befolkningen. 27 procent er fra Norden, EU og Nordamerika, de resterende 73 procent er fra tredjelande.

Hvilket parti vile du stemme på, hvis der var folketingsvalg i morgen?

De har alle dansk statsborgerskab. Adspurgt er 995, her havde 280 stemmeret.

A- Socialdemokratiet 31,26
B- Det Radikale Venstre 7,01
C- Det Konservative Folkeparti 0,63
D- Centrum-Demokraterne 0,85
F- Socialistisk Folkeparti 14,63
O- Dansk Folkeparti 0,29
Q- Kristeligt Folkeparti 0
V- Venstre 4,55
Z- Fremskridtspartiet 0,44
Ø- Enhedslisten 5,29
Andre (UP) 0,75

Vil ikke stemme 5,18
Vil stemme blankt 1,20
Ved ikke 24,83
Vil ikke svare 2,54
Har ikke stemmeret 0,57


Arne Hansen, medlem af Landsforeningen af Danske flygtningevenner udtaler en forventning om at der blandt den del af nydanskere, som er asylkmodtagere vil vise sig at en større stemmeafgivning på de par partier, der har arbejdet for en human asylpolitik og bekæmpet de stadige stramninger og samtidig i mange år har arbejdet for etnisk ligestilling og en flerkulturel integrationspolitik.