Frh. Multietniske Forening spurgte redaktørerne om vi kaldes "de
fremmede" fordi vi er de uønskede?
Sidst i januar 2000, medens omtalen af etniske mindretal blev mere og mere
negativ, så spurgte bestyrelsen i Frederikshavn Multietniske Forening
63 nyhedsredaktioner om de godt ville lade være med at kalde os
etniske mindretal , der har boet i Danmark i mange år og mere eller
mindre integreret, for "de fremmede". Det kunne opfattes som, at de
etniske mindretal reelt er uønsket i Danmark. Vi fik overraskende et
mere eller mindre positivt svar fra hele 27 af de ialt 30 modtagne
svar fra redaktørerne, som inkluderede alle de mest betydningsfulde
dagsordensættende medier.
I vores brev fra sidst i januar skrev vi bl.a.:
Når begrebet om "de fremmede" bruges af nyhedsmedierne (og andre),
opfattes det, som om der siges "de uønskede", og det tror vi faktisk
gælder både dem, der tilhører etniske mindretal og dem der tilhører
flertallet af etniske danskere - både dem som er fjendtligt indstillet
til etniske minoriteter og dem som ikke er. "De fremmede" indeholder
en implicit bedømmelse af etniske minoriteter på en holdningsmæssig
skala, og uanset hvor bevidste medierne har eller ikke har været
omkring det, bliver udtrykket i hvert fald opfattet sådan af de
fleste. Det gælder i hvert fald alle som etniske minoriteter og mange
danskere som Frederikshavn Multietniske Forening kender til. Derfor er
"de fremmede" ikke en velegnet betegnelse for personer med udenlandsk
baggrund, hvis medierne ønsker at lægge op til en ligeværdig
informationsformidling og debat om spørgsmål, som vedrører etniske
minoriteter i Danmark og ønsker en dialog hvor også personer med
minoritetsbaggrund føler sig velkommen til at deltage og behandlet med
respekt."
Henvendelsen blev offentliggjort i det første nr af Multietnisk
Fredshavner-Dialog s. 11-12 her i
http://www.arnehansen.net/991223er-de-fremmede-de-uoenskede.htm
Hovedspørgsmålet til redaktionerne lød : "Vil Deres medie tage
initiativ til at personer med udenlandsk baggrund for fremtiden
omtales i programmet med andre udtryk end "de fremmede"
De 30 indkomne svar er nedenfor opdelt i 5 grupperinger gående fra en
positiv til en negativ holdning til vores problematisering af
mediernes brug af betegnelsen "de fremmede". Af hensyn til at kunne
give helhedsvurderinger af redaktionernes svar på hovedspørgsmålet, så
bliver nogle de 5 kategorier under vejs slået sammen (akkumuleret).
(1) 17 redaktioner svarede at de aldrig brugte udtrykket "de fremmede"
(2) 3 redaktioner ville ikke (helt) afvise, at de havde brugt
udtrykket "de fremmede", men udtrykte enighed i at det havde en
negativ værdiladning og ikke burde anvendes. Og som konsekvens heraf
havde de nu gjort noget konkret for at hindre, at det skulle ske igen.
(1 + 2) 2/3 af redaktør-svarene kan altså tages som udtryk for et
klart JA til gøre noget for at undgå brugen af betegnelsen "de
fremmede" om personer med udenlandsk baggrund, - eller har allerede
gjort det.
(3) Og atter 3 redaktioner havde måske brugt det, men nu også givet
udtryk for at det ikke burde ske, - men uden at angive nogle konkrete
initiativer til at forhindre fremtidigt brug af betegnelsen, "de
fremmede" . Altså på den ene side et ærligt svar med hensyn til en
uheldig praksis, men mangelfuldt mht om man virkelig vil gøre noget
for at ændre den.
(4) Og 4 redaktions-svar var godt nok imod at bruge betegnelsen "de
fremmede" om etniske mindretal med opholdstilladelse og i gang med
integrationsprocessen. Men på den anden side forsvarede man
anvendelsen af udtrykket "de fremmede" i visse situationer, som f.eks.
når man skulle beskrive hvad folk føler psykisk ved det første møde
med et menneske af anden etnisk oprindelse.
