Information d. 6. marts 2000:

Medier kan ikke lide 'De fremmede'

Danske aviser og TV--stationer tager afstand fra et udtryk, der graver grøfter

Af NIELS ROHLEDER

Der er temmelig bred enighed i de redaktionelle ledelser i en lang række danske massemedier. Man bryder sig ikke om 'de fremmede'.

Altså betegnelsen. Personer af anden etnisk herkomst end dansk har man ikke noget imod. Det fremgår af en rundspørge, som Frederikshavn Multietniske Forening har foretaget. Information aftrykte 18. februar svar fra Ekstra Bladet og TV-2, der forsvarede brugen af betegnelsen 'de fremmede' i visse situationer.

Allerede den 18. januar rundsendte foreningen i Frederikshavn spørgsmålet om mediernes brug af udtrykket 'de fremmede' til 63 danske medier.

I brevet fra Frederikshavn stod blandt andet:
»Når begrebet om 'de fremmede'bruges af nyheds-medierne (og andre), opfattes det, som om der siges 'de uønskede', og det tror vi faktisk gælder både dem, der tilhører etniske mindretal, og dem, der tilhører flertallet af etniske danskere - både dem som er fjendtligt indstillet til etniske minoriteter og dem, som ikke er.«

Mange tager afstand
Nu viser de 27 indkomne svar, at mange medier - i modsætning til Ekstra Bladet og TV-2 - tager afstand fra brugen af udtrykket. Det gælder også medier, der ikke normalt arbejder for at åbne Danmarks grænser for udlændinge eller bagatellisere deres kriminalitet.

»Jeg bryder mig heller ikke om udtrykket 'de fremmede' ogvil gerne arbejde for, at det ikke bruges i vores avis,« skriver således Carsten Juste, medlem af Jyllands-Postens chefredaktion. Nyhedschef Mads Wedderkopp, TV3, fortæller, at »jeg har indskærpet over for medarbeiderne her på Dagens Nybeder på TV3, at de skal undgå at bruge udtrykket 'de fremmede', som i øvrigt altid har haft en negativ klang i min bevidsthed«.

Redaktør Bent Sørensen, B.T., svarer, at hans blad siden I996 bevidst har »forsøgt at undgå dette udtryk i avisens spalter

Weekendavisens chefredaktør, Anne Knudsen, skriver, at det ikke er avisens »normale praksis at bruge denne betegnelse.« Hun tilføjer: »Selv bruger jeg aldrig betegnelsen'de fremmede'; jeg synes, den er dum, tendentiøs og indholdsløs.«.

Også Politiken, DR-Nyheder, Fyens Stiftstidende og Nordjyske Stiftstidende har svaret, at de enten ikke bruger eller fremover vil undgå udtrykket.

Århus Stiftstidende mener ikke, at udtrykket kan udgås, men "vi betragter det ikke som en ringeagtsytring,« mens Berlingske Tidendes chefredaktør, Peter Wivel, meddeler, at det »løbende diskuteres, om netop ordet 'fremmede' har relevans i de sammenhænge, hvori det forekommer leilighedsvis«.

Information, der den 6. januar udkom med forsideoverskriften »Borgmestre uden plan for fremmede« har endnu ikke svaret på forespørgslen fra Frederikshavn. Men chefredaktør Jacob Mollerup lover, at der nok skal komme et svar. Han siger:

»Udtrykket 'de fremmede' er usædvanlig dårligt. Det er på det sproglige plan med til at grave grøfter. Vi prøver at undgå det - men vi falder faktisk i med mellemrum.«

---

Ovenstående bygger på de indkomne svar i en undersøgelse lavet af Frederikshavn Multietniske Forening og som er offentliggjort i foreningens tidsskrift "Multietnisk Fred'shavner-Dialog" nr. 2, som findes i en opdateret internetudgave på adresssen: http://www.arnehansen.net/dialog_/dialog2side36.htm under overskriften: Svar på spørgsmålet: Er vi uønsket siden I kalder os "de fremmede" ? (også på