Altså et nuanceret ja , der begrundes i en påstået psykisk realitet
(1+2+3+4) Af de redaktioner der svarede gav altså 27 af de 30
redaktioner i større eller mindre grad udtryk for et ja til at undgå
udtrykket "de fremmede" som en samlet betegnelse for alle med
udenlandsk baggrund.
(5) Og endelig var der groft sagt 3 redaktioner, som ikke ville
betragte deres brug af udtrykket "de fremmede" som diskriminerende ,
men mere eller mindre forsvarede brugen af "de fremmede" eller overlod
det til den enkelte journalist, eller undskyldte sig med, at der ikke
var noget brugbart alternativ som var mundret nok i en overskrift.
Eller det var umuligt at styre sprogbrugen hos de mange journalister
på redaktionen.
Bemærkelsesværdigt er også, at mange redaktører - ofte på tværs af
placering i en bestemt af de 4 første grupperinger - har taget sig tid
til at forsøge at begrunde deres stillingtagen, hvilket tyder på, at
der nu er sat en debat i gang på redaktionerne. Således vil Dansk
Journalistforbunds arbejdsgruppe om etnisk ligestilling barsle med en
debat om betydningen og værdiladningen af forskellige begreber,
herunder en slags "etnisk synonymordbog". Så vi håber, at folk der
kommer fra f.eks. Norge og England ikke længere skal forfærdes over
den fjendtlighed, som de etniske mindretal udsættes for i
mediedebatten.
Frederikshavn Multietniske Forening foreslog da også redaktørerne (i
slutningen af det åbne brev ) "at danske journalister og nyhedsmedier
hurtigst mulig tager initiativ til et bedre navn på os end "de
fremmede", enten ved at finde en ny betegnelse eller gå tilbage til
de begreber der var gældende før 1997 ..f.eks. udlændinge
...indvandrere..etniske mindretal...nydanskere.."
Kun ganske få redaktører har svaret konkret herpå. Og her er de få
svar: Indvandrere (og flygtninge) blev det mest populære med 5
forslag. Og dernæst nydanskere med 4, - konkrete oprindelsesland 3, -
etniske mindretal/minoritet 1, - udlænding 1, - og mennesker 1. For
øvrigt bruger flere redaktører ubekymret ordet
"andengenerationsindvandrer" (ja sågar 3.generations...), i modsætning
til Anders Jerichau, der "ikke vil risikere, at bruge forældres
oprindelse som generel kulturel årsagsforklaring"
Bestyrelsen i Frederikshavn Multietniske forening skrev, at hvis
"etniske mindretal", som de etniske mindretals egne foreninger
foretrak, var for besværligt, så foretrak vi at blive kaldt nydanskere frem
for "de fremmede", og det blev bekræftet på den nylige
generalforsamling, hvor der heller ikke fremkom nye alternativer.
Men forinden var det dog blevet sagt, at denne inddeling var noget
pjat, når vi alle havde tilfælles at være mennesker. På den anden side
så kunne man se, at når der vitterlig var diskrimination på f. eks
arbejdsmarkedet, så måtte man selv finde frem til en neutral
fællesbetegnelse for alle de mennesker, der havde det til fælles, at
de havde en større risiko for at blive diskrimineret fordi de
nationalistiske danskere straks bevidst eller ubevidst rubricerede dem
som mindreværdige "ikke-danskere."
Generelt må det dreje sig om at vælge den betegnelse, opdeling og
præcisionsgrad, som samtidig kan bidrage til den største forståelse af
en aktuel hændelse anskuet i den samfundsmæssige sammenhæng, som den
foregår i og typisk til dels er et produkt af . Og omvendt fravælge
betegnelser, der medfører de største misforståelser og fejltolkninger.
Og den bedste sikring imod en negativ stemplingseffekt er, at lade
folk selv bestemme hvad de vil kaldes af andre. Men mediernes vilje
til at kalde os etniske mindretal er minimal og mindre end den stadig
ringe interesse for at kalde os nydanskere.
Derfor vil vi gerne opfordre andre etniske foreninger til - inden d.
28. august - at sende deres favorit-betegnelse til det næste nr af
Frederikshavn Multietniske Forenings blad: "Multietnisk
Fred'shavner-Dialog" ved sekr. Arne Hansen, Sønderjyllands Alle 35,
9900 Frederikshavn,